Fyringer i Banedanmark

Nu har Finansudvalget vedtaget at fyre 146 medarbejdere i Banedanmark Entreprise. Det kommer til at koster 156 millioner kroner. Det skriver Nyhedsbrevet 3F i dag.

Midt i de værste forsinkelser og hastighedsnedsættelser mener Regeringen, De Radikale og Dansk Folkeparti, at fyre banearbejdere i stedet for at lade dem forbedre de danske skinner.

I mens kan vi pendlere vente på et tog der altid kommer for sent.

Fehmer Bælt Broen kommer

I fredags holdt den danske og den tyske transport minister møde om bl. a. den planlagte faste forbindelse over Fehmer Bælt.

Ministrene var enige om at en stråtagsbro med 4 vejspor og 2 jernbanespor er den bedste og formentlig billigste måde, at få samlet Lolland og Fehmern. Udgangspunktet er nu at få finansieringen på plads, både af broen og af de store landanlæg. Man regner med at landanlæggene på begge sider, bliver lige så dyre som selve broen. På den danske side, skal der bl.a. være dobbelt spor fra Næstved og til Rødby, bl.a. over Storstrømsbroen.

Nu mangler de to regeringer kun at blive enige om, hvordan finansieringen skal være.

Når broen er vedtager går der ca. 10 år før vi kan køre direkte til Tyskland.

Prisstigninger

Jyllands-Posten skriver i dag om de stigende benzin-priser og stigningerne på priserne i den kollektive trafik. Prisen på benzin er reelt faldet med 15 pct., hvorimod prisen på bus og tog er steget med mellem 38 og 86 pct.

I den forbindelse udtaler Transport- og Energiminister Flemming Hansen i en pressemeddelelse, at:

”Regeringen finder det vigtigt, at prisudviklingen i den kollektive trafik
fremover holdes i ro, og jeg skal bemærke, at i forbindelse med den vedtagne lov
om trafikselskaber lægges der op til et loft over takststigningerne i hele den
kollektive trafik. Her regner vi med at tage udgangs-punkt i det
takststigningsloft, som gælder i den statslige togtrafik i dag. Spørgsmålet
belyses yderligere i det udvalg om fremtidens takstsystemer, som regeringen har
igangsat.”

Tidligere har Regeringen fjernet 400 mio. kr. i billettilskud. Et tilskud som har betydet at det i løbet af de par år er blevet markant dyrere at bruge bus og tog. Læs mere om stigningerne her.

Det interessante er at Flemming Hansen nævner takststigningsloftet, som fungerer på den statslige togdrift. I aktstykke 187 - Rejsekort A/S, indskydelse af kapital og lån fra DSB og Ørestadsselskabet I/S samt køb af rejsekortudstyr m.v. skriver selv samme minister i punkt 3, at:

DSB har endvidere forudsat, at der i forbindelse med overgangen fra de
gamle til de nye prissystemer frigøres DSB fra trafikkontraktens
takstrelationsloft, der sikrer, at ingen billet stiger mere end
nettoprisindekset + 15 pct. i årene fra 2006.

På den ene side taler Regeringen om et takststigningsloft og på den anden side, så frigør man DSB fra det. Samtidig fremgår det ingen steder, hvordan dette takstloft skal finansieres, hvis et udbud er blevet væsentligt dyrere, så er det ikke muligt at lade passagererne betale i kraft af stigende priser, men kun gennem besparelser i antallet af busser.

Det hænger ikke sammen. Regeringen snakker og i mens udhules den kollektive transport – til skade for os, der bruger tog og bus hver dag.

Biogas og smalspor

Jeg har i et tidligere skrevet om et biogas-projekt på Lemvigbanen. Nu har svenskerne overhalet projektet og vil til efteråret sætte et biogastog ind på strækningen mellem Linköping og Västervik, kaldet Tjustbanan.

I løbet af kun 4 måneder er det lykkedes ombygge en skinnebus fra diesel til biogas. Ved at anvende biogas vil det være muligt at gennemføre forbedringerne på strækningen til væsentlig billigere pris, enten man ellers har forventet.

Tjustbanan har i øvrigt en interessant set med danske øjne, da flere af DSB’s gamle MY-lokomotiver i dag kører med godstog på strækningen. Heriblandt det lokomotiv, som blev anvendt i Lars von Triers Dancer in the Dark.

Derudover er der en del af strækningen, som faktisk har 3 skinner: De to almindelige og et ekstra til brug for smalsporsbanen mellem Västervik og Hultsfred.

Dobbeltblok sveller

Berlingske Tidende skriver lørdag d. 18. juni 2005 om et problem med 702 km. spor med sveller bestående af to separate betonstykker (som sporene er fastgjort på) og med en jernstang mellem dem. Problemet er at denne jernstang er begyndt at tære og dermed er der ikke længere noget, der holder sporene sammen, når der skinnerne udvider sig i varmen. Når skinnerne udvider sig, kan der opstå solkurver, så kan togene (af hensyn til sikkerheden) ikke køre så hurtigt. Svellerne blev anvendt i 1970erne bl.a. i på Køge Bugt banen og det er da også her problemet er størst.

I artiklen udtaler Venstres trafikordfører Gitte Lillelund Bech følgende:

”Der er afsat millioner til genopretningen af skinner i trafikaftalen. Men vi har ikke afsat penge af til dette her, fordi Banedanmark ikke tidligere har rejst problematikken over for os.”

Den genopretning, som Gitte Lillelund Bech omtaler starter jo først i 2010, som jeg tidligere har beskrevet det. Det kan da ikke komme som en overraskelse for Venstres trafikordfører at der er problemer med de danske skinner, når gennemsnitsalderen er 30 år, så skal der da ske vedligeholdelse. Udtalelsen viser at regeringen ikke reelt er interesseret i jernbanen.

Samtidig vil Banedanmark fyre banearbejdere og bruge 100 millioner kroner på fratrædelsesgodtgørelser. Både medarbejdere og penge kunne bruge mere fornuftigt på at udbedre de værste skader på skinnenettet, så vi pendlere ikke skal vente i mange år på forbedringer.

Amtrak

I USA foregår der også diskussioner om jernbanens fremtid. Senest har Amtrak jernbanedrift på 35.400 kilometer spor, til mere end 500 stationer i 46 amerikanske delstater. Amtrak ejer kun 1.175 km spor, resten ejes af delstater eller af fragtselskaber. Amtrak er et privat firma, som staten betaler for køre tog og udarbejde køreplaner mv.

Forslaget går ud på at opdele Amtrak i tre: For det første et firma som vil vedligeholde spor mv. i den nordøstlige korridor (mellem Washington D.C. og Boston, Massachusetts) For det andet et firma som skal køre tog og endelig en statsvirksomhed, som vil eje Amtrak-navnet og udleje de kanaler (altså køretid), som Amtrak i dag har på jernbaner ejet af andre (primært godsjernbaneselskaber). Opdelingen svarer til den opdeling, som vi i Europa har gennemført over de sidste 5 år – underligt nok at Europa her er mere liberaliseret end USA…

Finansieringen af jernbanedrift overgår fra det føderale niveau til delstaterne, som herefter selv kan bestemme hvordan togene skal køre. Ved investeringer i spor og tog vil der være 50 %’s finansiering fra regeringen i Washington.

Effektiviseringer i Banedanmark

Entreprise, som er den del af Banedanmark som – i åben konkurrence med andre leverandører – udfører renovering og udbygning af det danske jernbanenet.

Tidligere har Entreprise vundet mange af Banedanmarks udbud, men som følge af færre opgaver specielt på det tyske jernbanenet, så er der for øjeblikket et overskud af jernbanefolk og materiel, og det medfører naturligt nok et pres på prisen. Det betyder at Banedanmark Entreprise i dag har for mange medarbejdere i forhold til de opgaver, som Entreprise har.

Derfor ønsker Transport- og Energiministeriet og Banedanmark at fyre 500 medarbejdere i Entreprise, hvoraf halvdelen er tjenestemænd.

Finansieringen af fyringerne (tjeneste mænd skal have en rådighedssum i 3 år) sker ved at Banedanmark sælger anlægsmateriel, biler mv. for 31 mio. kr. (heraf skal en del anvendes til leasing af de samme biler), færre indkøb af nyt materiel og endelig yderligere effektiviseringer af Banedanmark for 100 mio. kr.

Netop effektiviseringer i Banedanmark er et område, som jeg har skrevet om tidligere her på bloggen. Banedanmark skal selv levere størstedelen af forbedringerne på jernbaneområdet i forvejen og nu skal der indenfor den samme ramme også skal findes 100 mio. ekstra til rådigsbeløb.

Derudover så virker det problemfyldt at man tager en midlertidig besparelse på et par udbud og anvender dette beløb som udgangspunkt hvordan markedet udvikler sig fremover, specielt når besparelsen er opnået på baggrund af færre arbejder i Tyskland.

Læs Aktstykket på Folketingets hjemmeside.

Konkurrence på banen

Konkurrencestyrelsen har offentliggjort sin nye Konkurrenceredegørelse 2005. I redegørelsen er der et afsnit om Infrastrukturer, herunder jernbanenettet. I konklusionen hedder det, at:

”Der bør ske offentligt udbud af en større del af togtrafikken i Danmark. Man bør desuden fra dansk side presse på for at harmonisere tekniske og sikkerhedsmæssige krav, så forskellene ikke virker som tekniske barrierer for grænseoverskridende jernbanedrift. Ejerskabet til DSB bør på lang sigt administreres i Finansministeriet frem for i Transport- og Energiministeriet.”

Det er klart at udbud af jernbanetrafik betyder bedre kvalitet og en lavere pris. Det viser eksemplet fra Arrivas overtagelse af trafikken i Midt- og Vestjylland, dog kræver det at udbyderen har styr på køreplanerne for den øvrige drift, som det fremgår af et tidligere indlæg.

Fælles regler for teknik og sikkerhed vil også gøre det lettere at få flere tog på tværs af landegrænser. Øresundstogene viser hvor svært det er, at få tog til at køre smertefrit på tværs af landegrænser. Flere internationale forbindelser vil gøre togene mere konkurrencedygtige på de lange strækninger, f.eks. til Europas storbyer.

Derudover kan man forestille sig mere lokalkørsel, f.eks. mellem Hamborg – Flensborg – Padborg – Sønderborg – Fredericia eller på den anden side af Jylland, mellem Husum – Niebüll – Tønder – Esbjerg. Mulighederne er utallige og kan bidrage til integrationen i Slesvig.

Men kan vi se frem til lavere priser med udbud. Nej – i stedet for at tilbyde lavere priser, så betyder udbudet kun at staten sparer penge, da subsidieringen af jernbanen fra stat sættes ned:

”Som følge af den kraftige subsidiering må det forventes, at en øget konkurrence især giver sig udslag i højere kvalitet, mere effektiv drift, lavere omkostninger og dermed lavere subsidier end i egentlig lavere priser. Det viser erfaringerne fra UK også. Prisen er derfor ikke brugt som udgangspunkt for hvilke lande, Danmark er sammenlignet med.”

Problemet er dog fortsat at pengene ikke bliver indenfor jernbanesektoren, men ender i statskassen. Derfor står vi danskere med de nyeste tog og de ældste skinner. Det hænger ikke sammen.

Forsinkelser, Forsinkelser, Forsinkelser...

I Politiken stod der i går (mandag d. 6. juni 2005) følgende historie 900.000 togpassagerer forsinket på rejsen.

Det er ikke en hemmlighed for os pendlere, at togene ikke har kørt til tiden i den første del af året. Der går næsten ikke en dag uden at der signalproblemer, sporskifteproblemer e.lign.

Det interessante i historien er det sidste afsnit, hvor Banedanmarks direktør Jesper Rasmussen udtaler at:

»Det danske skinnenet er gennemsnitligt ti år ældre end det europæiske. Og gennemsnitsalderen vil stige frem til 2010, men vi kan ikke skifte hurtigere ud uden at blokere jernbanetrafikken«.

Efter 2010 så regner man med, som jeg skrevet i et tidligere indlæg, at gennemsnitsalderen falder med 0,8 år til 29,7 år.

Det interessante i udtalelsen er at årsagen til at det ikke kan gå hurtigere er blokeringen af togtrafikken. Med forsinkelser og nedsatte hastigheder, som der f.eks. netop er fastsat på strækningen Bramminge - Tønder, så er blokeringen, at der ikke bliver investeret i jernbanenettet.

Tog til tiden

DR’s Pengemagasinet handlede her til aften om togdriften i Danmark og om
forsinkelserne, som vi passagerer ofte oplever.

Hovedproblemet er at de danske skinner er mere end 30 år gamle og at signalsystemerne er en blanding mellem meget gamle systemer og gamle systemer.

I studiet sad Transportminister Flemming Hansen og var glad for de 10 mia. kr. - som
trafikforliget mellem Regeringen, DF og De Radikale, der blev indgået i
slutningen af 2003 – der bliver givet til forbedring af jernbanenettet, og som
har virkning fra i år:

Hvis man nu læser aftalen, som findes her, så fremgår der følgende om togtrafikken:

På Banestyrelsens område indgås en 2-årig aftale for 2005 og 2006 med 8-årige
sigtelinier for perioden 2007-2014.

Aftalen indebærer følgende
udvikling af jernbaneinfrastrukturen for passagertog i hele landet:

Nettets trafikale ydeevne (kapacitet, hastighed og regularitet)
fastholdes, hvilket er
en udfordring henset til jernbanenettets alder.

I perioden 2005-2009 iværksættes en særlig indsats for at forbedre
Banestyrelsens påvirkning af togenes rettidighed. Herved skønnes antallet af
forsinkelser forårsaget af Banestyrelsen at blive reduceret med 6.500 fjern- og
regionaltog samt 3.600
S-tog i 2009.

I perioden fra 2010 iværksættes
en løbende genopretning af nettet. I perioden fra primo 2010 til ultimo 2014
medfører indsatsen, at gennemsnitsalderen af Banestyrelsens spor reduceres med
0,8 år til 29,7 år. Herved reduceres antallet af
hastighedsbegrænsninger og
driftsbegrænsninger i øvrigt i forhold til det nuværende aktivitetsniveau.

Med aftalen forhøjes Banestyrelsens bevillinger til drift, fornyelse og
vedligeholdelse af jernbanenettet med 696 mio. kr. i 2005 og 704 mio.
kr. i 2006 i forhold til FFL 2004. Samtidig lægges der i henhold til
aftalen og sigtelinierne op til en forhøjelse af bevillingerne til drift,
fornyelse og vedligehold af jernbaneinfrastrukturen med gennemsnitligt
920 mio. kr. årligt i perioden 2005-2014.

Når vi når 2014, så regner Regeringen altså med at de danske skinners
gennemsnitsalder blevet mindre end 1 år mindre end i dag til ”kun” 29,7 år.
Samtidig fremgår det af aftalen at der skal effektiviseres for 300 mio kr. om
året. Et beløb som er indregnet i bevillingen og som Bane Danmark selv mener,
kan blive svært at nå i slutningen af perioden.

Se Pengemagasinets indslag her.

Letbaner i Århus

”Verdens mindste storby”, Århus, er nu også kommet på idéen med en letbane. Derfor har Århus Kommune og Århus fået foretaget et udredningsarbejde. Planen er at knytte de eksisterende jernbaner til Grenå og til Odder, sammen med en øget drift på nye strækninger gennem de tættest beboede dele i Århus:

I første etape skal Grenåbanen flyttes fra sit nuværende tracé til at gå via Lisbjerg og Skejby, via Nørreport og tilbage til Grenåbanens trace og gennem Århus H og videre til Odder. Samlet sket skal der anlægges 12 km. nye spor. På den nye jernbane skal der køre særlige letbanetog og på den eksisterende bane til mellem Århus H og Grenå kører der fortsat de eksisterende tog af MR-typen og med godstog. Det tænkes at der skal være 15 minutters drift på hele strækningen. Ved udviklingen af Nordhavnen og området ved Trige kan letbanerne udvides her til.

Senere peger udredningsarbejdet at man kan bygge en ny godsbane mellem Lystrup og Geding på hovedlinien mellem Århus og Aalborg. Der er betydelig godstransport til og fra Grenå bl.a. aluminium til Maersk fabrik i Tønder.

I senere etaper kan letbanen bygges ud til byerne Søften og videre til stationsbyerne Hinnerup og Hadsten. Derudover kan der lægges spor til Brabrand og Vejlby.

Bygningen af letbanens første etape forventes at koster omkring 1 mia. Det er som nævnt tanken at kombinere de eksisterende baner til Grenå og Odder med de nye letbaner, det kræver materiel som både kan køre på el og på diesel. En togtype, som er i gang med at blive bygget til en tilsvarende letbane i Kassel i Tyskland.

Det er et spændende projekt, som århusianerne er i gang med. Jeg vil dog mene at de glemmer at få koblet lufthavnen i Tirstrup på nettet.

Læs mere om projektet her.

Tønder - Sønderborg?

Folketingets medlemmer modtager meget forskelligt materiale. I Trafikudvalget kommer der f.eks. et tidsskrift fra Landsforeningen for Danmarks-Jernbaner.

Det handler om at man vil sætte en skinnebusforbindelse i gang på strækningen Tønder - Tinglev og videre til hhv. Haderslev og Sønderborg.

Læs selv tidsskriftet på Folketingets hjemmeside her.

Det er lidt mærkeligt - men et af Trafikudvalgets medlemmer spørger Transport- og Energiministeren om hans kommentarer til forslaget. Det kan man læse her.

Arriva

I sidste uge var jeg i Vestjylland og havde i den forbindelse glædet mig til at kunne køre med Arrivas nye tog og opleve resultaterne af udliciteringen af den midt- og vestjyske togdrift.

Just ankommet med intercitytoget til Holstebro St. ville jeg regne med at der ville afgå af regionaltog syd på mod Skjern umiddelbart efter. Det gør der ikke – i stedet skal men vente omkring en halv time, for at komme videre. Derimod havde jeg muligheden for at tage VLTJ via Vemb og videre til Lemvig og Thyborøn umiddelbart efter intercitytogets ankomst. Ligesom rutebilen mod Vedersø Klit kørte kort efter togets ankomst.

Tilbage mod Holstebro lykkedes det mig, så kombinere rutebilen fra Vedersø klit (via Thorsminde) med en togtur fra Ulfborg til Holstebro – hvor der igen var tredive minutters ventetid. Da Arriva skiftede køreplan i starten af januar 2005 lykkedes det også at fjerne flere af de forbindelser, som der tidligere har været mellem togene og buslinierne i og omkring Ringkøbing.

Jeg forstår ikke hvem der har godkendt denne køreplan. Det giver ingen mening, hvis man gerne vil have folk til at tage toget, at der skal være 30 minutters ventetid. Det må være i både DSB’s og Arrivas interesse, at få flere til at tage toget. Derfor må skiftetiden være så lille som mulig.

Men Arrivas togsæt er lækre at køre i. De er holdt i lyse farver og med borde og armlæn i birketræ. Det er tale om en udgave af de kendte Lint-tog, som også er indkøbt af Hovedstadens Lokalbaner og af Nordjyske Jernbaner – og som DSB har lejet til trafikken mellem Odense og Svendborg.

Fra Lyngby til Glostrup

Hvis man skal rejse kollektivt i Københavnsområdet, så er den hurtigste og letteste vej at tage toget ind over Københavns H. Det hænger sammen med at Københavns kollektive trafikudvikling er baseret på den gamle fingerplan, som sender trafikken i fingre fra Københavns city og ud mod Køge, Roskilde, Frederikssund, Farum og Hillerød.

I takt med udviklingen er der flere og flere der pendler på tværs af fingrene. Der er bygget motorveje, som gør det muligt for bilpendlere at komme hurtigt mellem fingrene. HUR har forsøgt med S-busser at kunne transportere passagerne på tværs, men systemet er fortsat baseret på at man skal forbi City – nu kan man dog vælge at bruge Ringbanen og komme via Flintholm og Nørrebro.

Men nu ser det ud til at der kommer til at ske noget: Københavns Amt har fremlagt et forslag til en letbane. En letbane er en sporvogn, som kører i sit eget tracé på strækningen og vil kun krydse biltrafikken i kryds. Letbanens togsæt er 30 – 35 meter lange.

Banen starter på Lundtoftesletten ved DTU – Hvilket betyder at der kommer bane, der hvor Lundtoftebanen for tredive år siden blev projekteret og hvor der fortsat kan findes jord og broarbejder fra – går via Lyngby St. ind på Ring 3 og følger herefter Ring 3 forbi Herlev og videre til Glostrup St. Fra Glostrup kan linien fortsætte til enten Brøndby Strand St. eller Ishøj St.

Man regner med det vil koste mellem 2,3 og 3,5 mia. kr. at bygge letbanen. Finansieringen bliver formentlig baseret det såkaldte POP-princip (Privat-Offentligt-Partnerskab), hvor det er private investorer der bygger banen og hvor det offentlige efterfølgende betaler for benyttelsen af den – sammen med os passagerer. Letbanen kan stå klar i 2012.

Man kan læse mere om letbanen på Københavns Amts hjemmeside, www.kbhamt.dk.

København – Valby – Hvidovre

Trafikstyrelsen, som varetager den overordnede planlægning af det danske jernbanenet og som har opgaver vedr. færger, er i gang med et projekt, som skal udvide kapaciteten mellem København H og Høje Taastrup – projektet kaldes KØR (Kapacitetsudvidelser Østerport – Ringsted). Heri indgår bl.a. aktiviteter som bygningen af en ny perron på Østerport og de øvrige ombygninger mellem Hovedbanegården og Østerport. Denne del er efterhånden afsluttet og dermed er det nu blevet tid til at gå i gang med den næste del: Strækningen fra København H og videre mod Valby og Høje Taastrup og videre mod Ringsted.

For persontogene foreslås det at der bygges et tredje spor mellem København H og Valby, så det er muligt at sende to tog af sted samtidig og lade det ene standse i Valby. Det primære i denne del er at der skal afgraves af skråningerne, så der bliver plads til det ekstra spor og busterminalen ved Valby St. skal flyttes.

Spørgsmålet er dog, hvorfor man ønsker alle tog ført gennem Valby St.?

Mellem København H og Hvidovre kan man nemlig komme både gennem Valby og via Godsforbindelsesbanen, som går syd om Valby. Denne banelinie følger Køge Bugtbanen fra sporarealerne ved København H og ind på banelinien mod Kastrup og videre langs med Ringbanen og flettes ind på hovedsporet ved Hvidovre Station. Denne banestrækning skal alligevel moderniseres og tager næsten ikke længere tid, end at køre gennem Valby.

Forslaget om endnu et spor og en ny perron ved Valby viser endnu en gang, at vi togpassagerer skal leve med en lappeløsning, som kun i et begrænset omfang vil løse problemerne.

Jernbaner og rumhavne

I Kosmodromen i Baikonour i Kazahstan anvender man jernbanespor for at flytte raketter fra hallen og ud til afsendingsstedet. I USA anvender man biler (eller i hvertfald asfalt baserede køretøjer) til det samme foretagende. Den europæiske rumhavn i Fransk Guyana anvender også jernbanespor for at flytte rundt på raketter og andet udstyr.

Se billederne i BT's billedserie og læs mere om Baikonour på stedets hjemmeside her.

Ved Amagerbanen

Forleden dag spadserede jeg gennem Øresundsvej til Amager Strandpark (læs mere på min anden blog her.). På vej hjem gik jeg ad Amager Standvej og ad sti ned til vejen Ved Amagerbanen og hvad skuede mit øje: Der ligger tracéet for Amagerbanen med spor og overgange med advarsler. Se billederne på en hjemmeside om Amagerbanen her (Her findes der også en historisk beskrivelse af Amagerbanen og dens linieføring).

Mod syd bliver Amagerbanens tracé til en del af Metroens 3. etape – fra Lergravsparken til Lufthavnen. Men her kan vi følge Amagerbanen mod nord langs vejen Ved Amagerbanen. Det gamle sidespor til Phillips lageret (Det tidligere Orange og nuværende Telia) kan man fortsat se starten af.

Over Prags Boulevard og langs med Uplandsgade ligger sporet der også, faktisk ligger det meste af Amagerbro Godsstation der. Gamle spor og lysmaster – og godsekspeditionen. Der er opsat husvildebarakker på en del af området. Over Vermlandsgade kommer vi faktisk ud fra den faktiske Amagerbane og vi kommer ind på DSB’s strækning, som forbandt Amagerbro med Islands Brygge – I DSB’s terminologi var forbindelsen en havnebane, som ganske vist gik ind i landet.

Amagerbanen havde kun persontrafik fra åbningen i 1907 og til 1938 og igen under krigen. Baneføringen har nok heller ikke været den helt optimale for passagerdrift. Men Amagerbanen stod i mange år for omnibus og rutebildrift på Amager.

Godstrafikken var derimod en hel del af, med de mange industrier på Østamager, helt frem til starten af 1990erne kørte DSB godstog på Amagerbanen.

Billigere til Tyskland

Konkurrencestyrelsen har gennemført en undersøgelse af priserne på internationale togrejser mellem Danmark og Tyskland og som en resultat af denne, så bliver det op til 40 pct. billigere at tage nattoget til Tyskland. DSB kommer med i den tyske SparNight.

Man må håbe at det kan få flere tage toget, når de skal ud i Europa. Findes der noget bedre end at komme veludhvilet frem til en storby en morgen, efter at være taget fra København aftenen før?

Oplev mere af Europa fra siden af en togvogn. Læs mere om togrejser i Europa her.

Forsinkelser og toginformation

DSB og Banedanmark er efter kritik af informationsindsatsen blevet enige om at lave et fælles driftscenter, som skal samle styringen af jernbanedriften i Danmark.

Når der er opstået et problem, så det jo fordi liberaliseringen af jernbanedriften har medført en opdeling mellem de som ejer skinnerne (Banedanmark) og dem som kører på skinnerne (bl.a. DSB). Tidligere stod etaten DSB for det hele. I fremtiden bliver udfordringen ikke mindre, når udbudet af trafikken på Øresundsbanen bliver gennemført. Her kan der komme endnu en jernbaneselskab ind. Derudover er der Railion, som kører med gods og flere andre operatører, som anvender skinnerne omkring København.

Driftscentret skal placeres centralt i København og skal understøttes af mere personale på de enkelte stationer. Det er jo lidt interessant: DSB har gennem lang tid fjernet billetsalg og bemanding fra de enkelte stationer. Hvis stationen er betjent, så er det én stakkels medarbejder som står i en form for 7eleven, der tilfældigvis også – måske – kan sælge billetter.

Man må håbe at det nye center medfører bedre information til os passagerer.

DSB 2004

I onsdag udsendte den statsejede togvirksomhed DSB, sit årsregnskab for 2004. Regnskabet er præget af fremgang på flere områder:

Antallet af rejsende steg med 2,8 mio.
Der er flere og flere der tager toget. Alle steder er der flere rejsende: Regionale rejser, rejser over Storebælt og de regionale rejser over Øresund.

For DSB S-tog er det specielt glædeligt at der er flere rejsende, efter at priserne steg med mere end 10 pct. i januar 2004. Antallet af rejsende er steget med 1 pct.

I 2005 kan man forvente flere rejsende. På S-togsområdet er Ringbanen mellem Ny Ellebjerg (Gl. Køge Landevej) og Flintholm åbnet, hvilke forventes at få flere rejsende, samtidig er regulariteten opadgående.

Det store problem for at flere rejsende er primært at signaler og spor er nedslidte og delvist forældede. Det er derfor en nødvendig forudsætning for en fortsat positiv udvikling for DSB at Banedanmark får flere penge til at forny anlæggene. Danmark har Europas yngste samling af tog og de ældste spor og sikringssystemer.

Det eneste sted, hvor der er stagnation er de internationale rejser. Her er der behov for en positiv udvikling. Togets problem er nok, at flyrejser er blevet meget billige. Hvis togene skal kunne konkurrere på de internationale linier er der behov for en betydelig produktudvikling.

Resultatet før skat blev på 947 mio.
Men samlet set kommer der ikke flere penge i DSB’s kasse. Faktisk så reduceres egenkapitalen med 151 mio.: Af overskuddet afleverer DSB 283 mio. i skat og 736 mio. i udbytte til Thor Petersens glubske statskasse.

DSB bliver med andre udsultet. I alt skal DSB over de næste 5 år aflevere 1,6 mia. kr. til staten i ekstraordinært udbytte – udbytte som ligger udover de 50 pct. som det er aftalt, at DSB skal aflevere i normalt udbytte.

Indtjeningen steg med 7 pct.
DSB’s ansatte er blevet mere effektive, da omsætningen stort set ikke er forøget. Med nye trafikkontrakter mellem Trafikministeriet og DSB nedsættes trafikbetalingen nemlig og der kræves flere og bedre tog.