Den statsejede passagertogvirksomhed DSB (Danske Statsbaner) fremlagde i onsdags sit regnskab for tredje kvartal 2006. Regnskabet viser et samlet overskud på 756 millioner kroner, mod 726 millioner i for samme periode i 2005.
Regionaltrafikken Øst for Storebælt steg med mere end 1.000.000 rejser, bl.a. på trafikken til og fra Københavns Lufthavn, Kastrup, til 27.190.000 rejsende. På den vestlige side af Storebælt steg trafikken med 155.000 rejser til 9,5 millioner. Det skyldes bl.a. trafikudvidelser i forlængelse af åbningen af Hedensted Station og de to store koncerter i Horsens i 3. kvartal. Over Storebælt steg antallet af rejser kun med 60.000, som skyldes de massive problemer med rettighed (den faldt med 7 procent til 82,7 i forhold til sidste år), som skyldes den manglende vedligeholdelse af skinnerne. Herudover peger DSB på konkurrencen fra lavprisflytrafikken til Aalborg.
Den internationale trafik er for første gang i lang tid øget med 17 procent til 722.000 rejser og det skyldes introduktionen af lavere priser til Hamborg og Berlin. At den internationale togtrafik endelig stiger viser at toget er konkurrencesygtigt i forhold til lavprisflyene og med toget havner man jo i centrum og ikke en i lufthavn mange kilometer fra selv byen. I Øresundsregionen stiger integrationen fortsat og betyder mere end 800.000 flere rejsende med toget.
De københavnske S-toge fik 200.000 flere passagerer på trods af at togenes rettighed kun er 88,7, hvilket er langt under målæstningen på 95 pct.
På trods af overskuddet, så er DSB's egenkapital faldet med mere end 100 millioner og det skyldes udbyttet til staten og med den nye trafikaftale, så må det forventes at DSB bliver mere og mere udsultet økonomisk. Samtidig så ønsker Venstre at der skal udbydes endnu mere togfrafik og det kan kun betyde lavere overskud. Når DSB skal sælges, så har det naturligvis betydning, hvor mange penge der ligger i DSB.
Kilde: DSB: 3. kvartalsrapport 2006
lørdag, november 18, 2006
torsdag, november 09, 2006
Hastighedsnedsættelse
Havarikommissionen har undersøgt en hændelse hvor tog 149 (DSB Intercity) d. 28. juli 2006 passerede Hovedgaard Station (Hå, km. 71,6) med en hastighed på 145 km/t, hvor Banedanmark i midlertid havde foretaget en midlertidig hastighedsnedsættelse til 40 km/t.
Undersøgelsen omhandler ikke årsagen til hastighedsnedsættelse, da Havarikommissionen
I denne hændelse var der ikke opsat markering ved sporet og lokomotivføreren havde fået at vide, at nedsættelsen var ophævet.
I første halvdel af 2006 var der mere end 1300 midlertidige hastighedsnedsættelser og det store antal medfører med problemer med at alle lokomotivførere får oplysningerne, samtidig skal lokomotivførerne holde øje med de midlertidige nedsættelser og sammenholde dem med LA og den almindelige regulerede hastighed for strækningen. Havarikommissionen foreslår derfor at hastighedsnedsættelser kommer til at gælde for hele banestrækninger og at der etableres et nyt system som skal håndtere oplysningerne til den enkelte lokomotivfører.
Kilometerangivelser
Undersøgelsen peger herudover på, at der i 2005 på 610 km jernbanestrækning ikke var kilometermærker i form af skilte, men de gamle kilometersten fortsat findes, men disse er ikke vedligeholdte og dermed ubrugelige for lokomotivførerne. Kilometerangivelserne skal stå med 200 meters mellemrum og anvendes til at lokalisere den givne strækning, f.eks. ved uheld.
I 2005 angiver Banedanmark årsagen til at dette ikke er bragt i orden er økonomiske forhold. Endnu viser det sig, at besparelserne på vedligeholdelse i Banedanmark forværrer sikkerheden. Banedanmark forventer at de manglende angivelser er sat op i slutningen af 2006.
Kilde: Havarikommissionens redegørelse: Rettelse til La og hastighed ikke nedsat uanset underretning, 6. november 2006.
Undersøgelsen omhandler ikke årsagen til hastighedsnedsættelse, da Havarikommissionen
”…forudsætter at hastighedsnedsættelse som f.eks. i det aktuelle tilfælde fraHastighedsnedsættelser skal udsendes til lokomotivførerne gennem LA, som udsendes hver uge, og gennem Rettelse til LA, for den pågældende strækning var der 6 rettelser til LA. Lokomotivføreren modtager disse i toget og skal meddele FC (den pågældende fjernstyringscentral) om disse er modtaget. Mens toget kører forbi nedsættelserne, så overstreger lokomotivføreren den pågældende nedsættelse. Hastighedsnedsættelser skal fremgå af markeringer ved sporet og ved baliser til brug for ATC.
160 til 40 km/t er sikkerhedsmæssig nødvendig og at overskridelse af hastighedsbegrænsninger – afhængig af de aktuelle fejls karakter - kan indebære
en alvorlig risiko for afsporing som følge af sporets tilstand.”
I denne hændelse var der ikke opsat markering ved sporet og lokomotivføreren havde fået at vide, at nedsættelsen var ophævet.
I første halvdel af 2006 var der mere end 1300 midlertidige hastighedsnedsættelser og det store antal medfører med problemer med at alle lokomotivførere får oplysningerne, samtidig skal lokomotivførerne holde øje med de midlertidige nedsættelser og sammenholde dem med LA og den almindelige regulerede hastighed for strækningen. Havarikommissionen foreslår derfor at hastighedsnedsættelser kommer til at gælde for hele banestrækninger og at der etableres et nyt system som skal håndtere oplysningerne til den enkelte lokomotivfører.
Kilometerangivelser
Undersøgelsen peger herudover på, at der i 2005 på 610 km jernbanestrækning ikke var kilometermærker i form af skilte, men de gamle kilometersten fortsat findes, men disse er ikke vedligeholdte og dermed ubrugelige for lokomotivførerne. Kilometerangivelserne skal stå med 200 meters mellemrum og anvendes til at lokalisere den givne strækning, f.eks. ved uheld.
I 2005 angiver Banedanmark årsagen til at dette ikke er bragt i orden er økonomiske forhold. Endnu viser det sig, at besparelserne på vedligeholdelse i Banedanmark forværrer sikkerheden. Banedanmark forventer at de manglende angivelser er sat op i slutningen af 2006.
Kilde: Havarikommissionens redegørelse: Rettelse til La og hastighed ikke nedsat uanset underretning, 6. november 2006.
tirsdag, november 07, 2006
Om Trafikaftalen
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har analyseret det nyligt indgåede trafikforlig (jeg skrevet om det her) og analysen rejser en del spørgsmål om, hvordan vi prioriterer trafikpolitikken i Danmark:
- Vejene får 700 millioner pr. år, hvor jernbanen kun får 590 millioner
- På vejområdet er der tale om nyanlæg, hvor jernbanen kun bliver renoveret.
- Udbygningen mellem København og Ringsted udskydes
- Beslutningen vedr. signaler er reelt udskudt og der afsættes kun kr. 100 millioner til analyse frem til 2014.
Det fremgår af Banedanmarks analyse, at:
Der er gennem flere år, og specielt i perioden 2002 – 2005, foretaget et
utilstrækkeligt forebyggende vedligehold, som bl.a. omfatter skinneslibning,
sporjustering, ultralydsmåling og målevognskørsler. Disse aktiviteter er
nødvendige for, at funktionaliteten kan opretholdes på længere sigt. Den
utilstrækkelige vedligeholdelse har således ført til et snævert fokus på akut
afhjælpning af kritiske fejl, mens den planmæssige udbedring af fejl under
udvikling har været nedprioriteret. Derved blev der samlet set akkumuleret et
vedligeholdelsesmæssigt efterslæb af et omfang, hvor skinnefejl blev stadigt
hyppigere og mere alvorlige. Virkningen heraf er slået hurtigt igennem i form af
regularitetsforringelser i 2003-2005.
De store problemer er altså opstået efter, at Regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre i 2003 gennemførte den første trafikaftale. Det er derfor også ganske naturligt, at de med det nye forlig rent faktisk forsøger at fjerne det efterslæb, som de selv har været skyld i.
Samtidig, så udskyder forliget beslutningen om udbygningen mellem København og Ringsted til 2009 og dermed vil den nye jernbane først kunne stå klar i 2017.
Kilde: AE-Rådet: Trafikforlig: Fortsat mest til vejene. og Banedanmark: Analyse af investeringsbehovet på jernbanen - sporområdet, september 2006.
mandag, november 06, 2006
Banedanmark Entreprise
Efter lang tids uvished, så nærmer der sig en afklaring om Banedanmark Entreprise. Banedanmark Entreprise er entreprenørdelen af Banedanmark, som konkurrerer med private firmaer om at forny og vedligeholde skinner.
Det er planen at omdanne Banedanmark Entreprise til et aktieselskab og sælge 25 pct. af aktierne. Dermd kan Entreprise byde på opgaver i udlandet og sikre sig en bedre økonomi og bruge sin store sporombygningskolonne mere effektivt.
Når det kun er 25 pct. der sælges, så skyldes det de tjenestemænd, der er ansat i Entreprise. Hvis der sælges mere, så ville tjenestemændene skulle frikøbes fra deres position som tjenestemænd.
Såfremt politikerne bliver enige, så er det første gang siden 2001 at Socialdemokraterne er med i et forlig på trafikområdet.
Kilde: B.T. S med i aftale om Banedanmark
Det er planen at omdanne Banedanmark Entreprise til et aktieselskab og sælge 25 pct. af aktierne. Dermd kan Entreprise byde på opgaver i udlandet og sikre sig en bedre økonomi og bruge sin store sporombygningskolonne mere effektivt.
Når det kun er 25 pct. der sælges, så skyldes det de tjenestemænd, der er ansat i Entreprise. Hvis der sælges mere, så ville tjenestemændene skulle frikøbes fra deres position som tjenestemænd.
Såfremt politikerne bliver enige, så er det første gang siden 2001 at Socialdemokraterne er med i et forlig på trafikområdet.
Kilde: B.T. S med i aftale om Banedanmark
tirsdag, oktober 31, 2006
Kombiterminaler
Da jeg var mindre havde jeg en DSB Godsterminal af karton, som indeholdt containere, køretøjer og flere store kraner. Jeg har senere lært at der er tale om en kombiterminal, hvor en lastebærer (som f.eks. en container eller en trailer) omlades fra bil til tog eller måske til skib.
I Danmark findes der kombiterminaler i Taulov (mellem Fredericia og Kolding), i Høje Taastrup (man kan se sporet dreje ind til højre, når man kører mod Roskilde), i Århus Havn, i Københavns Frihavn, i Esbjerg (der dog ikke anvendes for øjeblikket) og i Aalborg Østhavn. Endvidere har Carlsberg sin egen terminal ved sit store bryggeri i Fredericia (det kan ses til højre, når man kører med toget mod Vejle, umiddelbart efter Fredericia).
Kombiterminalerne i Taulov og Høje Taastrup håndterede i 2005 omkring 1,7 millioner tons gods, svarende til mere end 154.000 tyvefodscontainere. En stor del af trafikken international og der er forbindelser til bl.a. Malmø, Hamborg og Veriona.
Problemet for kombiterminalerne er dels, at de er ejet af DSB (som del af bodelingen efter opsplitningen i DSB, Banedanmark og salget af DSB Gods til Railion), dels at de er nedslidte og dels at de har nået deres kapicitetsgrænse. F.eks. køres der mere end 5.000 lastbiler gennem København, som i stedet kunne være sendt til terminalen i Høje Taastrup.
Når jernbanen fra København via Køge til Ringsted åbner, så ligger terminalen i Høje Taastrup forkert og samtidig er det kun muligt at laste 300 meter lange godstog og den optimale toglængde for godstog i Danmark er 800 meter. Det kan derfor komme på tale at bygge en helt ny kombiterminal ved Skandinavisk Transport Center i Køge. Denne placering ligger optimalt i forhold til banen og særligt når Fehmer Bælt broen på et tidspunkt åbner.
Helt tilsvarende er det ikke muligt at udvide terminalen i Taulov, da sporene her allerede er 600 meter lange og ikke kan forlænges, herudover så går der en række højspændingsledninger tværs over terminalen, der gør det umuligt at anvende kraner.
DSB driver terminalerne som en ren ejendomsinvestering, hvor Railion lejer sig ind. Underskuddet på terminalerne er på kr. 23,5 millioner (2005). Indtægterne kommer i dag fra selve løftet af en lastebærer. Såfremt der skal økonomi i driften af terminalerne, så skal der også opkræves en afgift pr. banevogn. Herudover kan der leje pladser til opbevaring af containere mv.
Samlet set kræver en forbedring af forholdene og den fremtidige udvikling på kombiterminalerne en anden driftsform end i dag. Det må være en national opgave at sikre alle togoperatører lige adgang til at udveksle lastebærere. Ejerskabet af kombiterminalerne bør derfor overføres enten til Banedanmark, der jo i forvejen ejer skinnenettet eller til et andet statslige selskab, der kan sikre konkurrencedygtige kombiterminaler i Danmark.
Kilde: Kombiterminalernes Fremtid. Hovedrapport. Trafikstyrelsen, oktober 2006.
I Danmark findes der kombiterminaler i Taulov (mellem Fredericia og Kolding), i Høje Taastrup (man kan se sporet dreje ind til højre, når man kører mod Roskilde), i Århus Havn, i Københavns Frihavn, i Esbjerg (der dog ikke anvendes for øjeblikket) og i Aalborg Østhavn. Endvidere har Carlsberg sin egen terminal ved sit store bryggeri i Fredericia (det kan ses til højre, når man kører med toget mod Vejle, umiddelbart efter Fredericia).
Kombiterminalerne i Taulov og Høje Taastrup håndterede i 2005 omkring 1,7 millioner tons gods, svarende til mere end 154.000 tyvefodscontainere. En stor del af trafikken international og der er forbindelser til bl.a. Malmø, Hamborg og Veriona.
Problemet for kombiterminalerne er dels, at de er ejet af DSB (som del af bodelingen efter opsplitningen i DSB, Banedanmark og salget af DSB Gods til Railion), dels at de er nedslidte og dels at de har nået deres kapicitetsgrænse. F.eks. køres der mere end 5.000 lastbiler gennem København, som i stedet kunne være sendt til terminalen i Høje Taastrup.
Når jernbanen fra København via Køge til Ringsted åbner, så ligger terminalen i Høje Taastrup forkert og samtidig er det kun muligt at laste 300 meter lange godstog og den optimale toglængde for godstog i Danmark er 800 meter. Det kan derfor komme på tale at bygge en helt ny kombiterminal ved Skandinavisk Transport Center i Køge. Denne placering ligger optimalt i forhold til banen og særligt når Fehmer Bælt broen på et tidspunkt åbner.
Helt tilsvarende er det ikke muligt at udvide terminalen i Taulov, da sporene her allerede er 600 meter lange og ikke kan forlænges, herudover så går der en række højspændingsledninger tværs over terminalen, der gør det umuligt at anvende kraner.
DSB driver terminalerne som en ren ejendomsinvestering, hvor Railion lejer sig ind. Underskuddet på terminalerne er på kr. 23,5 millioner (2005). Indtægterne kommer i dag fra selve løftet af en lastebærer. Såfremt der skal økonomi i driften af terminalerne, så skal der også opkræves en afgift pr. banevogn. Herudover kan der leje pladser til opbevaring af containere mv.
Samlet set kræver en forbedring af forholdene og den fremtidige udvikling på kombiterminalerne en anden driftsform end i dag. Det må være en national opgave at sikre alle togoperatører lige adgang til at udveksle lastebærere. Ejerskabet af kombiterminalerne bør derfor overføres enten til Banedanmark, der jo i forvejen ejer skinnenettet eller til et andet statslige selskab, der kan sikre konkurrencedygtige kombiterminaler i Danmark.
Kilde: Kombiterminalernes Fremtid. Hovedrapport. Trafikstyrelsen, oktober 2006.
mandag, oktober 30, 2006
DSB Orange Tog
En gang kostede en togbillet en given pris for en given strækning, men i takt med den stignende konkurrence med lavprisfly og busser, så omlægger DSB nogle af sine priser for særlige tog.
Togene kører fra København H (Kh) til Århus H (Ar) om fredagen kl. 14.56, 15.56 og 16.56 og fra Ar til Kh fredag kl. 19.15, lørdag 11.06 og søndag kl. 16.52. Reglerne for at anvende togene er meget specifikke:
- Billetten kan kun købes på stationen eller via telefonen, men ikke i DSB's Netbutik.
- Billetten kan tilbagebetales mod et gebyr på kr. 25.
- Billetten gælder kun på strækningen mellem Kh og Ar og ikke til tilsluttende tog.
- Billetten kan kombineres med DSB Orange Storebælt
- Pladsbilletter til togene kan købes.
- Billetten koster kr. 150 uanset rejsens længde.
I virkeligheden er der tale om de eksisterende Interregionaltog der omlægges til DSB Orange Tog. Med denne nye billetform, så følger DSB flyselskaberne og introducerer et uigennemskuelig prisstruktur, der kun kan gøre det sværere for os kunder hos DSB at følge med i hvad en togbillet koster. Men det er åbenbart prisen for konkurrencen.
Kilde: DSB: DSB Orange i Danmark › DSB Orange Tog
søndag, oktober 29, 2006
Trafikaftale
Efter en længere pause, der svarer til den tid, som Transport- og Energiminister Flemming Hansen er om at forholde sig til problemerne med danske jernbaner, så er skribenten tilbage.
I torsdag indgik Regeringen, Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti en ny trafikaftale, der ligger i forlængelse af den supplerende aftale fra 2005 (som jeg har omtalt tidligere). Aftalen indeholder følgende områder:
Sporvedligehold
Det eksisterende efterslæb på sporvedligeholdelse skal være afviklet i 2009. Det skal sikre en øgningen af regulariteten til 94,9 pct. på fjernbanen og til 97,5 pct. på den københavnske S-bane.
DSB skal tilpasse sine køreplaner, således at "den i køreplanerne oplyste køretid svarer til den faktiske køretid". Efterfølgende skal køreplanerne justeres tilbage igen.
Sporfornyelse
Også sporfornyelsen (hvor der udskriftes ballast, sveller og skinner) øges, således at der i 2014 vil ske en forbedring af regulariteten til 95,5 pct. og 97,6 pct. på S-banen.
Aftalen lover 35.000 færre forsinkede tog (pga. spor og skinner) sammenlignet med 2006.
Signaler
Der gennemføres endnu en analyse af, hvordan signalerne kan udskiftes mest optimalt til ERMTS 1 eller 2. Det skal undersøges, hvordan implementeringen kan foregå. Denne analyse koster kr. 100 millioner og skal ligge klar i 2008.
Det forventes at det nye signalsystem kan være implementeret i 2018 på fjernbanen og 2020 på S-banen. Det nye signalsystem skal yderligere kunne løfte regulariteten med yderligere 2,2 pct.
Øvrige jernbanetiltag
Udover mere vedligeholdelse af selve sporet, så indeholder aftalen
I torsdag indgik Regeringen, Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti en ny trafikaftale, der ligger i forlængelse af den supplerende aftale fra 2005 (som jeg har omtalt tidligere). Aftalen indeholder følgende områder:
Sporvedligehold
Det eksisterende efterslæb på sporvedligeholdelse skal være afviklet i 2009. Det skal sikre en øgningen af regulariteten til 94,9 pct. på fjernbanen og til 97,5 pct. på den københavnske S-bane.
DSB skal tilpasse sine køreplaner, således at "den i køreplanerne oplyste køretid svarer til den faktiske køretid". Efterfølgende skal køreplanerne justeres tilbage igen.
Sporfornyelse
Også sporfornyelsen (hvor der udskriftes ballast, sveller og skinner) øges, således at der i 2014 vil ske en forbedring af regulariteten til 95,5 pct. og 97,6 pct. på S-banen.
Aftalen lover 35.000 færre forsinkede tog (pga. spor og skinner) sammenlignet med 2006.
Signaler
Der gennemføres endnu en analyse af, hvordan signalerne kan udskiftes mest optimalt til ERMTS 1 eller 2. Det skal undersøges, hvordan implementeringen kan foregå. Denne analyse koster kr. 100 millioner og skal ligge klar i 2008.
Det forventes at det nye signalsystem kan være implementeret i 2018 på fjernbanen og 2020 på S-banen. Det nye signalsystem skal yderligere kunne løfte regulariteten med yderligere 2,2 pct.
Øvrige jernbanetiltag
Udover mere vedligeholdelse af selve sporet, så indeholder aftalen
- en pulje på 27 millioner til bedre tilgængelighed, som skal udmøntes 2009 - 2011.
- Bedre trafikinformation på stationerne, som bl.a. skal gøre det lettere for passagerne at finde det korrekte perronafsnit, når de længere IC4-togsæt indsættes. Til dette er der i 2008 - 2014 afsat kr. 57 millioner.
- Nyt togradiosystem, som implementeres frem til 2014. Det koster 429 millioner.
- I 2007 anlægges der overhalingsspor øst for Ringsted, som en del af KØR-projektet (læs evt. mere her)
- Det planlægges inden 2011 at etablere to spor mellem København H og Ny Ellebjerg til brug for fjerntrafikken, dermed sker en opdatering af godsforbindelsesbanen, så togene kan komme syd om Valby. Anlægget af dette må være et signal om, at det er banen over Køge der anlægges, ellers giver det ikke mening at anlægge to nye hovedspor langs med Køge Bugt banen. Sporene anlægges på de tidligere af- og ankomstspor til Københavns Godsbanegård.
- Dobbeltdækkervognene, der kører på Sjælland, skal DSB fortsat kunne leje frem til slutningen af 2008, hvor IC3 forventes at kunne blive indsat, efter IC4 indsættes på intercitystrækningerne.
- Beslutningsgrundlag for en fornyelse af Nørreport Station.
- Beslutningsgrundlag for en opgradering af banen mellem Næstved og Nykøbing Falster.
- Der ydes et tilskud til en VVM-analyse om letbaner i Århus.
Samlet set afsættes der kr. 4,7 milliarder til jernbaneområdet. Beløbet er i forhold til finanslovforslaget for 2007.
Veje
Der afsættes samtidig 4,2 milliarder til vejområdet, herunder et forsøg med modulvogntog
Finansiering
Pengene til at gennemføre aftalen kommer fra engangsindtægter fra Transport- og Energiministeriets eget område. Det drejer sig om arealsalg og ekstra ordinært udbytte fra f.eks. DSB og formentlig det kommende salg af Scandlines.
Med denne ekstra bevilling, så vil vi om 10 år have et godt jernbanenet og alderen på skinnenettet vil blive reduceret med mere end de 0,8 år, der fremgik af den tidligere trafikaftale.
lørdag, august 26, 2006
Wildcard rabat?
I dag kan unge under 26 købe et DSB Wildcard eller et Arriva4you kort, som giver rabat på togrejser i Danmark - dog ikke rejser lokalt i et trafikselskabs område - og i udlandet. Herudover er der rabatter på andre arrangementer.
Men Socialdemokraterne ønsker at kortene skal udvides, så alle der er studerende kan købe kortet og dermed opnå rabat på togrejser. Dermed vil ordningen for unge svare til ordningen for pensionister, der kan få et legitimationskort, hvis man er fyldt 65 år og dermed opnå samme rabat som de unge. Men hvis man er under 65 år og får en social pension efter de danske regler, så kan man opnå den samme rabat.
Der er igangsat en underskriftsindsamling, som opfordrer til at alle studerende skal have rabatten:
http://www.cfrederiksen.underskrifter.dk
Men Socialdemokraterne ønsker at kortene skal udvides, så alle der er studerende kan købe kortet og dermed opnå rabat på togrejser. Dermed vil ordningen for unge svare til ordningen for pensionister, der kan få et legitimationskort, hvis man er fyldt 65 år og dermed opnå samme rabat som de unge. Men hvis man er under 65 år og får en social pension efter de danske regler, så kan man opnå den samme rabat.
Der er igangsat en underskriftsindsamling, som opfordrer til at alle studerende skal have rabatten:
http://www.cfrederiksen.underskrifter.dk
onsdag, august 23, 2006
Til vej eller jernbane
Administrerende direktør Thomas Møller Thomsen i bilisternes organisation Forenede Danske Motorejere, FDM, skriver i FDM's Nyhedsbrev, at der skal sættes penge af til vejene i forbindelse med finansloven:
Som jeg flere gange har skrevet her på bloggen, så afsættes der mange midler til vejnettet i Danmark og mens, der har været en stigning i udgifterne pr. kilometer på 15 pct. til vejnettet, så er det tilsvarende beløb pr. kilometer faldet med 5 pct.for jernbaner.
Samtidig bruger FDM det traditionelle argument med at bilisterne betaler to-tre gange for vejene. Spørgsmålet er om det overhovedet er korrekt?
På baggrund af statistikbanken.dk er jeg kommet frem til følgende tal for 2004:
Investeringerne i vejnettet, inkl. Storebælts- og Øresundforbindelserne (og deres jernbanedel): 10,868 mia. kr.
Afgiften på motorkøretøjer: 8,861 milliarder kroner.
Der anvendes altså flere penge på investeringer i vejnettet end der reelt kommer via de direkte afgifter. Jeg ved godt at bilisterne betaler en lang række andre afgifter for benzin og meget andet.
Kilde FDM's Nyhedsbrev: Sæt penge af til vejene nu!
Når finanslovsforhandlingerne går i gang er et af FDMs ønsker til politikerne,
at de husker at sætte penge af til en udvidelse af vejene. Bilisterne betaler
hvert år to-tre gange for vejene, samtidigt med, at køerne bare bliver længere
og længere, fordi der ikke hidtil har været en tilstrækkeligt langsigtet plan
for udbygningen af vejene.
Som jeg flere gange har skrevet her på bloggen, så afsættes der mange midler til vejnettet i Danmark og mens, der har været en stigning i udgifterne pr. kilometer på 15 pct. til vejnettet, så er det tilsvarende beløb pr. kilometer faldet med 5 pct.for jernbaner.
Samtidig bruger FDM det traditionelle argument med at bilisterne betaler to-tre gange for vejene. Spørgsmålet er om det overhovedet er korrekt?
På baggrund af statistikbanken.dk er jeg kommet frem til følgende tal for 2004:
Investeringerne i vejnettet, inkl. Storebælts- og Øresundforbindelserne (og deres jernbanedel): 10,868 mia. kr.
Afgiften på motorkøretøjer: 8,861 milliarder kroner.
Der anvendes altså flere penge på investeringer i vejnettet end der reelt kommer via de direkte afgifter. Jeg ved godt at bilisterne betaler en lang række andre afgifter for benzin og meget andet.
Kilde FDM's Nyhedsbrev: Sæt penge af til vejene nu!
tirsdag, august 22, 2006
Fra Køge til Ringsted
For øjeblikket diskuterer politikerne om der skal bygges en jernbane fra København via Køge og videre til Ringsted. Men der har faktisk gået en jernbane fra Køge og til Ringsted og denne strækning har Thomas Nørgaard Olesen skrevet en bog om.
Privatbanen Køge-Ringsted Jernbane (KRB) åbnede i 1917 0g blev nedlagt i 1963. Banen havde aldrig den store mængde af trafik, i banens sidste leveår blev der transporteret 66.013 passagerer og kørt 14.295 tons gods. Hvilket svarer til antallet i banens første leveår.
I de sidste år skete de 5 daglige dobbeltture, hvor langt de fleste skete med en skinnebus, som mange andre danske privatbaner anvendte og blev bygget på togfabrikken Scandia i Randers (i dag Bombardier Transportation).
Når banen ikke overlevede så skyldes, at den blev anlagt for sent og nedlagt for tidligt. I 1917 begyndte bilerne så småt at overtage trafikken og først i starten af 1980erne blev S-banen til Køge åbnet. Hvis jernbanen til Køge var åbnet 20 år før, så havde banen haft en betydelig rolle som fødelinje til S-banen.
Bogen indeholder en omfattende beskrivelse af banens historie, fra forberedelsen, over anlægget, driften og frem til nedlæggelsen. Herudover omfatter bogen i gennemgang af linjeføringen med beskrivelse af standsningsteder og en gennemgang af materiellet, som blev anvendt af jernbanen. For den interesserede i privatbanernes historie er bogen god og vældig interessant læsning.
Thomas Nørgaard Olesen: Køge-Ringsted Jernbane. Nr. 55 i Dansk Jernbaneklubs bogserie, 2004.
Privatbanen Køge-Ringsted Jernbane (KRB) åbnede i 1917 0g blev nedlagt i 1963. Banen havde aldrig den store mængde af trafik, i banens sidste leveår blev der transporteret 66.013 passagerer og kørt 14.295 tons gods. Hvilket svarer til antallet i banens første leveår.
I de sidste år skete de 5 daglige dobbeltture, hvor langt de fleste skete med en skinnebus, som mange andre danske privatbaner anvendte og blev bygget på togfabrikken Scandia i Randers (i dag Bombardier Transportation).
Når banen ikke overlevede så skyldes, at den blev anlagt for sent og nedlagt for tidligt. I 1917 begyndte bilerne så småt at overtage trafikken og først i starten af 1980erne blev S-banen til Køge åbnet. Hvis jernbanen til Køge var åbnet 20 år før, så havde banen haft en betydelig rolle som fødelinje til S-banen.
Bogen indeholder en omfattende beskrivelse af banens historie, fra forberedelsen, over anlægget, driften og frem til nedlæggelsen. Herudover omfatter bogen i gennemgang af linjeføringen med beskrivelse af standsningsteder og en gennemgang af materiellet, som blev anvendt af jernbanen. For den interesserede i privatbanernes historie er bogen god og vældig interessant læsning.
Thomas Nørgaard Olesen: Køge-Ringsted Jernbane. Nr. 55 i Dansk Jernbaneklubs bogserie, 2004.
fredag, august 18, 2006
Rejsegaranti
I dag er DSB, Arriva og Transport- og Energiministeriet sammen med Forbrugerraadet blevet enige om, hvordan vi togpendlere fremover skal have kompensation, hvis toget er forsinket. Reglerne vil også gælde andre operatører, der kører på statens jernbanenet.
Hos DSB er reglerne opdelt i en Basis Rejsegaranti og en Pendler Rejsegaranti, herudover gennemfører DSB S-tog sin egen Pendler Rejsegaranti.
Basis
Hvis ens tog er forsinket mere end 30 minutter, så træder garantien i kraft på følgende måde:
30 min. = 25 % af billettens pris,
60 min. = 50 % af billettens pris,
90 min. = 75 % af billettens pris og
120 min. = 100 % af billettens pris
Eller en ny billet til en tilsvarende rejse. Man skal indsende en blanket, sammen med billetten til DSB, som efterfølgende vil overføre beløbet til ens bankkonto. Ordningen træder i kraft 1. oktober 2006.
Pendler
Her er det rettigheden der indgår som præmis for den strækning, som ens DSB Pendlerkort gælder til. Tog der er aflyst eller mere end 6 minutter forsinkede indgår i beregningen. For hver procent under 90, som rettigheden ligger på vil man få refunderet 1 pct. af sit pendlerkorts værdi. Ordningen forventes at træde i kraft 1. januar 2007, det skyldes at DSB ikke længere skal betale til Transport- og Energiministeriet men direkte til passagererne.
S-tog Pendler
Her skal man som pendler tilmelde sig en given S-togs strrækning og her får en refunderet procenter af ens periodekort, hvis rettigheden ligger under 97,5 pct, som er udgangspunktet for DSB S-togs kontrakt med Transport- og Energiministeriet. Ordningen forventes at træde i kraft 1. januar 2007.
Det bliver spændende at se, hvor meget vi passagerer får udbetalt i kompensation efter de nye regler.
Kilde: DSB
Hos DSB er reglerne opdelt i en Basis Rejsegaranti og en Pendler Rejsegaranti, herudover gennemfører DSB S-tog sin egen Pendler Rejsegaranti.
Basis
Hvis ens tog er forsinket mere end 30 minutter, så træder garantien i kraft på følgende måde:
30 min. = 25 % af billettens pris,
60 min. = 50 % af billettens pris,
90 min. = 75 % af billettens pris og
120 min. = 100 % af billettens pris
Eller en ny billet til en tilsvarende rejse. Man skal indsende en blanket, sammen med billetten til DSB, som efterfølgende vil overføre beløbet til ens bankkonto. Ordningen træder i kraft 1. oktober 2006.
Pendler
Her er det rettigheden der indgår som præmis for den strækning, som ens DSB Pendlerkort gælder til. Tog der er aflyst eller mere end 6 minutter forsinkede indgår i beregningen. For hver procent under 90, som rettigheden ligger på vil man få refunderet 1 pct. af sit pendlerkorts værdi. Ordningen forventes at træde i kraft 1. januar 2007, det skyldes at DSB ikke længere skal betale til Transport- og Energiministeriet men direkte til passagererne.
S-tog Pendler
Her skal man som pendler tilmelde sig en given S-togs strrækning og her får en refunderet procenter af ens periodekort, hvis rettigheden ligger under 97,5 pct, som er udgangspunktet for DSB S-togs kontrakt med Transport- og Energiministeriet. Ordningen forventes at træde i kraft 1. januar 2007.
Det bliver spændende at se, hvor meget vi passagerer får udbetalt i kompensation efter de nye regler.
Kilde: DSB
lørdag, august 12, 2006
Infrastrukturkommission, ja tak!
Det Konservative Folkepartis trafikpolitiske ordfører Henriette Kjær foreslår, at der nedsættes en Infrastrukturkommission. Kommissionen skal skabe overblik over, hvordan og hvor der skal investeres i den danske infrastruktur, både når det gælder jernbane og veje. Samtidig skal kommissionen se på følgevirkningerne af den stigende trafik.
Kommissionen skal bestå af 12 - 14 uafhængige eksperter og skal være færdig med sit arbejde allerede om et år, hvorefter kommissionens arbejde skal indgår i de politiske forhandlinger om en ny investeringsplan.
Det er befriende at trafikpolitikerne endelig indser, at der er behov for en sammenhængende politik på transportområdet. Jeg har i et tidligere indlæg her på bloggen påvist, at investeringerne i vejtrafikken i perioden 1998 - 2003 er steget med 15 pct., mens den på jernbanesiden er faldet med 3 pct.
Kommissionen må også tage udgangspunkt i at sikre fremtiden for både vores veje, broer og jernbaner.
Kilde: Det Konservative Folkeparti Pressemeddelelse: Infrastruktur gearet til et samfund i vækst
Kommissionen skal bestå af 12 - 14 uafhængige eksperter og skal være færdig med sit arbejde allerede om et år, hvorefter kommissionens arbejde skal indgår i de politiske forhandlinger om en ny investeringsplan.
Det er befriende at trafikpolitikerne endelig indser, at der er behov for en sammenhængende politik på transportområdet. Jeg har i et tidligere indlæg her på bloggen påvist, at investeringerne i vejtrafikken i perioden 1998 - 2003 er steget med 15 pct., mens den på jernbanesiden er faldet med 3 pct.
Kommissionen må også tage udgangspunkt i at sikre fremtiden for både vores veje, broer og jernbaner.
Kilde: Det Konservative Folkeparti Pressemeddelelse: Infrastruktur gearet til et samfund i vækst
mandag, august 07, 2006
MG
DSB's nye såkaldte IC4-togsæt (litra MG), der fortsat rider DSB og transportministeren som en mare, er nu sat i tjenestekøreplanenen som materieltog og dermed kan vi forhåbentlig forvente at togene vil begynde at køre rundt på de danske skinner.
Der er følgende togløb og køreplanen starter i slutningen af denne måned.
M7156, afg. Århus H (Ar) 6.51, ank. Fredericia (Fa) 7.54
M7119, afg. Fa 9.35, ank, ankomst Ar 10.40
M7046, afg. Ar 12.57, ank. Odense (od) 14.51
M7171, afg. Od 16.21, ank. Ar 17,51
M7037, afg. CPh 12.08. ank. Od 13.45.
M7186, afg. Ar 19.24, ank. Fa 20.25
M7197 aff. Fa 22.41, ank Ar 23.45
M7702, afg. Lih 7.04, ank. Aalborg Ab 7.09
M9146, afg. Od 15.10, ank. Cph 16.56
M9175, afg. Cph 19.52, ank. Slagelse (Sg) 21.2o
M9180, afg. Sg 22.35 og ank. Cph 23.43.
Det skal blive spændende, hvornår de begynder at køre med passagerer.
Kilde: Banedanmark: Tjenestekøreplan Øst, rettelsesblad nr. 3. Banedanmark: Tjenestekøreplan Vest, rettelsesblad nr. 2. Samtlige tjenestekøreplaner kan findes her.
Der er følgende togløb og køreplanen starter i slutningen af denne måned.
M7156, afg. Århus H (Ar) 6.51, ank. Fredericia (Fa) 7.54
M7119, afg. Fa 9.35, ank, ankomst Ar 10.40
M7046, afg. Ar 12.57, ank. Odense (od) 14.51
M7171, afg. Od 16.21, ank. Ar 17,51
M7037, afg. CPh 12.08. ank. Od 13.45.
M7186, afg. Ar 19.24, ank. Fa 20.25
M7197 aff. Fa 22.41, ank Ar 23.45
M7702, afg. Lih 7.04, ank. Aalborg Ab 7.09
M9146, afg. Od 15.10, ank. Cph 16.56
M9175, afg. Cph 19.52, ank. Slagelse (Sg) 21.2o
M9180, afg. Sg 22.35 og ank. Cph 23.43.
Det skal blive spændende, hvornår de begynder at køre med passagerer.
Kilde: Banedanmark: Tjenestekøreplan Øst, rettelsesblad nr. 3. Banedanmark: Tjenestekøreplan Vest, rettelsesblad nr. 2. Samtlige tjenestekøreplaner kan findes her.
torsdag, august 03, 2006
Transportministeren og Harry
Efter at have været væk i omkring en måned, så dukkede Transport- og Energiminister Flemming Hansen i dag op og forklarede sig omkring problemerne med det danske jernbanenet og forklarer DSB:
Transportministeren blander sig altså direkte i selve driften af DSB, når han forklarer hvordan DSB skal anvende deres reklamebudget. Senere siger han:
For 3 måneder siden slog Flemming Hansen fast, at 25 pct. af DSB skal sælges inden 2o10 (læs mit indlæg om det her) og nu blander han sig direkte i den daglige drift af DSB. Det hænger på ingen måde sammen, at få DSB til ligne et aktieselskab (DSB følger reglerne i årsregnskabsloven og har betegnelsen selvstændig offentlig virksomhed) og med en bestyrelse, der tegner virksomheden og så opfører transportministeren sig som om DSB fortsat var et generaldirektorat som i 1980erne. Det hænger på ingen måde sammen.
Samtidig er de borgerlige politikere også ude efter DSB. Venstres trafikordfører Gitte Lillelund Bech siger til TV 2 om Keld Sengeløv:
Sidste år gik Banedanmarks direktør Jesper Rasmussen, da han manglede opbakning fra transportministeren, er det i år Keld Sengeløv, der kommer til at mangle opbakningen.
Kilder: Berlingske Tidende, TV 2.
Så må de skære en af Harry-reklamerne væk og så i stedet informere om, at der er et problem på den og den strækning, og at det skyldes det og det. Så vil alle have set det, og alle vil have forståelse for det.
Transportministeren blander sig altså direkte i selve driften af DSB, når han forklarer hvordan DSB skal anvende deres reklamebudget. Senere siger han:
DSBs direktion skal være mere synlig. Det er toppen, folk gerne vil se. Han (Keld Sengeløv, red.) må gerne være synligere.Nu gives der så råd direkte til DSB's administrerende direktør om, at han skal være mere synlig.
For 3 måneder siden slog Flemming Hansen fast, at 25 pct. af DSB skal sælges inden 2o10 (læs mit indlæg om det her) og nu blander han sig direkte i den daglige drift af DSB. Det hænger på ingen måde sammen, at få DSB til ligne et aktieselskab (DSB følger reglerne i årsregnskabsloven og har betegnelsen selvstændig offentlig virksomhed) og med en bestyrelse, der tegner virksomheden og så opfører transportministeren sig som om DSB fortsat var et generaldirektorat som i 1980erne. Det hænger på ingen måde sammen.
Samtidig er de borgerlige politikere også ude efter DSB. Venstres trafikordfører Gitte Lillelund Bech siger til TV 2 om Keld Sengeløv:
Det må bestyrelsen vurdere. Men jeg synes da, at bestyrelsen skal vurdere meget nøje, hvad der er sket hen over sommeren, både med hensyn til IC4 og med hensyn til, hvordan man tackler situationen med de forsinkede tog.Det er uansvarligt, at de politikere der på den ene side, siger at de ikke er ansvarlige for problemerne, det er da DSB og Banedanmark, nu kommer med gode råd til hvordan DSB og Banedanmark skal agere med en presset økonomi, som de samme politikere er ansvarlige for.
Sidste år gik Banedanmarks direktør Jesper Rasmussen, da han manglede opbakning fra transportministeren, er det i år Keld Sengeløv, der kommer til at mangle opbakningen.
Kilder: Berlingske Tidende, TV 2.
torsdag, juli 27, 2006
Togsikkerhed?
I tirsdag sad en barnevogn fast i en togdør fra Bording St. og efterfølgende blev barnevognen slynget ud af toget ned langs skråningen på banestrækningen. Toget drives af Arriva og her har det ikke overraskende handlet om problemer med togets tekniske systemer og at det er et gammelt tog.
Men problemet kan ligge et helt andet sted: Toget - det er litra MR/MRD - bestod af to togsæt i alt næsten 90 meter tog. I Arrivas tog er der kun en lokofører (der fører toget) og han skal både afvente signal for viderekørsel og holde styr på passagerne på perronen og altså se på knapperne på instrumentbrættet (hvor knappen for den åbne dør er).
Derimod så ville der i et tilsvarende tog, der fremføres af DSB være både en lokofører og en togfører. Her ville lokoføreren ville kunne koncentrere sig om signaler og instrumentbrættet og togføreren ville have ansvaret for at alle døre lukkede og dermed at der ikke sidder passagerer eller gods fast. DSB ønsker nu også at der kun skal være en lokofører med hvert tog.
Går vi på kompromis med togsikkerheden i effektivitetens navn?
onsdag, juli 26, 2006
Banedanmark, økonomi og grafitti
Først en fejlrettelse: Forleden skrev jeg indlægget Banedanmarks budgetter og her skriver jeg, at Banedanmark kan spare omkring 70 millioner kroner ved at fjerne rengøringen udenfor stationerne. Det viser sig, at det kun drejer sig om 10 millioner kroner.
Samtidig har Transport- og Energiminister Flemming Hansen, ifølge DR Nyheder Online, meldt sig ind i diskussionen med følgende udtalelse:
Samtidig har Transport- og Energiminister Flemming Hansen, ifølge DR Nyheder Online, meldt sig ind i diskussionen med følgende udtalelse:
Jeg kan ikke acceptere, at man melder sådan noget ud, uden det er tjekket
af med mit ministerium. Det er heller ikke en kløgtig beslutning. Jeg forstår
godt, at der skal foretages en benhård prioritering, men man skal også forvalte
sine opgaver klogt og fornuftigt,
Først får Banedanmark en bestyrelse med magt, i stedet for at den er rådgivende. Efter at Banedanmarks bestyrelse så foretager en handling, så skal denne alligevel afhandles med ministeriet. Samtidig skal midlerne findens indenfor Banedanmarks eksisterende budget.
Men det er ikke kun rengøringen og vedligeholdelsen, som Banedanmark skærer ned på. Det gør man også overfor grafitti-hærværkets svøbe. Her fjerner man det kun, hvis det har sikkerhedsmæssige konsekvenser. I et læserbrev i JP København 22. februar 2006 skriver Lars Bundesen, Virum, følgende i citattegn, som altså må antages at komme fra en brev fra Banedanmark:
Banedanmarks holdning er, at graffiti er hærværk. Vores målsætning er, at
graffiti fjernes hurtigst muligt, enten ved afrensning eller overmaling, såfremt
det giver anledning til sikkerhedsmæssige eller tekniske konsekvenser for
jernbanen. Graffiti, som kan opfattes anstødeligt eller racistisk, fjernes
tilsvarende hurtigst muligt.
Der er massive problemer for Banedanmark, når der ikke er råd til almindelig vedligeholdelse af udenomsarealer og fjernelse af grafitti. Selvom DSB anvender store midler på at fjerne grafitti fra vogne, togsæt og sine bygninger, så nytter det ikke noget, når resten af jernbanens arealer går til i affald og grafitti og overgroede spor og ødelagte signaler og banehuse.
mandag, juli 24, 2006
3, Johnny De Luxe og et metrotog
For øjeblikket ruller der over fjernsynsskærmene en reklame for mobiltelefonselskabet 3, den viser en pige, der sidder i et tog og lytter til musikgruppen Johnny De Luxe. Men spørgsmålet er jo så, hvilket metrotog, som det foregår i.
Det spørgsmål har internetnyhedsgruppen dk.fritid.jernbaner beskæftiget sig med og her viser det sig, at det togtypen 111, der kører på strækningen mellem Barcelona og Vallès i Spanien. Du kan læse mere om togene på hjemmesiden Trens de Catalunya.
Samtidig er det muligt at se en videon om optagelsen af videoen her (åbner videoen direkte eller www.johhnydeluxe.dk).
Spørgsmålet til 3 er så, hvorfor de tager til Barcelona for at optage en reklamefilm, der ligeså kunne være optaget i den københavnske metro.
Kilde: dk.fritid.jernbaner.
Det spørgsmål har internetnyhedsgruppen dk.fritid.jernbaner beskæftiget sig med og her viser det sig, at det togtypen 111, der kører på strækningen mellem Barcelona og Vallès i Spanien. Du kan læse mere om togene på hjemmesiden Trens de Catalunya.
Samtidig er det muligt at se en videon om optagelsen af videoen her (åbner videoen direkte eller www.johhnydeluxe.dk).
Spørgsmålet til 3 er så, hvorfor de tager til Barcelona for at optage en reklamefilm, der ligeså kunne være optaget i den københavnske metro.
Kilde: dk.fritid.jernbaner.
Banedanmarks budgetter
Sidste år diskuterede vi danskere de store problemer med hastighedsbegrænsninger på skinnerne og de store økonomiske problemer i Banedanmark.
Men at der fortsat er store problemer for Banedanmark viser sig i den pressemeddelelse, som Banedanmark i dag har udsendt: Banedanmarks budget til renhold af stationer kan ikke holde skidtet fra døren. Det viser sig nemlig at Banedanmark ikke har råd til at foretage oprydning på spor og skråninger langs med skinnerne.
Jeg har tidligere beskrevet de meget begrænsede budgetter, som Banedanmark må leve med og sidste år blev medarbejdere tvunget hjem på afspadsering. Efter den massive kritik af løsningen sidste år, så har man i år valgt at foretage besparelserne på på rengøringen uden for stationerne.
Disse blev sidste år udbudt i licitationer (læs Banedanmarks pressemeddelelse om dette her) for en samlet pris på 110 millioner kroner, som betød en besparelse på omkring 20 pct. i forhold til tidligere. Hvis vi antager, at licitationen først gennemføres pr. 1. januar 2007, så vil Banedanmark altså kunne spare op til 70 millioner for resten af året. Men det er vel ikke muligt at gennemføre dette uden at give kompensation til enten medarbejderne eller leverandøreren også selvom denne er Banedanmark Entreprise.
Imens kan vi så se ud på skråninger, der er fulde af affald. Det grundlæggende problem er fortsat Banedanmark ikke har de nødvendige midler til at gennemføre sit arbejde. Det er politikernes fejl - og det kræver handling.
Men at der fortsat er store problemer for Banedanmark viser sig i den pressemeddelelse, som Banedanmark i dag har udsendt: Banedanmarks budget til renhold af stationer kan ikke holde skidtet fra døren. Det viser sig nemlig at Banedanmark ikke har råd til at foretage oprydning på spor og skråninger langs med skinnerne.
Jeg har tidligere beskrevet de meget begrænsede budgetter, som Banedanmark må leve med og sidste år blev medarbejdere tvunget hjem på afspadsering. Efter den massive kritik af løsningen sidste år, så har man i år valgt at foretage besparelserne på på rengøringen uden for stationerne.
Disse blev sidste år udbudt i licitationer (læs Banedanmarks pressemeddelelse om dette her) for en samlet pris på 110 millioner kroner, som betød en besparelse på omkring 20 pct. i forhold til tidligere. Hvis vi antager, at licitationen først gennemføres pr. 1. januar 2007, så vil Banedanmark altså kunne spare op til 70 millioner for resten af året. Men det er vel ikke muligt at gennemføre dette uden at give kompensation til enten medarbejderne eller leverandøreren også selvom denne er Banedanmark Entreprise.
Imens kan vi så se ud på skråninger, der er fulde af affald. Det grundlæggende problem er fortsat Banedanmark ikke har de nødvendige midler til at gennemføre sit arbejde. Det er politikernes fejl - og det kræver handling.
tirsdag, juli 11, 2006
Jernbanehistorisk Årbog 2006
For 18. år i træk udgiver Forlaget bane bøger Jernbanehistorisk Årbog, hvor jernbanehistoriske forfattere går 25, 50, 75, 100 og 125 år tilbage og skriver om interessante jernbanehistoriske emner:
I 1881 indfører De Sjællandske Statsbaner dampopvarmning af sine togvogne. Det bliver en noget teknisk gennemgang af varmesystemer, hvor man næsten skal være ingeniør for at være med.
d. 25. juni 1906 åbnede statsbanestrækningen mellem Herning og Viborg, som udemærker sig ved at være en af de første strækninger, hvor det var kvinder der blev ansat til at forestå billetsalg på stationerne. Selvom det var en statsbane, så blev banen anlagt med en privatbaneprofil (for at spare penge), således at banen ikke var indhegnet, der blev kun anlagt telefonforbindelse og med skinner, der kun kunne klare et akseltryk på 12 tons (disse blev i 1930erne udskiftet med stærkere skinner, der kunne klare 16 tons).
Banen blev anlagt gennem en fattig hedeegn, men i kraft af banen, blev det muligt at få opdyrket heden og i stedet for hede, kunne passagererne se ud på bølgende kornmarker - banen skabte udvikling for en fattigegn indtil der blev anlagt en landevej, næsten langs med banen. Under 2. Verdenskrig opførte tyskerne Fliegerhorst Grove, der efter krigen blev til Flyvestation Karup. Banen lukkede for passagertrafik d. 23. maj 1971 og for gods (herunder sidesporet til flyvestationen) d. 22. maj 1977, hvorefter sporet blev pillet op.
I pressen læser man en gang i mellem om ulykker hvor veje skærer jernbane, her bliver det fremstillet sådan, at det er toget der påkører bilen, men det ofte er sådan at det er bilens fører der ikke er opmærksom på at toget kommer. I 1931 fik vi de også i dag eksisterende skilte om at vejen krydser banen: Der er naturligvis tale om de røde og hvide skilte med et stort kryds i toppen (hvis banen er enkeltsporet og med en yderligere halvkryds nedenunder, hvis der er tale om flere spor) og med vejsignaler der blinker, herudover kan være bomme mv. (se hvordan det virker på Banedanmarks hjemmeside, reglerne for krydsning af en jernbane er beskrevet i Færdselslovens §5).
En gang var godstrafik på bane, noget som mange virksomheder anvendte til transport af sine varer og hvis man ikke ens virksomhed lå i nærheden af banen, så kunne man fra 1956 og fremefter få leveret sine jernbanevogne på en vognbjørn, specielt med nedlæggelsen af mange sidebaner i 1960erne var det nødvendigt med en hel del vognbjørne, der kunne sikre at virkshomederne, at de kunne få deres varer pr. bane. Der findes endnu enkelte vognbjørne, der bl.a. transporterer veteranmateriel rundt.
Før åbningen af forbindelsen over Storebælt kunne man køre med sove- eller liggevogn mellem København og Esbjerg/Struer/Århus - Aalborg - Frederikshavn. Disse vogne (litra Bcm) bar oprindeligt bygget til USATC (US Army Transportation Coprs) til brug for transporter i Tyskland efter 2. Verdenskrig, disse vogne blev indkøbt af DSB i 1981. Herudover købte OHJ (Odsherreds Jernbane, i dag Vestsjællands Lokalbaner) 7 vogne til brug for sine lokomotivtrukne tog. DSB har fortsat enkelte af disse vogne i brug som måle- og mandskabsvogne. Herudover ejer Expotrain enkelte vogne.
Som det fremgår, så kommer bogen vidt omkring i sine artikler og det er netop styrken ved bogen - der mange områder, der bliver dækket og man får en hel del ny viden ud om danske jernbaners historie.
Jernbanehistorisk Årbog 2006. Forlaget bane bøger, 2006.
I 1881 indfører De Sjællandske Statsbaner dampopvarmning af sine togvogne. Det bliver en noget teknisk gennemgang af varmesystemer, hvor man næsten skal være ingeniør for at være med.
d. 25. juni 1906 åbnede statsbanestrækningen mellem Herning og Viborg, som udemærker sig ved at være en af de første strækninger, hvor det var kvinder der blev ansat til at forestå billetsalg på stationerne. Selvom det var en statsbane, så blev banen anlagt med en privatbaneprofil (for at spare penge), således at banen ikke var indhegnet, der blev kun anlagt telefonforbindelse og med skinner, der kun kunne klare et akseltryk på 12 tons (disse blev i 1930erne udskiftet med stærkere skinner, der kunne klare 16 tons).
Banen blev anlagt gennem en fattig hedeegn, men i kraft af banen, blev det muligt at få opdyrket heden og i stedet for hede, kunne passagererne se ud på bølgende kornmarker - banen skabte udvikling for en fattigegn indtil der blev anlagt en landevej, næsten langs med banen. Under 2. Verdenskrig opførte tyskerne Fliegerhorst Grove, der efter krigen blev til Flyvestation Karup. Banen lukkede for passagertrafik d. 23. maj 1971 og for gods (herunder sidesporet til flyvestationen) d. 22. maj 1977, hvorefter sporet blev pillet op.
I pressen læser man en gang i mellem om ulykker hvor veje skærer jernbane, her bliver det fremstillet sådan, at det er toget der påkører bilen, men det ofte er sådan at det er bilens fører der ikke er opmærksom på at toget kommer. I 1931 fik vi de også i dag eksisterende skilte om at vejen krydser banen: Der er naturligvis tale om de røde og hvide skilte med et stort kryds i toppen (hvis banen er enkeltsporet og med en yderligere halvkryds nedenunder, hvis der er tale om flere spor) og med vejsignaler der blinker, herudover kan være bomme mv. (se hvordan det virker på Banedanmarks hjemmeside, reglerne for krydsning af en jernbane er beskrevet i Færdselslovens §5).
En gang var godstrafik på bane, noget som mange virksomheder anvendte til transport af sine varer og hvis man ikke ens virksomhed lå i nærheden af banen, så kunne man fra 1956 og fremefter få leveret sine jernbanevogne på en vognbjørn, specielt med nedlæggelsen af mange sidebaner i 1960erne var det nødvendigt med en hel del vognbjørne, der kunne sikre at virkshomederne, at de kunne få deres varer pr. bane. Der findes endnu enkelte vognbjørne, der bl.a. transporterer veteranmateriel rundt.
Før åbningen af forbindelsen over Storebælt kunne man køre med sove- eller liggevogn mellem København og Esbjerg/Struer/Århus - Aalborg - Frederikshavn. Disse vogne (litra Bcm) bar oprindeligt bygget til USATC (US Army Transportation Coprs) til brug for transporter i Tyskland efter 2. Verdenskrig, disse vogne blev indkøbt af DSB i 1981. Herudover købte OHJ (Odsherreds Jernbane, i dag Vestsjællands Lokalbaner) 7 vogne til brug for sine lokomotivtrukne tog. DSB har fortsat enkelte af disse vogne i brug som måle- og mandskabsvogne. Herudover ejer Expotrain enkelte vogne.
Som det fremgår, så kommer bogen vidt omkring i sine artikler og det er netop styrken ved bogen - der mange områder, der bliver dækket og man får en hel del ny viden ud om danske jernbaners historie.
Jernbanehistorisk Årbog 2006. Forlaget bane bøger, 2006.
tirsdag, juni 27, 2006
Køge eller Roskilde? - og til hvilken pris?
Igår konstatede jeg med glæde, at der er et flertal for at bygge en ny jernbane mellem København og Ringsted via Køge. Nu viser der sig endnu en gang uenighed i Venstres folketingsgruppe som resulterer i, at det også skal undersøges om udbygningen mellem Hvidovre og Høje Taastrup det 5. spor.
Denne undersøgelse kommer til at koste omkring 100 millioner kr. og til det siger Venstres trafikordfører Gitte Lillelund Beck:
Der har gennem de sidste 15 år været brugt mange millioner på undersøgelser og planer af en udbygning.
Samtidig vil Transport- og Energiminister Flemming Hansen, i følge dr.dk/penge hente yderligere penge ud af DSB (der er tale om bøden på kr. 250 millioner fra AnsaldoBreda for de forsinkede IC4-tog) som skal bruges til renovering af skinnenettet. I forvejen hentede staten i 2005 mere end 800 millioner kr. fra DSB (læs mit indlæg om DSB 2005), heraf indgår der rent faktisk 69 millioner i bøden fra AnsaldoBreda, resten af pengen indtægtsføres frem til 2008.
På den ene side kan Regeringen finde millioner til en håbløs undersøgelse af en udvidelse med et enkelt spor mellem Hvidovre og Høje Taastrup, der primært skal anvendes til godstog, og på den anden side, så skal DSB endnu en gang udsultes. Regeringens jernbanepolitik hænger fortsat ikke sammen.
Denne undersøgelse kommer til at koste omkring 100 millioner kr. og til det siger Venstres trafikordfører Gitte Lillelund Beck:
Det er en dyr pris at betale, men hvis det er det der skal til for at lave et
bredt forlig i Folketinget om den nye jernbane, så er det det værd.
Der har gennem de sidste 15 år været brugt mange millioner på undersøgelser og planer af en udbygning.
Samtidig vil Transport- og Energiminister Flemming Hansen, i følge dr.dk/penge hente yderligere penge ud af DSB (der er tale om bøden på kr. 250 millioner fra AnsaldoBreda for de forsinkede IC4-tog) som skal bruges til renovering af skinnenettet. I forvejen hentede staten i 2005 mere end 800 millioner kr. fra DSB (læs mit indlæg om DSB 2005), heraf indgår der rent faktisk 69 millioner i bøden fra AnsaldoBreda, resten af pengen indtægtsføres frem til 2008.
På den ene side kan Regeringen finde millioner til en håbløs undersøgelse af en udvidelse med et enkelt spor mellem Hvidovre og Høje Taastrup, der primært skal anvendes til godstog, og på den anden side, så skal DSB endnu en gang udsultes. Regeringens jernbanepolitik hænger fortsat ikke sammen.
Abonner på:
Opslag (Atom)
Opslag
