Citytunnellen

Stop Motion for the opening of Citytunneln / City of Malmö from SNASK on Vimeo.

Liveblog: Hovedstaden - Nordens trafikknudepunkt

I aften deltager jeg i Socialdemokraterne i Regions Hovedstadens Trafikkonference om Hovedstaden - Nordens trafikknudepunkt og vil herfra løbende blogge om indlæg og debat. Konferencen er arrangeret af Regionsrådsmedlem Maja Højgaard Nielsen.

17-40
Charlotte Lindström - Chef for IBU og enheten för Planeringsstrategier Region Skåne
IBU er et tværgående samarbejde om infrastruktur og byudvikling i Øresundsregionen, der blev afsluttet i 2010. I 2026 vil der være 60.000 færre indbyggere mellem 20 og 64 år, mens der i Skåne vil være 100.000 flere - befolkningsvæksten vil være på Sjælland og i Skåne.

Det har f.eks. betydning for Øresundstogene, der i dag kun kører mellem Helsingør og Skåne. Der skal være flere regionale forbindelser også til Roskilde, Kalundborg og Næstved.

17.50
Kastrup Lufthavn skal kobles til et højhastighedstogsystem og til et omfattende regionaltogssystem. Primært for at sikre Kastrups position som stor lufthavn. Med højhastighedstog kan man komme fra København til Stockholm på 2 timer og 45 minutter.

18.00
Korridoren mellem Øresund og Fehmarn er vigtig, således at godstog skal via Helsingør - Helsingborg og persontog mellem Købehavn og Malmø. I Sverige transporteres 35 pct af godset på bane, men det i Danmark kun er 8 pct. Over Øresundsbroen er det på trafikken til kontinentet, at jernbanen har en fornuftig markedsandel.

18.05
Den begrænsede plads på Øresundsbroen (der allerede i dag meget belastet) gør det rent faktisk til et krav, at der bygges en forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg.

Men behøver der være en motorvej med?

18.10
Klaus Hækkerup (Folketingsmedlem for Socialdemokraterne): Socialdemokraterne har diskuteret med Regeringen om man skulle bygge den nye jernbane mellem København og Ringsted via Køge som højhastighedstog. Men det har Regeringen afvist.

18.20
Der pågår en diskussion omkring prisen og behovet for en ny forbindelse (tunnel) mellem Helsingør og Helsingborg og hvordan behovet er for færgetrafikken mellem Trelleborg og kontinentet.

Det er ganske tydeligt, at der er en række deltagere, der er meget i mod Ring 5.

Skal forbindelsen også ramme Per Tersbølls baghave og det nye regionssygehus syd for Hillerød, der bliver placeret ved Overdrevsvej.

18.30
Der er pause til kl. 19.00

19.00
Hvordan ser den visionære socialdemokratiske traffikpolitik ud anno 2011 v. Magnus Heunicke, Mf (S) trafikordfører

Letbaneprojekterne ved Ring 3 og i Århus er finansieret med indtægter fra Storebæltsbroen og er resultatet af Socialdemokratisk indflydelse på trafikforliget og de penge som Transportministeren i sidste uge slog ud med armene og gav til projektet er jo ikke nye penge, men penge fra dette forlig, hvor de allerede blev afsat.

Hvad bringer fremtiden:

• Udbygning af Københavns Hovedbanegård
• Metro til Nordhavnen
• Havnetunnel ved brugerbetaling
  
• Letbaneudbygning
• Forbindelse Helsingør - Helsingborg og Ring 5? Danmark skal være en aktiv deltager i projektet og sikre andel i provenuet
  
• Ekstraspor mellem København H og Østerport?
• Højhastighedstog?
  

Fair Trafikløsning
Med S-SF's Fair Løsning er der følgende konkrete initiativer:

Grøn trafik i Danmark
Der afsættes 500 millioner til investeringer i grøn trafik hos de regionale trafikselskaber og 500 millioner til at nedsætte prisen på kollektiv transport, der skal målrettes pendlerne. Dette finansieres af en kørselsafgift på lastbiler

Grøn trafik i København
Ved at lave en betalingsring omkring København kan der være 2 milliarder til investeringer i

• 1 milliard til billigere billetter
• 1 milliard til infrastruktur (terminaler, hurtigere S-tog, regionaltog og cykelruter.

Helt basalt skal den kollektive transport være bedre og det er sådan set de små ting: Fjerne graffiti (Magnus viser et billede af et fjerde generations S-tog med grafitti på) Hørt.

19.30
De vigtigste indenrigsprioriteringer for trafikpolitiken i Sverige v . Anders Ygeman, trafikordfører for Socialdemokraterna i Riksdagen

Jernbanetrafikken er afreguleret og den regionale kollektive trafik og den regionale trafik afreguleres d. 1. januar 2012. Socialdemokraterne ønsker at evaluere reglerne inden man går videre, problemet er ikke manglende konkurrence, men kapacitet. Der findes 25 forskellige togselskaber i Sverige, der er et selskab, der ejer stationer og perroner og et der ejer skinnerne. Herudover der er 5 forskellige selskaber der vedligeholder skinnerne.

Socialdemokraterne ønsker at investere 100 milliarder SEK mere i jernbaner end den borgerlige, svenske regering.

19.45
Den borgerlige regering foreslog i 2010 at fordoble afgiften for at køre med tog på Øresundsbroen, men heldigvis blev dette stemt ned ved en af de sidste afstemninger inden jul.

19.50
Nu går vi over til en paneldebat blandt oplægsholdere og deltagerne..

Femern Bælt. På baggrund af en kronik i Politiken, mandag diskuteres det, hvem der har noget ud af en fast forbindelse over Femern Bælt (der efter alt at dømme bliver en tunnel) og paneldeltagerne er ganske enige om, at den betyder noget for både Danmark og Sverige - da vi begge er små åbne økonomier.

20.00
Hvad er de trafikpolitiske forbilleder? Panelet tager en række elementer ud af de forskellige byer, uanset om der er tale om roadpricing i Singapore eller Citytunnellen i Malmø, som Magnus er meget begejstret for.

20.25
Spørgsmålene er meget forskellige og handler om bl.a. rejsekort, investeringspolitik, hvordan man får flere passagerer i den kollektive transport? Og vi skal bo tættere ellers er vi ikke miljørigtige.

20.35
Debatten er så småt ved stoppe og oplægsholderne har deres sidste bemærkninger.

Bloggeren her siger tak for en konference og tak for i aften.

Køb et stationsur

Banedanmark er som bekendt i gang med udskifte urerne på sine stationerne og derfor sælger de nu de gamle ure, der i øvrigt ikke virker, da de er blevet styret fra et centralt ur.

Urene sælges her i januar på markeder i hhv. København og Fredericia.

Læs mere om tid og sted hos Banedanmark.

Dit S-tog

DSB S-tog forsøger løbende at gøre noget mere for os pendlere og derfor har de lanceret kampagnen Mit S-tog, hvor man kan vinde en Ipad. Jeg vil da gerne deltage i konkurrencen foreslå følgende konkrete forslag:

1. Brug kræfterne på at få togene til at køre til tiden. Få basis til at virke ordentligt.
   
2. Fjern grafitti og hærværk hurtigere. Pæne stationer er fundamentet for den gode rejse.
   
3. Få stationsurene til at virke igen. Det er mærkeligt, at stå på en station uden ur.
   
4. Ryd op i bunken af reklamer og piktogrammer i S-tog og på stationerne. Det ser grimt ud.

Jeg er overbevidst om, at læserne kan finde endnu flere forslag, der fokuserer på selve togproduktet...

Skærmene i S-toget - nu med genstart

Skærmene i S-toget har været under kritik og DSB S-tog er fortsat i gang med at udvikle indholdet. I dag viste skærmen i A-toget dog noget helt specielt - nemlig en uendelig genstart af en Windows XP-computer - så bliver det ikke mere spændende.

Jeg er personligt glad for at der er kommet trafikinformation med og de virker ikke længere helt så irriterende - men det kan være fordi jeg er begyndt at vende mig til dem.

Liveblog II - lyntog 65

21.23
Børkop Station - så er der ikke mere lyntog i denne omgang.

21.25
Brejning. Udstigning til højre.

21.33
Vejle.

22.02
Vi burde være i Herning, men er kun i Give.

22.25
Herning. 25 minutter forsinket.

Liveblog - lyn 65

18.50
Efter et skift af perron, har jeg nu fundet plads i toget. Jeg er glad for at jeg ikke tog det kl. 17.50, da det lige er blevet aflyst og intercitytoget kl. 18.00 endnu ikke er afgået.

18.57
Afgang KH. 7 minutter forsinket.

19.16
Afgang Høje Taastrup. 14 minutter - kom så lyntog. Intercitytoget bagved os havde faktisk ledige pladser.

20.05
Så er vi nået til Fyns land.

20.25
Odense. Uden toiletter der virker, så nu kommer vi til at holde tissepauser... I Odense var der så tid til at besøge Banegård Centerets faciliteter, eller nattoget til Basels. Nu håber jeg alle kommer med videre, ellers bliver det en endnu længere tur.

20.37
Afgang Odense. En halv time forsinket.

21.07
Ankomst Fredericia. Fortsat en halvtime forsinket.

DSB's vandtårne

Da jernbanen kørte på damp var det nødvendigt med vandtårne placeret rundt om i landet og mange af dem eksisterer fortsat. Det kan man se i en opstilling fra Danmarks Jernbanemuseum, som man kan finde her.

Billedet viser en tegning af P. E. Harby og viser et Højt jydsk/fynsk type af DSB-vandtårn fra Tidsskriftet "Modeljernbanen" 1949-50. og er lånt hos EVP, hvor man kan læse meget mere en vandtårne.

Kgs. Nytorv - Bergen - Oslo

Jeg har tidligere skrevet om togfilmen om Bergensbanen, der bliv vist på NRK for et års tid siden og i øvrigt har været vist på DR 2 her i efteråret.

Men nu vises den på fredag på Kongens Nytorv Metrostation fra kl. 17.00 og bliver akkompagneret af elektronisk musik af blandt andre Jonas Munk og Kim LAS.

Den dag den blev vist på DR2 var i øvrigt en af de dage, hvor siden har haft flest besøgende.

Kilde: Metroselskabet.

Sikre overkørsler er farlige

Der er fire gange så høj risiko for, at der sker ulykker i en sikret overkørsel, som i en ikke sikret overkørsel. Det er det overraskende konklusion i en ny rapport fra Trafikstyrelsen:

Det er ikke fordi overkørsler med bomme er direkte usikre. Årsagen til det høje antal ulykker er nærmere, at der er et andet trafikmønster i de sikrede overkørsler.
Overkørsler sikret med bomme er typisk placeret i bynære områder, men har et højere sikringsniveau end et almindeligt vejkryds.

Konklusionen er:

Ved forebyggelse af ulykker i overkørsler, skal man være særlig opmærksom på vejtrafikkens adfærd. Havarikommissionen konkluderer i deres undersøgelser af ulykker i overkørsler, at 31 af de 37 ulykker eller 84 % af ulykkerne er forårsaget af fejl fra vejtrafikkens side.

Det er altså ikke jernbanens skyld, at der sker ulykker i overkørslerne.

Kilde: Trafikstyrelsen.

X2000 fra Odense til Stockholm

D. 10. oktober begyndte SJ at lade nogle af sine X2000-tog starte allerede i Odense: Fra Odense afgår toget kl. 6.35 med ankomst til København H kl. 8.08 og med ankomst i Stockholm kl. 13.39. Retur skal man fra Stockholm kl. 14.21 og er tilbage i Odense kl. 21.24.

Billetten mellem Odense og København koster 199 SEK på 2. klasse og 399 SEK på 1. Det betyder at rejsen med SJ koster kr. 155, hvor DSB tager 274 på standard og prisen på 1. klasse med SJ er kr. 311 og med DSB kr. 421.

Det er altså billigere at rejse med SJ end med DSB og det tager nogenlunde samme tid, så det er muligt at have en arbejdsdag i København og være tilbage i Odense til sengetid. Det bliver interessant at følge antallet af passagerer på toget mellem Odense og København og om danskerne kan finde ud af, at der er flere forskellige togselskaber på den samme strækning.

Kilde: SJ. Foto: Kasper Dudzik/SJ

Flere Hectorrail-tog

I marts måned kørte godstog nr. 1000 fra Hector Rail gennem Danmark siden transporterne begyndte i 2008. Men der kommer til at gå to år før tog nr. 2000 passerer gennem landet: Fra d. 13. september blev trafikken udvidet med yderligere tre togpar om ugen, således at der i alt kører 8 togpar om ugen. De nye godstog kører mellem Nässjö i Sverige og and Herne i Ruhr-distriktet uden skift af lokomotiv.

Kilde og foto: Hector Rail.

Hvem sidder der bag skærmen

For en måneds tids siden slukkede DSB S-tog for lyden på de skærme, som de har sat op i S-togene. Siden da har de kørt med forskellige reklamer for DSB S-tog. Og på mandag kommer der også tekstnyheder fra DR. I løbet af efteråret vil DSB s-tog komme med flere nye elementer, når de har været grundigt testet.

Jeg forstår fortsat ikke, hvorfor man ikke primært bruger dem til aktuel trafikinformation eller om togets hastighed. Det er da mere relevant information.

Kilde: DSB S-tog.

DSB Talk

Er det mere at sige.

Om fjernsyn i S-toget

Der er nu gået mere end to måneder, siden jeg sidst skrev her på bloggen og det sådan set også to måneder siden DSB S-tog lancerede skærmene i S-togene og har hele været i mod dem, men jeg finder diskussionen meget mærkelig: Tilbage i november 2007 omtalte jeg det forsøg. Det resulterede i en pressemeddelelse fra DSB s-tog d. 17. december 2007, hvori daværende direktør i DSB S-tog Gert Frost udtaler:

Jeg er rigtig glad for, at vi er nået så langt. Vores forsøg med tv-skærme i ét S-tog er blevet modtaget rigtig godt af vores kunder, og jeg glæder mig til, at brede det ud til alle S-tog, så alle de af vores kunder, der ønsker det, kan føle sig godt underholdt og informeret via tv-skærmene,

Men der står også en anden ting, nederst i pressemeddelelsen:
Kunderne har også ønsket, at det bliver muligt at vælge lyd til, og her vil der blive set på muligheden for at kunne vælge lyd til på mobiltelefonen eller på en frekvens på små bærbare radioer.
Det er det så ikke blevet endnu, men DSB S-tog har gennemført en test forud for aftalen om installationen som Salgsdirektør i DSB S-tog Niklas Marshall omtalte sådan her i en pressemeddelelse i 2009:

Vi vil gerne hele tiden optimere den service, vi tilbyder vores kunder. I dag finder danskerne deres nyheder, der hvor de er, og her synes vi, toget er optimalt. Samtidig kan de se trafikinformation og servicemeddelelser fra S-tog. Det handler først og fremmest om at give kunderne god service og kvalitet på turen med S-toget, og samtidig vil vi gerne give kunderne en mulighed for at blive informeret og underholdt, mens de kører i S-toget.

Det kan derfor undre at Niklas Marshall nu kommer med følgende forklaring:

DSB har tradition for at teste nye tiltag i det åbne, så kunderne kan melde tilbage, mens det bliver finpudset og justeret. Det gjorde vi f.eks. med cykler i S‐tog og billetter via mobiltelefonen, og det gav os en masse vigtige tilbagemeldinger, så tiltagene i dag fungerer helt efter hensigten og med stor glæde for vores kunder. [...] Og vi har en masse andre justeringer og opgraderinger på vej. Alligevel er tilfredsheden med det nye informationssystem ikke der, hvor vi gerne vil have den. Derfor slukker vi for lyden allerede fra i morgen tidligt og arbejder videre med de planlagte forbedringer, indtil vi synes informationssystemet igen er klar til at møde vores kunder.

Jeg har hele tiden været i mod disse skærme, særligt de ikke en gang kan vise aktuel trafikinformation. Nu bliver det spændende at se, hvad DSB S-tog vil bruge skærmene fremover.

Togdrift i skyen

Banedanmark har, sammen med Microsoft, udviklet et bedre og mere stabilt trafikinformationssystem, der viser hvor togene kører og om de er forsinkede. Systemet er placeret i en såkaldt sky, der gør det meget lettere og hurtigere at tildele yderligere computerressourcer, f.eks. i forbindelse med større forsinkelser.

I forbindelse med snestormene i januar og februar måned gik Banedanmarks hjemmeside ned pga. belastningen. Det skal det nye system gerne løse.

Følg med på trafikinfo.bane.dk.

Kilde: Banedanmark.

4 pct. flere godstog

Det store godstogselskab DB Schenker Rail Scandinavia A/S (tidligere DSB Gods og Railion) havde i 2009 fire procent flere godstog ude at køre end året før og samtidig kørte togene otte procent flere kilometer.

Det er godt at godstrafikken på skinner endelig stiger. Nu skal politikerne sikre, at der er muligheder for at udvikle godstrafikken også internt i Danmark.

Kilde: DR Sjælland.

El-tog eller ej

I tirsdags var Transportminister Hans Christian Schmidt ude og udsætte elektrificeringen af hovedjernbanenettet. Det skete i et interview i Børsen, hvor han udtaler:

Vi har så mange udgifter: Vi har skinnerne, som vi skal have gjort ordentlige. Vi har hele signalsystemet. Og vi har faktisk ikke penge til også at skulle elektrificere [...] Sandheden er jo, at vi har købt dieseltog. De skal jo, som i ethvert andet husholdningsregnskab, afskrives. Inden de er afskrevet, er der jo ikke meget ved at bruge penge på elektrificering. Det giver jo ingen mening.

Men allerede i dag trækker han udtalelserne tilbage og præciserer til Ingeniøren:

Jeg har med mine udtalelser alene ønsket at slå fast, at der realistisk set kommer til at gå ti år, før vi har elektrificeret alle hovedstrækningerne i Danmark. Det bliver ganske enkelt ikke før. [...]Jeg mener helt klart, at der er fornuft i at lade de to projekter (nyt signalsystem og elektrificeringen, red.) foregå sideløbende og koordineret, så der ikke skal arbejdes på skinnerne to gange lige efter hinanden.

Det er ikke overraskende, at Transportministeren er på tilbagetog for i aftalen om en Grøn Transportpolitik hedder det:

c. Strategisk analyse af elektrificering af banenettet
Parterne er enige om, at målet er, at jernbanen på sigt skal gøres uafhængig af fossile brændstoffer.
En yderligere elektrificering af jernbanenettet vil kunne medføre lavere CO2-udledning fra togtrafikken, bedre adgang til indkøb af mere standardiseret togmateriel og mindre afhængighed af olieleverancer.
Elektrificeringen bør afvente signalprojektet, som vil billiggøre investeringerne, fordi man sparer tilpasning af de nuværende signalanlæg. En elektrificering vil således blive markant fordyret, hvis den gennemføres, før Banedanmarks signaler er udskiftet. Det betyder, at yderligere elektrificering vil være aktuel fra omkring 2020.
Parterne er enige om at afsætte 10 mio.kr. til udarbejdelse af en samlet strategisk analyse af en yderligere elektrificering af jernbanenettet, herunder de økonomiske konsekvenser, sammenhæng med materielanskaffelser og en mulig gennemførelsesplan.
På strækningen Lunderskov-Esbjerg er de nuværende signalanlæg tilpasset gennem en såkaldt immunisering. Mulighederne for at fremrykke en elektrificering af denne stræk-ning vil derfor indgå i den strategiske analyse.
Den strategiske analyse fremlægges i 2011.

Første gang med hører noget til Transportministeren, så kommer han galt afsted. Det tyder ikke godt...

Forbedringer af Jægersborg Lokalbanestation

Hovedstadens Lokalbaner, der bl.a. driver lokalbanen mellem Jægersborg og Nærum, har fået støtte fra Transportministeriets Fremkommelighedspulje til en renovering af Jægersborg Lokalbanestation, der i dag fremstår meget nedslidt og med en underlig blanding af inventar og farver. Selskabet forventer omkring 3 pct. flere passagerer efter renoveringen og en større kundetilfredshed på stationen.

Projektet koster i alt kr. 7.331.000, hvoraf puljen betaler halvdelen.

Kilde: Trafikstyrelsen.

Om fjernsyn i S-toget

Jeg har tidligere omtalt DSB S-togs forsøg med fjernsyn i S-toget og nu er DSB S-tog gået i gang med at installere fjernsyn i alle S-tog: Henrik Boserup om mad, reklamer og korte indslag fra DR Update er yderst forstyrrende for os rejsende, der gerne vil læse avis eller bare slappe af på rejsen.

Man kunne så forestille sig, at DSB S-tog ville anvende dem, når der er problemer med S-toget, men i dag fortalte skærmene ikke noget om, at der var problemer med Farumbanen - det kunne kun lokoføreren fortælle noget om.

Det er den ommer, DSB S-tog.