onsdag, september 10, 2014

DSB's logo

DSB's logo har tidligere skiftet til grøn og senere rød og nu forsvinder vingehjulet og bliver erstattet af den fra S-toget så kendte heksagon, dog med DSB skrevet med DSB's egen skrift.

Da logoet skiftede til rød udtalte Adm. Direktør Jesper Lok (der som bekendt fratræder sin stilling til næste år:
Vi skal tilbage til grundforretningen, det at skabe pålidelig togtrafik og trafikal sammenhæng i Danmark,
Nu fortæller DSB, at:
Heksagonen skal være en samlende enhed med de seks sider som symbol på forskellighed og hele logoet som symbol på sammenhæng. Logoet skal hjælpe med til at formidle DSB’s værdi pålidelighed og skabe tillid til, at DSB løser transportopgaven for danskerne med dygtighed.
Samtidig vil de særlige produktlogoer, som f.eks. DSB 1' og DSB Wildcard. Spørgsmålet er om de også lader S-heksagonen forsvinde fra S-togsstationerne? Da Hillerødbanen i sin tid blev elektrificeret, så indeholdt heksagonen heller ikke S'et fra S-toget, men derimod DSB's gamle logo Vingehjulet. Tiden går ikke altid fremad.

Logoet er designet af Kontrapunkt ved Bo Linnemann i 2014.
Kilde:; DSB.

Ingen kommentarer: