Mere gods og flere passagerer

Mængden af godstrafik på de danske skinner steg med 27,3 pct fra 1. kvartal 2010 og til 1. kvartal 2011 og samtidig steg antallet af passagerer med 8 procent.

Det er stort set alle områder, hvor der er tale om en stigning: 6,5 pct. flere passagerer steg på privatbanernes tog og 4,4 pct. steg på metroen. S-togene havde næsten 14 pct. flere passagerer.

Den indenlandske godstransport steg med mere end 50 pct., mens transporten mellem Danmark og udlandet faldt med 5 pct. og transittrafikken steg med 33,4 pct.

Det er gode nyheder for jernbanetrafikken og staten bør understøtte mulighederne for at flere tager toget og ikke mindste at der kommer mere gods på skinnerne.

Kilde: Danmarks Statistik (PDF).

Terminal A

Jeg har tidligere omtalt planerne for en eventuel kommende lavpris-terminal i Kastrup Lufthavn, kaldet Terminal A og nu er Konkurrencestyrelsen på vej til at give projektet plads. Men problemet er fortsat det samme: Terminalen skal placeres langt ude på Kystbanen og vil have en shuttlebus hvert 10 minut til den øvrige del af lufthaven og samtidig 2000 parkeringspladser.

I dag anvender mere end halvdelen af passagerne i Kastrup Lufthavn offentlige transportmidler for at komme til og fra Lufthaven. Hvis turen til ens fly bliver mere besværlig (det vil det være når man skal skifte til en shuttlebus), så vil det få flere til at bilen til lufthaven og dermed øge CO2-udslippet. Hvis man ser nærmere på Terminal A's hjemmeside, så handler det næste kun om biler, selvom der står:

Kommer du ikke i bil kan vi, at oplyse Terminal A er placeret 1,5 km fra metrostationen og der vil være kontinuerlige gratis shuttlebusser mellem det offentlige transportnet og Terminal A.

I alt i alt er Terminal A baseret på, at passagerne skal komme i bil. Generelt i Europa er det kun 32 pct. der kommer med offentlige transportmidler. Opførelsen af Terminal A vil få flere til at køre i bil til lufthavne og dermed øge forureningen. Den borgerlige regerings klima- og transportpolitik hænger ikke sammen.

Kilde: epn.dk og Terminal A. illustration: Terminal A.

Når man i dag, som det naturligste i verden, tager S-toget til og fra arbejde eller fornøjelse, så tænker man ikke over, hvor revolutionerende det var, da de første S-tog trillede ud af remisen for mere end 75 år siden.

For DSB var bybaner heller ikke det mest interessante. I forbindelse med anlæggelsen af Boulevardbanen (mellem København H og Østerport) udtalte daværende generaldirektør Charles Ambt:

Det er ikke forudsat, at (boulevardbanen) skal være nogen bane til betjening af bytrafik, om end den i ringe grad vil kunne tjene dertil, men efter sin beliggenhed er den heller ikke ikke videre egnet dertil, lige som byen jo overhovedet er for lille til for tiden at behøve bybaner.

Det er først efter Socialdemokratiet kommer til magten i 1929, at der kommer gang i planerne og i 1930 vedtager et flertal i Folketinget bestående af Socialdemokratiet, Radikale og Konservative loven om elektrificering af den københavnske nærtrafik og allerede i 1934 åbner strækningerne Frederiksberg - Vanløse - Klampenborg og Hellerup - København H - Valby på i alt 27 kilometer. Siden er S-banen vokset til 171 kilometer og det er denne historie som bogen S-banen 1934 - 2009 folder ud:

Strækning for strækning og station for station fortæller bogen om etableringen af nye baner og ombygninger af tidligere baner til S-togsdrift og om de baner, der aldrig er blevet til noget: Tunnelbane-projektet i 1970erne, Lundtoftebanen og planerne om S-tog til Roskilde. Herudover er der fortællingerne som selve S'et, billet- og zonesystemer, strømforsyning og de forskellige generationer af materiel.

Togdriften omkring København var før S-toget baseret på dampkraft, hvor der tager længere tid at komme op i fart og dermed var der ikke mulighed for få stationer og færre afgange. Det elektriske S-tog giver mulighed for hurtig acceleration og dermed mange afgange og mange stationer. Det bliver dermed muligt at bevæge sig hurtigere rundt i byen og bosætte sig længere væk fra sin arbejdsplads: Pendleren er født. Med fingerplanen fra 1947 planlægges den københavnske udvikling med udgangspunkt i S-baner mod Hillerød, Farum, Frederikssund, Taastrup og Køge. Københavnerne skal kunne bog i forstaden og bruge S-toget for at komme på arbejde i byen. S-banen er dermed også grundlaget for den omfattende byfornyelse, der sker i Københavns brokvarterer i efterkrigstiden.

De nye stationer, der bygges i forbindelse med anlægget af S-banen (Nørrebro, Nørreport og Vesterport) viser samtidig med sine moderne udtryk og brug af neonbelysning, at her er der kommet noget nyt og noget moderne. Det er derfor helt naturligt at Dagbladet Politiken udgiver et stort tillæg om Statsbanernes moderne trafik, hvor s-banen har en fremtrædende placering. Siden har nye stationer fulgt tidens arkitektur: Fra Farumbanens bygningsprojekt bestående af præfabrikerede elementer, der kan sættes sammen på forskellig vis og skabe både store stationer, som Farum, eller helt små standsningssteder, som Hareskov til elegante konstruktioner i glas og stål som Flintholm.

De første S-togsbaner til Klampenborg og gav dermed borgerne på Nørrebro og Vesterbro en let måde at komme fra beskidte baggårde til solen, stranden og vandet ved Bellevue Strandbad, hvor Arne Jacobsens badeanlæg var indviet i 1932. S-toget var med til den demokratisering, som Stauning iværksatte gennem 1930erne. S'et i S-toget kan stå for station, sol, strand, skiløb - men lige så meget for Socialdemokratiet.

Der er altså både tale om en jernbanehistorisk fortælling, men samtidig er det en kulturhistorisk fortælling om et København og et Danmark der bliver moderne. Der er altså stof både til nørden, der vil vide noget om køreledningsanlæg og til den arkitektur-interessede, der vil mere om designet af stationerne.

S-banen 1934 - 2009. Morten Flindt Larsen og John Poulsen med bidrag af Niels Erik Jensen, Thomas Kappel og Allan Testrup. 360 sider. Banebøger 2009. Også bragt på bogblogger.dk.

Med DSB og Arriva til Britney

Den amerikanske sangerinde Britney Spears kommer til Danmark d. 10. oktober, hvor hun skal spille i Herning. DSB og Arriva har indgået en særlig aftale, så i alt 472 billetter kan sælges inden det officielle salg starter d. 7. juni:

Billetterne sælges inkl. togbillet fra en togstation og til Herning Messecenter Station fra d. 5. juni her: http://www.billetnet.dk/event/Britney-Spears-tog-pakke-billetter/JBB1010 - selvom linket ser ud til at virke ganske glimrende allerede i dag.

Så kan jeg bringe et pænt billede, der ikke er af et tog.

Kilde: DSB.

Hector og Veolia

Det britiskejede transportselskab Veolia, der kører i fri trafik mellem Malmø og Stockholm, har indgået en ny aftale med Hector Rail, således at Hector Rail også i de kommende fem år skal levere trækkraft til Veolias togvogne.

Togene afgår en til to gange om dagen - i vinterhalvåret afgår der yderligere tog, der går længere nord på - og det indgår i aftalen at Hector Rail fra efteråret skal stille med tog, der kan køre 200 km/t.

Det bliver interessant, hvornår togene kommer til at udgå fra København H, som Veolia tidligere har lovet.

Foto: Veolia Transport. Kilde: Hector Rail.

300

Der været stille på bloggen i lang tid, mens DSB og jernbanen har været hovedhistorie i medierne, men i dagens Politiken kommer med Transportminister Hans Christian Schmidt med en udtalelse, der alligevel har fået mig til tasterne:

I finanslovaftalen mellem Regeringen, DF og Kristendemokraterne står der følgende om DSB:

Effektivisering af DSB
Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne er enige om, at der i den nuværende økonomiske situation skal sikres en effektiv opgavevaretagelse i alle dele af den offentlige sektor. Forligspartierne er derfor enige om at indarbejde en reduktion i kontraktbetalingen til DSB på 300 mio. kr. årligt fra og med 2011.

På baggrund af et spørgsmål fra Politikens journalist udtaler Transportministeren (ikke online) i dag:

Det skal du spørge bestyrelsen om. Bestyrelsen indstiller. om der skal betales udbytte til staten. [...] Det er et spørgsmål om udbytte til staten, som i øvrigt er til Finansministeriet.

Men det er jo ikke et udbytte, for - som Transportministeriet selv skriver i en pressemeddelelse 17. november 2010:

Pengene skal i 2011 findes ved, at der i forlængelse af Europakommissionens afgørelse indføres en tilbagebetalingsmekanisme, som indebærer, at for meget betalt kontraktbetaling til DSB tilbageføres til staten, samt ved træk på opsparede midler. DSB har endvidere oplyst, at der for 2011 vil ske en reduktion i omkostningerne til administration og reklamer.

Altså anvender Transportministeren en del af DSB's opsparing til at dække hullet i statskassen - penge der bedre kunne være brugt til at styrke DSB i den nuværende situation. Danmark fortjener en bedre Transportminister.

Fra Dubais metro

Jeg har tidligere omtalt Dubais metro og i forbindelse med en uges ferie i Dubai har jeg nu oplevet metroen med egne øjne og billetter. Fra omkring en kilometers afstand fra stationerne er der opsat skilte, der viser vej til stationen. En ganske god idé for turister:


Selve stationerne er tydeligt markeret med indgangene, her fra en af de ni undergrundsstationer:
For de stationer, der ligger over jorden er der nogenlunde samme design, der ligner noget fra fremtiden:

På selve stationerne er der store plakater, der bl.a. indeholder bødetaksterne for, hvis man f.eks. har fødderne på sædet, så koster det 300 AED (eller omkring kr. 500):

Perronerne er holdt i et enkelt design:
På nuværende tidspunkt er det kun den ene (røde) linje, der er åbnet, men af alle skilte fremgår den anden (grønne) også og det betød, at man naturligvis tror, at man kan tage den og det forsøgte vi da også. Der kunne været optimalt med en lille information om, at linjen ikke er åben endnu (den åbner først i august måned).

Billetter sker med en såkaldt nol-kort (nol betyder billetpris på arabisk), der svarer til det rejsekort, som vi venter på i Danmark. Kortet gælder til både busser og tog og fungerer uden problemer.

Udover metroen har Dubai en monorail, der kører gennem Palm Jumeirah fra Gateway til Aquaventure. Gateway er en meget stor og meget tom station, der ligger langt fra alt andet (der er ganske vist planlagt en forlængelse til metroen, men det vides ikke, hvornår den bygges) og på vejen til Aquaventure passerer man to andre stationer der er bygget, men det center og det boligkompleks, der skulle ligge ved stationerne er for øjeblikket kun hul i jorden - på trods af, at det fremgår at stationerne skulle åbne her i 2011.

Citytunnellen

Stop Motion for the opening of Citytunneln / City of Malmö from SNASK on Vimeo.

Liveblog: Hovedstaden - Nordens trafikknudepunkt

I aften deltager jeg i Socialdemokraterne i Regions Hovedstadens Trafikkonference om Hovedstaden - Nordens trafikknudepunkt og vil herfra løbende blogge om indlæg og debat. Konferencen er arrangeret af Regionsrådsmedlem Maja Højgaard Nielsen.

17-40
Charlotte Lindström - Chef for IBU og enheten för Planeringsstrategier Region Skåne
IBU er et tværgående samarbejde om infrastruktur og byudvikling i Øresundsregionen, der blev afsluttet i 2010. I 2026 vil der være 60.000 færre indbyggere mellem 20 og 64 år, mens der i Skåne vil være 100.000 flere - befolkningsvæksten vil være på Sjælland og i Skåne.

Det har f.eks. betydning for Øresundstogene, der i dag kun kører mellem Helsingør og Skåne. Der skal være flere regionale forbindelser også til Roskilde, Kalundborg og Næstved.

17.50
Kastrup Lufthavn skal kobles til et højhastighedstogsystem og til et omfattende regionaltogssystem. Primært for at sikre Kastrups position som stor lufthavn. Med højhastighedstog kan man komme fra København til Stockholm på 2 timer og 45 minutter.

18.00
Korridoren mellem Øresund og Fehmarn er vigtig, således at godstog skal via Helsingør - Helsingborg og persontog mellem Købehavn og Malmø. I Sverige transporteres 35 pct af godset på bane, men det i Danmark kun er 8 pct. Over Øresundsbroen er det på trafikken til kontinentet, at jernbanen har en fornuftig markedsandel.

18.05
Den begrænsede plads på Øresundsbroen (der allerede i dag meget belastet) gør det rent faktisk til et krav, at der bygges en forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg.

Men behøver der være en motorvej med?

18.10
Klaus Hækkerup (Folketingsmedlem for Socialdemokraterne): Socialdemokraterne har diskuteret med Regeringen om man skulle bygge den nye jernbane mellem København og Ringsted via Køge som højhastighedstog. Men det har Regeringen afvist.

18.20
Der pågår en diskussion omkring prisen og behovet for en ny forbindelse (tunnel) mellem Helsingør og Helsingborg og hvordan behovet er for færgetrafikken mellem Trelleborg og kontinentet.

Det er ganske tydeligt, at der er en række deltagere, der er meget i mod Ring 5.

Skal forbindelsen også ramme Per Tersbølls baghave og det nye regionssygehus syd for Hillerød, der bliver placeret ved Overdrevsvej.

18.30
Der er pause til kl. 19.00

19.00
Hvordan ser den visionære socialdemokratiske traffikpolitik ud anno 2011 v. Magnus Heunicke, Mf (S) trafikordfører

Letbaneprojekterne ved Ring 3 og i Århus er finansieret med indtægter fra Storebæltsbroen og er resultatet af Socialdemokratisk indflydelse på trafikforliget og de penge som Transportministeren i sidste uge slog ud med armene og gav til projektet er jo ikke nye penge, men penge fra dette forlig, hvor de allerede blev afsat.

Hvad bringer fremtiden:

• Udbygning af Københavns Hovedbanegård
• Metro til Nordhavnen
• Havnetunnel ved brugerbetaling
  
• Letbaneudbygning
• Forbindelse Helsingør - Helsingborg og Ring 5? Danmark skal være en aktiv deltager i projektet og sikre andel i provenuet
  
• Ekstraspor mellem København H og Østerport?
• Højhastighedstog?
  

Fair Trafikløsning
Med S-SF's Fair Løsning er der følgende konkrete initiativer:

Grøn trafik i Danmark
Der afsættes 500 millioner til investeringer i grøn trafik hos de regionale trafikselskaber og 500 millioner til at nedsætte prisen på kollektiv transport, der skal målrettes pendlerne. Dette finansieres af en kørselsafgift på lastbiler

Grøn trafik i København
Ved at lave en betalingsring omkring København kan der være 2 milliarder til investeringer i

• 1 milliard til billigere billetter
• 1 milliard til infrastruktur (terminaler, hurtigere S-tog, regionaltog og cykelruter.

Helt basalt skal den kollektive transport være bedre og det er sådan set de små ting: Fjerne graffiti (Magnus viser et billede af et fjerde generations S-tog med grafitti på) Hørt.

19.30
De vigtigste indenrigsprioriteringer for trafikpolitiken i Sverige v . Anders Ygeman, trafikordfører for Socialdemokraterna i Riksdagen

Jernbanetrafikken er afreguleret og den regionale kollektive trafik og den regionale trafik afreguleres d. 1. januar 2012. Socialdemokraterne ønsker at evaluere reglerne inden man går videre, problemet er ikke manglende konkurrence, men kapacitet. Der findes 25 forskellige togselskaber i Sverige, der er et selskab, der ejer stationer og perroner og et der ejer skinnerne. Herudover der er 5 forskellige selskaber der vedligeholder skinnerne.

Socialdemokraterne ønsker at investere 100 milliarder SEK mere i jernbaner end den borgerlige, svenske regering.

19.45
Den borgerlige regering foreslog i 2010 at fordoble afgiften for at køre med tog på Øresundsbroen, men heldigvis blev dette stemt ned ved en af de sidste afstemninger inden jul.

19.50
Nu går vi over til en paneldebat blandt oplægsholdere og deltagerne..

Femern Bælt. På baggrund af en kronik i Politiken, mandag diskuteres det, hvem der har noget ud af en fast forbindelse over Femern Bælt (der efter alt at dømme bliver en tunnel) og paneldeltagerne er ganske enige om, at den betyder noget for både Danmark og Sverige - da vi begge er små åbne økonomier.

20.00
Hvad er de trafikpolitiske forbilleder? Panelet tager en række elementer ud af de forskellige byer, uanset om der er tale om roadpricing i Singapore eller Citytunnellen i Malmø, som Magnus er meget begejstret for.

20.25
Spørgsmålene er meget forskellige og handler om bl.a. rejsekort, investeringspolitik, hvordan man får flere passagerer i den kollektive transport? Og vi skal bo tættere ellers er vi ikke miljørigtige.

20.35
Debatten er så småt ved stoppe og oplægsholderne har deres sidste bemærkninger.

Bloggeren her siger tak for en konference og tak for i aften.

Køb et stationsur

Banedanmark er som bekendt i gang med udskifte urerne på sine stationerne og derfor sælger de nu de gamle ure, der i øvrigt ikke virker, da de er blevet styret fra et centralt ur.

Urene sælges her i januar på markeder i hhv. København og Fredericia.

Læs mere om tid og sted hos Banedanmark.

Dit S-tog

DSB S-tog forsøger løbende at gøre noget mere for os pendlere og derfor har de lanceret kampagnen Mit S-tog, hvor man kan vinde en Ipad. Jeg vil da gerne deltage i konkurrencen foreslå følgende konkrete forslag:

1. Brug kræfterne på at få togene til at køre til tiden. Få basis til at virke ordentligt.
   
2. Fjern grafitti og hærværk hurtigere. Pæne stationer er fundamentet for den gode rejse.
   
3. Få stationsurene til at virke igen. Det er mærkeligt, at stå på en station uden ur.
   
4. Ryd op i bunken af reklamer og piktogrammer i S-tog og på stationerne. Det ser grimt ud.

Jeg er overbevidst om, at læserne kan finde endnu flere forslag, der fokuserer på selve togproduktet...

Skærmene i S-toget - nu med genstart

Skærmene i S-toget har været under kritik og DSB S-tog er fortsat i gang med at udvikle indholdet. I dag viste skærmen i A-toget dog noget helt specielt - nemlig en uendelig genstart af en Windows XP-computer - så bliver det ikke mere spændende.

Jeg er personligt glad for at der er kommet trafikinformation med og de virker ikke længere helt så irriterende - men det kan være fordi jeg er begyndt at vende mig til dem.

Liveblog II - lyntog 65

21.23
Børkop Station - så er der ikke mere lyntog i denne omgang.

21.25
Brejning. Udstigning til højre.

21.33
Vejle.

22.02
Vi burde være i Herning, men er kun i Give.

22.25
Herning. 25 minutter forsinket.

Liveblog - lyn 65

18.50
Efter et skift af perron, har jeg nu fundet plads i toget. Jeg er glad for at jeg ikke tog det kl. 17.50, da det lige er blevet aflyst og intercitytoget kl. 18.00 endnu ikke er afgået.

18.57
Afgang KH. 7 minutter forsinket.

19.16
Afgang Høje Taastrup. 14 minutter - kom så lyntog. Intercitytoget bagved os havde faktisk ledige pladser.

20.05
Så er vi nået til Fyns land.

20.25
Odense. Uden toiletter der virker, så nu kommer vi til at holde tissepauser... I Odense var der så tid til at besøge Banegård Centerets faciliteter, eller nattoget til Basels. Nu håber jeg alle kommer med videre, ellers bliver det en endnu længere tur.

20.37
Afgang Odense. En halv time forsinket.

21.07
Ankomst Fredericia. Fortsat en halvtime forsinket.

DSB's vandtårne

Da jernbanen kørte på damp var det nødvendigt med vandtårne placeret rundt om i landet og mange af dem eksisterer fortsat. Det kan man se i en opstilling fra Danmarks Jernbanemuseum, som man kan finde her.

Billedet viser en tegning af P. E. Harby og viser et Højt jydsk/fynsk type af DSB-vandtårn fra Tidsskriftet "Modeljernbanen" 1949-50. og er lånt hos EVP, hvor man kan læse meget mere en vandtårne.

Kgs. Nytorv - Bergen - Oslo

Jeg har tidligere skrevet om togfilmen om Bergensbanen, der bliv vist på NRK for et års tid siden og i øvrigt har været vist på DR 2 her i efteråret.

Men nu vises den på fredag på Kongens Nytorv Metrostation fra kl. 17.00 og bliver akkompagneret af elektronisk musik af blandt andre Jonas Munk og Kim LAS.

Den dag den blev vist på DR2 var i øvrigt en af de dage, hvor siden har haft flest besøgende.

Kilde: Metroselskabet.

Sikre overkørsler er farlige

Der er fire gange så høj risiko for, at der sker ulykker i en sikret overkørsel, som i en ikke sikret overkørsel. Det er det overraskende konklusion i en ny rapport fra Trafikstyrelsen:

Det er ikke fordi overkørsler med bomme er direkte usikre. Årsagen til det høje antal ulykker er nærmere, at der er et andet trafikmønster i de sikrede overkørsler.
Overkørsler sikret med bomme er typisk placeret i bynære områder, men har et højere sikringsniveau end et almindeligt vejkryds.

Konklusionen er:

Ved forebyggelse af ulykker i overkørsler, skal man være særlig opmærksom på vejtrafikkens adfærd. Havarikommissionen konkluderer i deres undersøgelser af ulykker i overkørsler, at 31 af de 37 ulykker eller 84 % af ulykkerne er forårsaget af fejl fra vejtrafikkens side.

Det er altså ikke jernbanens skyld, at der sker ulykker i overkørslerne.

Kilde: Trafikstyrelsen.

X2000 fra Odense til Stockholm

D. 10. oktober begyndte SJ at lade nogle af sine X2000-tog starte allerede i Odense: Fra Odense afgår toget kl. 6.35 med ankomst til København H kl. 8.08 og med ankomst i Stockholm kl. 13.39. Retur skal man fra Stockholm kl. 14.21 og er tilbage i Odense kl. 21.24.

Billetten mellem Odense og København koster 199 SEK på 2. klasse og 399 SEK på 1. Det betyder at rejsen med SJ koster kr. 155, hvor DSB tager 274 på standard og prisen på 1. klasse med SJ er kr. 311 og med DSB kr. 421.

Det er altså billigere at rejse med SJ end med DSB og det tager nogenlunde samme tid, så det er muligt at have en arbejdsdag i København og være tilbage i Odense til sengetid. Det bliver interessant at følge antallet af passagerer på toget mellem Odense og København og om danskerne kan finde ud af, at der er flere forskellige togselskaber på den samme strækning.

Kilde: SJ. Foto: Kasper Dudzik/SJ

Flere Hectorrail-tog

I marts måned kørte godstog nr. 1000 fra Hector Rail gennem Danmark siden transporterne begyndte i 2008. Men der kommer til at gå to år før tog nr. 2000 passerer gennem landet: Fra d. 13. september blev trafikken udvidet med yderligere tre togpar om ugen, således at der i alt kører 8 togpar om ugen. De nye godstog kører mellem Nässjö i Sverige og and Herne i Ruhr-distriktet uden skift af lokomotiv.

Kilde og foto: Hector Rail.

Hvem sidder der bag skærmen

For en måneds tids siden slukkede DSB S-tog for lyden på de skærme, som de har sat op i S-togene. Siden da har de kørt med forskellige reklamer for DSB S-tog. Og på mandag kommer der også tekstnyheder fra DR. I løbet af efteråret vil DSB s-tog komme med flere nye elementer, når de har været grundigt testet.

Jeg forstår fortsat ikke, hvorfor man ikke primært bruger dem til aktuel trafikinformation eller om togets hastighed. Det er da mere relevant information.

Kilde: DSB S-tog.