Liveblog: Hovedstaden - Nordens trafikknudepunkt

I aften deltager jeg i Socialdemokraterne i Regions Hovedstadens Trafikkonference om Hovedstaden - Nordens trafikknudepunkt og vil herfra løbende blogge om indlæg og debat. Konferencen er arrangeret af Regionsrådsmedlem Maja Højgaard Nielsen.

17-40
Charlotte Lindström - Chef for IBU og enheten för Planeringsstrategier Region Skåne
IBU er et tværgående samarbejde om infrastruktur og byudvikling i Øresundsregionen, der blev afsluttet i 2010. I 2026 vil der være 60.000 færre indbyggere mellem 20 og 64 år, mens der i Skåne vil være 100.000 flere - befolkningsvæksten vil være på Sjælland og i Skåne.

Det har f.eks. betydning for Øresundstogene, der i dag kun kører mellem Helsingør og Skåne. Der skal være flere regionale forbindelser også til Roskilde, Kalundborg og Næstved.

17.50
Kastrup Lufthavn skal kobles til et højhastighedstogsystem og til et omfattende regionaltogssystem. Primært for at sikre Kastrups position som stor lufthavn. Med højhastighedstog kan man komme fra København til Stockholm på 2 timer og 45 minutter.

18.00
Korridoren mellem Øresund og Fehmarn er vigtig, således at godstog skal via Helsingør - Helsingborg og persontog mellem Købehavn og Malmø. I Sverige transporteres 35 pct af godset på bane, men det i Danmark kun er 8 pct. Over Øresundsbroen er det på trafikken til kontinentet, at jernbanen har en fornuftig markedsandel.

18.05
Den begrænsede plads på Øresundsbroen (der allerede i dag meget belastet) gør det rent faktisk til et krav, at der bygges en forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg.

Men behøver der være en motorvej med?

18.10
Klaus Hækkerup (Folketingsmedlem for Socialdemokraterne): Socialdemokraterne har diskuteret med Regeringen om man skulle bygge den nye jernbane mellem København og Ringsted via Køge som højhastighedstog. Men det har Regeringen afvist.

18.20
Der pågår en diskussion omkring prisen og behovet for en ny forbindelse (tunnel) mellem Helsingør og Helsingborg og hvordan behovet er for færgetrafikken mellem Trelleborg og kontinentet.

Det er ganske tydeligt, at der er en række deltagere, der er meget i mod Ring 5.

Skal forbindelsen også ramme Per Tersbølls baghave og det nye regionssygehus syd for Hillerød, der bliver placeret ved Overdrevsvej.

18.30
Der er pause til kl. 19.00

19.00
Hvordan ser den visionære socialdemokratiske traffikpolitik ud anno 2011 v. Magnus Heunicke, Mf (S) trafikordfører

Letbaneprojekterne ved Ring 3 og i Århus er finansieret med indtægter fra Storebæltsbroen og er resultatet af Socialdemokratisk indflydelse på trafikforliget og de penge som Transportministeren i sidste uge slog ud med armene og gav til projektet er jo ikke nye penge, men penge fra dette forlig, hvor de allerede blev afsat.

Hvad bringer fremtiden:

• Udbygning af Københavns Hovedbanegård
• Metro til Nordhavnen
• Havnetunnel ved brugerbetaling
  
• Letbaneudbygning
• Forbindelse Helsingør - Helsingborg og Ring 5? Danmark skal være en aktiv deltager i projektet og sikre andel i provenuet
  
• Ekstraspor mellem København H og Østerport?
• Højhastighedstog?
  

Fair Trafikløsning
Med S-SF's Fair Løsning er der følgende konkrete initiativer:

Grøn trafik i Danmark
Der afsættes 500 millioner til investeringer i grøn trafik hos de regionale trafikselskaber og 500 millioner til at nedsætte prisen på kollektiv transport, der skal målrettes pendlerne. Dette finansieres af en kørselsafgift på lastbiler

Grøn trafik i København
Ved at lave en betalingsring omkring København kan der være 2 milliarder til investeringer i

• 1 milliard til billigere billetter
• 1 milliard til infrastruktur (terminaler, hurtigere S-tog, regionaltog og cykelruter.

Helt basalt skal den kollektive transport være bedre og det er sådan set de små ting: Fjerne graffiti (Magnus viser et billede af et fjerde generations S-tog med grafitti på) Hørt.

19.30
De vigtigste indenrigsprioriteringer for trafikpolitiken i Sverige v . Anders Ygeman, trafikordfører for Socialdemokraterna i Riksdagen

Jernbanetrafikken er afreguleret og den regionale kollektive trafik og den regionale trafik afreguleres d. 1. januar 2012. Socialdemokraterne ønsker at evaluere reglerne inden man går videre, problemet er ikke manglende konkurrence, men kapacitet. Der findes 25 forskellige togselskaber i Sverige, der er et selskab, der ejer stationer og perroner og et der ejer skinnerne. Herudover der er 5 forskellige selskaber der vedligeholder skinnerne.

Socialdemokraterne ønsker at investere 100 milliarder SEK mere i jernbaner end den borgerlige, svenske regering.

19.45
Den borgerlige regering foreslog i 2010 at fordoble afgiften for at køre med tog på Øresundsbroen, men heldigvis blev dette stemt ned ved en af de sidste afstemninger inden jul.

19.50
Nu går vi over til en paneldebat blandt oplægsholdere og deltagerne..

Femern Bælt. På baggrund af en kronik i Politiken, mandag diskuteres det, hvem der har noget ud af en fast forbindelse over Femern Bælt (der efter alt at dømme bliver en tunnel) og paneldeltagerne er ganske enige om, at den betyder noget for både Danmark og Sverige - da vi begge er små åbne økonomier.

20.00
Hvad er de trafikpolitiske forbilleder? Panelet tager en række elementer ud af de forskellige byer, uanset om der er tale om roadpricing i Singapore eller Citytunnellen i Malmø, som Magnus er meget begejstret for.

20.25
Spørgsmålene er meget forskellige og handler om bl.a. rejsekort, investeringspolitik, hvordan man får flere passagerer i den kollektive transport? Og vi skal bo tættere ellers er vi ikke miljørigtige.

20.35
Debatten er så småt ved stoppe og oplægsholderne har deres sidste bemærkninger.

Bloggeren her siger tak for en konference og tak for i aften.

Køb et stationsur

Banedanmark er som bekendt i gang med udskifte urerne på sine stationerne og derfor sælger de nu de gamle ure, der i øvrigt ikke virker, da de er blevet styret fra et centralt ur.

Urene sælges her i januar på markeder i hhv. København og Fredericia.

Læs mere om tid og sted hos Banedanmark.

Dit S-tog

DSB S-tog forsøger løbende at gøre noget mere for os pendlere og derfor har de lanceret kampagnen Mit S-tog, hvor man kan vinde en Ipad. Jeg vil da gerne deltage i konkurrencen foreslå følgende konkrete forslag:

1. Brug kræfterne på at få togene til at køre til tiden. Få basis til at virke ordentligt.
   
2. Fjern grafitti og hærværk hurtigere. Pæne stationer er fundamentet for den gode rejse.
   
3. Få stationsurene til at virke igen. Det er mærkeligt, at stå på en station uden ur.
   
4. Ryd op i bunken af reklamer og piktogrammer i S-tog og på stationerne. Det ser grimt ud.

Jeg er overbevidst om, at læserne kan finde endnu flere forslag, der fokuserer på selve togproduktet...

Skærmene i S-toget - nu med genstart

Skærmene i S-toget har været under kritik og DSB S-tog er fortsat i gang med at udvikle indholdet. I dag viste skærmen i A-toget dog noget helt specielt - nemlig en uendelig genstart af en Windows XP-computer - så bliver det ikke mere spændende.

Jeg er personligt glad for at der er kommet trafikinformation med og de virker ikke længere helt så irriterende - men det kan være fordi jeg er begyndt at vende mig til dem.

Liveblog II - lyntog 65

21.23
Børkop Station - så er der ikke mere lyntog i denne omgang.

21.25
Brejning. Udstigning til højre.

21.33
Vejle.

22.02
Vi burde være i Herning, men er kun i Give.

22.25
Herning. 25 minutter forsinket.

Liveblog - lyn 65

18.50
Efter et skift af perron, har jeg nu fundet plads i toget. Jeg er glad for at jeg ikke tog det kl. 17.50, da det lige er blevet aflyst og intercitytoget kl. 18.00 endnu ikke er afgået.

18.57
Afgang KH. 7 minutter forsinket.

19.16
Afgang Høje Taastrup. 14 minutter - kom så lyntog. Intercitytoget bagved os havde faktisk ledige pladser.

20.05
Så er vi nået til Fyns land.

20.25
Odense. Uden toiletter der virker, så nu kommer vi til at holde tissepauser... I Odense var der så tid til at besøge Banegård Centerets faciliteter, eller nattoget til Basels. Nu håber jeg alle kommer med videre, ellers bliver det en endnu længere tur.

20.37
Afgang Odense. En halv time forsinket.

21.07
Ankomst Fredericia. Fortsat en halvtime forsinket.

DSB's vandtårne

Da jernbanen kørte på damp var det nødvendigt med vandtårne placeret rundt om i landet og mange af dem eksisterer fortsat. Det kan man se i en opstilling fra Danmarks Jernbanemuseum, som man kan finde her.

Billedet viser en tegning af P. E. Harby og viser et Højt jydsk/fynsk type af DSB-vandtårn fra Tidsskriftet "Modeljernbanen" 1949-50. og er lånt hos EVP, hvor man kan læse meget mere en vandtårne.

Kgs. Nytorv - Bergen - Oslo

Jeg har tidligere skrevet om togfilmen om Bergensbanen, der bliv vist på NRK for et års tid siden og i øvrigt har været vist på DR 2 her i efteråret.

Men nu vises den på fredag på Kongens Nytorv Metrostation fra kl. 17.00 og bliver akkompagneret af elektronisk musik af blandt andre Jonas Munk og Kim LAS.

Den dag den blev vist på DR2 var i øvrigt en af de dage, hvor siden har haft flest besøgende.

Kilde: Metroselskabet.

Sikre overkørsler er farlige

Der er fire gange så høj risiko for, at der sker ulykker i en sikret overkørsel, som i en ikke sikret overkørsel. Det er det overraskende konklusion i en ny rapport fra Trafikstyrelsen:

Det er ikke fordi overkørsler med bomme er direkte usikre. Årsagen til det høje antal ulykker er nærmere, at der er et andet trafikmønster i de sikrede overkørsler.
Overkørsler sikret med bomme er typisk placeret i bynære områder, men har et højere sikringsniveau end et almindeligt vejkryds.

Konklusionen er:

Ved forebyggelse af ulykker i overkørsler, skal man være særlig opmærksom på vejtrafikkens adfærd. Havarikommissionen konkluderer i deres undersøgelser af ulykker i overkørsler, at 31 af de 37 ulykker eller 84 % af ulykkerne er forårsaget af fejl fra vejtrafikkens side.

Det er altså ikke jernbanens skyld, at der sker ulykker i overkørslerne.

Kilde: Trafikstyrelsen.

X2000 fra Odense til Stockholm

D. 10. oktober begyndte SJ at lade nogle af sine X2000-tog starte allerede i Odense: Fra Odense afgår toget kl. 6.35 med ankomst til København H kl. 8.08 og med ankomst i Stockholm kl. 13.39. Retur skal man fra Stockholm kl. 14.21 og er tilbage i Odense kl. 21.24.

Billetten mellem Odense og København koster 199 SEK på 2. klasse og 399 SEK på 1. Det betyder at rejsen med SJ koster kr. 155, hvor DSB tager 274 på standard og prisen på 1. klasse med SJ er kr. 311 og med DSB kr. 421.

Det er altså billigere at rejse med SJ end med DSB og det tager nogenlunde samme tid, så det er muligt at have en arbejdsdag i København og være tilbage i Odense til sengetid. Det bliver interessant at følge antallet af passagerer på toget mellem Odense og København og om danskerne kan finde ud af, at der er flere forskellige togselskaber på den samme strækning.

Kilde: SJ. Foto: Kasper Dudzik/SJ

Flere Hectorrail-tog

I marts måned kørte godstog nr. 1000 fra Hector Rail gennem Danmark siden transporterne begyndte i 2008. Men der kommer til at gå to år før tog nr. 2000 passerer gennem landet: Fra d. 13. september blev trafikken udvidet med yderligere tre togpar om ugen, således at der i alt kører 8 togpar om ugen. De nye godstog kører mellem Nässjö i Sverige og and Herne i Ruhr-distriktet uden skift af lokomotiv.

Kilde og foto: Hector Rail.

Hvem sidder der bag skærmen

For en måneds tids siden slukkede DSB S-tog for lyden på de skærme, som de har sat op i S-togene. Siden da har de kørt med forskellige reklamer for DSB S-tog. Og på mandag kommer der også tekstnyheder fra DR. I løbet af efteråret vil DSB s-tog komme med flere nye elementer, når de har været grundigt testet.

Jeg forstår fortsat ikke, hvorfor man ikke primært bruger dem til aktuel trafikinformation eller om togets hastighed. Det er da mere relevant information.

Kilde: DSB S-tog.

DSB Talk

Er det mere at sige.

Om fjernsyn i S-toget

Der er nu gået mere end to måneder, siden jeg sidst skrev her på bloggen og det sådan set også to måneder siden DSB S-tog lancerede skærmene i S-togene og har hele været i mod dem, men jeg finder diskussionen meget mærkelig: Tilbage i november 2007 omtalte jeg det forsøg. Det resulterede i en pressemeddelelse fra DSB s-tog d. 17. december 2007, hvori daværende direktør i DSB S-tog Gert Frost udtaler:

Jeg er rigtig glad for, at vi er nået så langt. Vores forsøg med tv-skærme i ét S-tog er blevet modtaget rigtig godt af vores kunder, og jeg glæder mig til, at brede det ud til alle S-tog, så alle de af vores kunder, der ønsker det, kan føle sig godt underholdt og informeret via tv-skærmene,

Men der står også en anden ting, nederst i pressemeddelelsen:
Kunderne har også ønsket, at det bliver muligt at vælge lyd til, og her vil der blive set på muligheden for at kunne vælge lyd til på mobiltelefonen eller på en frekvens på små bærbare radioer.
Det er det så ikke blevet endnu, men DSB S-tog har gennemført en test forud for aftalen om installationen som Salgsdirektør i DSB S-tog Niklas Marshall omtalte sådan her i en pressemeddelelse i 2009:

Vi vil gerne hele tiden optimere den service, vi tilbyder vores kunder. I dag finder danskerne deres nyheder, der hvor de er, og her synes vi, toget er optimalt. Samtidig kan de se trafikinformation og servicemeddelelser fra S-tog. Det handler først og fremmest om at give kunderne god service og kvalitet på turen med S-toget, og samtidig vil vi gerne give kunderne en mulighed for at blive informeret og underholdt, mens de kører i S-toget.

Det kan derfor undre at Niklas Marshall nu kommer med følgende forklaring:

DSB har tradition for at teste nye tiltag i det åbne, så kunderne kan melde tilbage, mens det bliver finpudset og justeret. Det gjorde vi f.eks. med cykler i S‐tog og billetter via mobiltelefonen, og det gav os en masse vigtige tilbagemeldinger, så tiltagene i dag fungerer helt efter hensigten og med stor glæde for vores kunder. [...] Og vi har en masse andre justeringer og opgraderinger på vej. Alligevel er tilfredsheden med det nye informationssystem ikke der, hvor vi gerne vil have den. Derfor slukker vi for lyden allerede fra i morgen tidligt og arbejder videre med de planlagte forbedringer, indtil vi synes informationssystemet igen er klar til at møde vores kunder.

Jeg har hele tiden været i mod disse skærme, særligt de ikke en gang kan vise aktuel trafikinformation. Nu bliver det spændende at se, hvad DSB S-tog vil bruge skærmene fremover.

Togdrift i skyen

Banedanmark har, sammen med Microsoft, udviklet et bedre og mere stabilt trafikinformationssystem, der viser hvor togene kører og om de er forsinkede. Systemet er placeret i en såkaldt sky, der gør det meget lettere og hurtigere at tildele yderligere computerressourcer, f.eks. i forbindelse med større forsinkelser.

I forbindelse med snestormene i januar og februar måned gik Banedanmarks hjemmeside ned pga. belastningen. Det skal det nye system gerne løse.

Følg med på trafikinfo.bane.dk.

Kilde: Banedanmark.

4 pct. flere godstog

Det store godstogselskab DB Schenker Rail Scandinavia A/S (tidligere DSB Gods og Railion) havde i 2009 fire procent flere godstog ude at køre end året før og samtidig kørte togene otte procent flere kilometer.

Det er godt at godstrafikken på skinner endelig stiger. Nu skal politikerne sikre, at der er muligheder for at udvikle godstrafikken også internt i Danmark.

Kilde: DR Sjælland.

El-tog eller ej

I tirsdags var Transportminister Hans Christian Schmidt ude og udsætte elektrificeringen af hovedjernbanenettet. Det skete i et interview i Børsen, hvor han udtaler:

Vi har så mange udgifter: Vi har skinnerne, som vi skal have gjort ordentlige. Vi har hele signalsystemet. Og vi har faktisk ikke penge til også at skulle elektrificere [...] Sandheden er jo, at vi har købt dieseltog. De skal jo, som i ethvert andet husholdningsregnskab, afskrives. Inden de er afskrevet, er der jo ikke meget ved at bruge penge på elektrificering. Det giver jo ingen mening.

Men allerede i dag trækker han udtalelserne tilbage og præciserer til Ingeniøren:

Jeg har med mine udtalelser alene ønsket at slå fast, at der realistisk set kommer til at gå ti år, før vi har elektrificeret alle hovedstrækningerne i Danmark. Det bliver ganske enkelt ikke før. [...]Jeg mener helt klart, at der er fornuft i at lade de to projekter (nyt signalsystem og elektrificeringen, red.) foregå sideløbende og koordineret, så der ikke skal arbejdes på skinnerne to gange lige efter hinanden.

Det er ikke overraskende, at Transportministeren er på tilbagetog for i aftalen om en Grøn Transportpolitik hedder det:

c. Strategisk analyse af elektrificering af banenettet
Parterne er enige om, at målet er, at jernbanen på sigt skal gøres uafhængig af fossile brændstoffer.
En yderligere elektrificering af jernbanenettet vil kunne medføre lavere CO2-udledning fra togtrafikken, bedre adgang til indkøb af mere standardiseret togmateriel og mindre afhængighed af olieleverancer.
Elektrificeringen bør afvente signalprojektet, som vil billiggøre investeringerne, fordi man sparer tilpasning af de nuværende signalanlæg. En elektrificering vil således blive markant fordyret, hvis den gennemføres, før Banedanmarks signaler er udskiftet. Det betyder, at yderligere elektrificering vil være aktuel fra omkring 2020.
Parterne er enige om at afsætte 10 mio.kr. til udarbejdelse af en samlet strategisk analyse af en yderligere elektrificering af jernbanenettet, herunder de økonomiske konsekvenser, sammenhæng med materielanskaffelser og en mulig gennemførelsesplan.
På strækningen Lunderskov-Esbjerg er de nuværende signalanlæg tilpasset gennem en såkaldt immunisering. Mulighederne for at fremrykke en elektrificering af denne stræk-ning vil derfor indgå i den strategiske analyse.
Den strategiske analyse fremlægges i 2011.

Første gang med hører noget til Transportministeren, så kommer han galt afsted. Det tyder ikke godt...

Forbedringer af Jægersborg Lokalbanestation

Hovedstadens Lokalbaner, der bl.a. driver lokalbanen mellem Jægersborg og Nærum, har fået støtte fra Transportministeriets Fremkommelighedspulje til en renovering af Jægersborg Lokalbanestation, der i dag fremstår meget nedslidt og med en underlig blanding af inventar og farver. Selskabet forventer omkring 3 pct. flere passagerer efter renoveringen og en større kundetilfredshed på stationen.

Projektet koster i alt kr. 7.331.000, hvoraf puljen betaler halvdelen.

Kilde: Trafikstyrelsen.

Om fjernsyn i S-toget

Jeg har tidligere omtalt DSB S-togs forsøg med fjernsyn i S-toget og nu er DSB S-tog gået i gang med at installere fjernsyn i alle S-tog: Henrik Boserup om mad, reklamer og korte indslag fra DR Update er yderst forstyrrende for os rejsende, der gerne vil læse avis eller bare slappe af på rejsen.

Man kunne så forestille sig, at DSB S-tog ville anvende dem, når der er problemer med S-toget, men i dag fortalte skærmene ikke noget om, at der var problemer med Farumbanen - det kunne kun lokoføreren fortælle noget om.

Det er den ommer, DSB S-tog.

Med IC til Flensborg

Når DSB til december skifter til sin nye køreplan, så bliver det med direkte forbindelser til Flensborg i Tyskland. Det er resultatet af en aftale, der er indgået mellem DSB og LVS, der er trafikmyndighed i Slesvig-Holsten.

I dag er der intercitytog hver anden time til Sønderborg, med IR4-togsættene, og nu kommer der altså timedrift på strækningen Vamdrup - Tinglev og som fortsætter til Padborg og Flensborg. Allerede i dag er der indsat et regionaltog, med MR-materiel, der hver anden time kører mellem Fredericia og Padborg. Der bliver derfor også tale om en miljø- og komfortforbedring, når DSB indsætte de nyere IC3-togsæt (hvoraf 10 kan køre i Tyskland). Når det ikke er elektriske tog, som indsættes, så skyldes det at Tyskland har et andet strømsystem, end vi har i Danmark.

Hermed er der direkte tog til Tyskland, via Tønder, Padborg og Rødby F...

Kilde: DSB.

Vestbanen overlever

Efter et større politisk slag i Region Syddanmark ser det ud til at Vestbanen overlever, længere end de halvandet år, som blev vedtaget tidligere på året. Det besluttede Regionsrådet på sit møde d. 28. juni 2010:

Et flertal på 21 medlemmer (Socialdemokratiet bortset fra Carl Erik Jensen, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Freddie H. Madsen, Thies Mathiasen og Lars Aarup) stemte for et forslag om, at Vestbanen videreføres under forudsætning af, at Vestbanen A/S hjemtager driften for 15 mio. kr. årligt netto, hertil kommer investeringer på 105 mio. kr. hvoraf Varde Kommune bidrager med kapitalindskud på 40 mio. kr. Etableringsomkostninger vedr. hjemtagning af organisationen forudsættes finansieret af Vestbanen A/S.

20 medlemmer af regionsrådet (Venstre, Det Konservative Folkeparti, Lokallisten, Carl Erik Jensen og Bjarne Juel Møller) stemte imod forslaget.

Det har været et tæt opgør i Regionsrådet, men jeg finder - ikke overraskende - beslutningen logisk og fremsynet. Med en renovering af skinner og nye tog for de 105 millioner, så kan driften godt klares indenfor de 15 millioner der afsat, samtidig antages det, at man kan lade Vestbanens tog fortsætte til Esbjerg, hvilket regionsrådsborgmester Carl Holst også vare inde på forrige år.

Kilde: Region Syddanmark.

Rejseplanen på Facebook

Rejseplanen er nu også kommet på Facebook, hvor man bl.a. kan tage en test, der viser hvilken type rejseplan, man er og det viser sig at jeg er et IC3-tog.

Følg med og bliv fan på facebook.com/rejseplanen.

40.000 færre lastbiler

Den svenske godsselskab Green Cargo udvider nu sine ruter mellem Malmö og kontinentet gennem Danmark. Seks nætter om ugen ruller der nu direkte tog, uden hverken stop eller lokomotivskift (det er lokomotiverne af typen EG, der anvendes, da de kan køre gennem både Sverige, Danmark og Tyskland) fra Malmö til Hannover og til Krefeld, der ligger i Rührområdet.

Togene er såkaldt intermodale og det betyder, at de indeholder enten containere eller anhængere til lastbiler. De nye forbindelser sparer de europæiske motorveje for 40.000 lastbiler.

alle andre steder end i Danmark man finde ud af at arbejde med gods på skinner. Det er lidt mærkeligt.

Kilde og foto: Green Cargo.

Flytoget kommer til Århus

DSB Togvedligeholdelse, der ligger i Århus, har vundet renoveringsopgaven for det norske Flytoget, der kører mellem Gardermoen og Oslo. Det første togsæt kommer til Århus i august og alle 16 har været igennem Århus om to år. Opgaven har en værdi af 35 millioner kroner og sikrer arbejde til 15 medarbejdere.

Kilde: DSB. Foto: Flytoget.

Udivdelse af Nordbanen

En del af Transportforliget fra februar 2009 skal Banedanmark udføre en række VVM-redegørelser om eventuelle investeringer i forbedringer af jernbanen i Danmark. En af disse redegørelser er muligheden for at udvide nordbanen mellem Hellerup og Holte og her har Banedamark netop offentliggjort et debatoplæg til idéfasen, hvor man taler om tre forskellige muligheder:

1. Bedre s-togsdrift, som via en ændret anvendelse af sporene på Holte Station skal gøre det muligt at undgå at forsinkelser breder sig.
2. 1 hurtig tog hvert 20. minut. Forslaget sigter mod at der kan etableres en form for hurtig S-tog fra Hillerød til Hellerup, der kun vil standse på Lyngby Station. Fra Hellerup Station vil toget fortsætte på normal vis, med stop på alle stationer. Rejsetiden fra Hillerød til København H vil blive 3 - 4 minutter kortere. På sted mellem Gentofte og Holte skal der etableres et nyt spor til brug for overhalende tog.
3. 1 hurtig tog hvert 10. minut. Ved at etablere to ekstra spor på hele eller dele af strækningen mellem Hellerup og Holte kan man få et nyt hurtig S-tog hvert 10. minut eller der kan komme 5 minutters drift på linje E.

Idéfasen løber frem til 25. juni 2010. På baggrund af idéfasen vil Banedanmark i 2011 gennemføre en mere omfattende VVM-undersøgelse, der kan munde i et politisk beslutningsgrundlag i 2012.

Kilde: Banedanmark.

EG i nye farver

Siden DB Schenker og Green Cargo fusionerede sine danske aktiviteter har de gamle EG-lokomotiver, som blev købt af DSB Gods, inden DSB Gods blev solgt til DB, været i de gamle farver, men nu er de i gang med at skifte farve, som Togjournalen kan fortælle. Farveskiftet sker på DSB S-togs værksteder i Taastrup.

Kilde og foto: Togjournalen.

79 kroner for en rejse

DSB sætter nu prisen ned på sine billig billetter DSB Orange, således at den laveste pris nu er kr. 79, inkl. pladsbillet. businessmanager i DSB, Nikolaj Gjeding Larsen siger:

Med denne nye Orange-pris til 79 kroner bliver DSB virkelig konkurrencedygtige i forhold til bil og fly. Et kærestepar fra Jylland eller Fyn kan i sommerferien tage på en romantisk tur til København på en behagelig, afslappet og ikke mindst miljøvenlig måde for bare 158 kroner, og det er inklusiv pladsbilletter, men det kræver, at man bestiller mindst en uge i forvejen.

Der er 9000 DSB Orangebilletter hver måned.

Kilde: DSB.

Banedanmark sætter nye ure op - DSB S-tog fjerner sine

Jeg har tidligere skrevet om Banedanmark, der er gået i gang med at opsætte 600 nye urer i forbindelse med en generel udskiftning. Banedanmark er gået i gang på Hellerup Station, hvor Banedanmark, har ansvaret for fjernperronerne, men på de to andre perroner er det DSB S-tog, der er ansvarlig og her er de på vej ned fortæller Salgsdirektør hos DSB S-tog, Nicklas Marshall til DR P4 København:

Folk har selv ure og mobiltelefoner og man kan se tiden på vores monitorer, så det er ure over det hele. Det er simpelthen bare en forandring i forhold til tidligere.

Umiddelbart mener jeg, at stationer og ure hænger sammen. Det er en underlig undskyldning, som DSB S-tog kommer med: Man har i hele jernbanens levetid haft armbåndsurer, men svaret er nok, at DSB ønsker at spare penge.

Kilde: DR P4 København (via Dansk-Politik)

Opgør med selskabsdannelserne?

Transportminister Hans Christian Schmidt laver om på organisationen i Transportministeriet:

Trafikstyrelsen og Færdelsstyrelsen sammenlægges
Hidtil har opgaverne vedr. planlægning af den kollektive trafik, jernbaneområdet og færgerne ligget i i Trafikstyrelsen og opgaver vedr. post og biler ligget i Færdselsstyrelsen, herunder Det Center for Grøn Transport, som jeg tidligere kritiseret for kun at have fokus på lastbiler. De to styrelser samles i en ny styrelse, som har ansvaret for planlægningen af al transport i Danmark. Direktøren for den nye styrelse bliver Henning Christiansen, der kommer fra Færdselsstyrelsen og som har stået for etableringen af det ovenfor nævnte center.

Banedanmark bliver en styrelse
I dag har Banedanmark været en statsvirksomhed med egen bestyrelse, der i øvrigt blev indført af den borgerlige regering i 2004. Nu bliver Banedanmark igen en styrelse, fordi, som Transportministeren udtaler:

Banedanmarks bestyrelse har nu løst sin opgave med at professionalisere Banedanmarks organisation. Jeg vil i den forbindelse gerne fremhæve bestyrelsesformanden Anne Birgitte Lundholts store personlige indsats, der har været helt central for de flotte resultater, som bestyrelsen har opnået. Bestyrelsens arbejde har haft stor betydning for, at Banedanmark nu står som en stærk aktør på baneområdet og dermed nu kan overtage ansvaret for koordineringen af indsatsen for at forbedre regulariteten på bl.a. Kystbanen.

- De nye opgaver for Banedanmark varetages bedst ved, at der er et direkte ansvarsforhold mellem Banedanmarks direktør og mit departement. Derfor fremsætter jeg lovforslag om ophævelse af den nuværende bestyrelsesmodel.

- Jeg er sikker på, at denne klargøring af ansvarsforholdene i jernbanesektoren vil blive et centralt omdrejningspunkt for en helt ny rettidighedskultur på jernbanen, som alle togpassagerer i Danmark vil få glæde af. Togpassagererne er i dag forsinket ca. 200 sekunder i gennemsnit. Målet i den nye organisering er at sikre en halvering af det tal

Samtidig overføres planlægningsopgaverne vedr. jernbaneområdet fra Trafikstyrelsen til Banedanmark.

Reelt set er der tale om et opgør med en del af Regeringens hidtidige politik på området, der bl.a. bl.a. fremgår af bemærkningerne til lovforslaget om etableringen af Banedanmark (L 47 fra Folketingsåret 2003-2004):

Regeringen har derfor ændret organisationsstrukturen på jernbaneområdet. I den nye organisationsstruktur vil Banestyrelsen entydigt blive placeret på producentsiden i fremtidens jernbanesektor. Der lægges derfor med lovforslaget op til en ændring af Banestyrelsens organisering, der understøtter tilpasningen som produktionsvirksomhed ved indsættelsen af en professionel bestyrelse med et veldefineret og selvstændigt ansvar. Den nye organisationsstruktur indebærer endvidere, at Banestyrelsens myndighedsopgaver og politisk orienterede planlægningsopgaver fremover udføres af Trafikstyrelsen for Jernbane og Færger.

Den gang skulle jernbanens problemer med liberaliseringer og selskabsdannelser, ligesom udbuddene af togtrafikken har været en central del. De her forslåede ændringer har ingen konsekvenser for antallet af operatører eller de forskellige kontrakter, som ligger til grund for togselskaberne.

Argumentationen for ændringerne af Banedanmark handler om rettighed, men kontrakterne med togoperatørerne ligger fortsat hos Trafikstyrelsen, så derfor er der fortsat mange offentlige instanser involveret.

Det reelle problem er dårligt gennemførte udbud, hvor man f.eks. ikke har styr på toglængder, eller der er mange forskellige ejere af togene, der på Kystbanen omfatter DSB, 6 svenske län og et investeringsselskab. Det første krav må derfor være, at regeringen sætter alle nye udbud i bero indtil videre, således at udbuddet af trafikken mellem Roskilde, Køge og Næstved og Fredericia - Odense - Svendborg. Alt andet vil være blændværk.

Kilde: Transportministeriet, Transportministeriet.

Om sporarbejdet på Sønderborgbanen

Den socialdemokratiske folketingsmedlem fra Sønderborg Benny Engelbrecht fortæller her om sporarbejdet på Sønderborgbanen og hvorfor banen er lukket i fire måneder:

Nye urer på stationerne

Banedanmark er gået i gang med at udskifte mere end 600 stationsure med nye. De nye urer er tegnet af designfirmaet Pleks, der bl.a. også står bag Banedanmarks logo.

De nye urer er grå med hvide visere og en gul sekundviser. Uret oplyses af LED-dioder, der er placeret på kanten af urskiven. De første nye urer kommer op på Hellerup i april måned ellers går det slag i slag på 160 af Banedanmarks fjernperroner.

Blå stationsskilte, grå urer, reklamer, mangefarvede informationstavler og 7-Elevenkiosker. De danske stationer er på vej til designcirkus, men sådan er det, når hver aktør vil vise sine egne informationer i sit eget design.

Kilde: Banedanmark.

7-Eleven på stationerne

DSB og Reitan Servicehandel Danmark, der ejer rettighederne til at anvende 7-Eleven i Danmark, har indgået en strategisk samarbejdsaftale om 80 af DSB's Kort&Godt-butikker. Disse butikker skal over det næste år ombygges til at være 7-Elevenbutikker.

Medarbejderne vil fortsat være ansat i DSB, mens administrationen forventes effektiviseret. kommerciel direktør i DSB og bestyrelsesformand i Kort & Godt A/S Mogens Jønck fortæller:

Det er klart en offensiv satsning fra vores side. Reitan investerer omkring 100 millioner kroner i vores butikker, og kunderne vil opleve nyt sortiment på hylderne og moderne indretning samt længere åbningstider visse steder. DSB vil fortsat have medarbejderrelationen. Vi kombinerer således 7-Elevens styrke på produktudvikling, butiksindretning og markedsføring med DSB-personalets kompetencer omkring togkundernes behov og adfærd til gavn for vores kunder. Vi ser aftalen som endnu en løftestang i bestræbelserne på over de kommende år at hente langt flere kunder over i toget til gavn for blandt andet klimaet.

Kilde: DSB.

Zoner

Ekstra Bladet har hevet en af de gamle travere frem: Det zonesystem, som Movia anvender i Hovedstadsområdet, hvor man jo kan komme ud for, at der er flere zoner den ene vej end den anden vej.

Systemet blev indført en gang i 1970erne, så det er da mærkeligt, at man bo i Hovedstadsområdet uden overhovedet at have sat sig ind i de gældende regler.

Når rejsekortet på et tidspunkt er helt implementeret, så vil dette selv regne rejsens pris.

Vestbanen fortsætter i halvandet år mere

Den lukningstruede Vestbane, mellem Varde og Nørre Nebel overlever fortsat nogle år. Det besluttede Regionsrådet for Region Syddanmark i forgårs på baggrund af følgende indstilling:

At der indgås en tidsbegrænset aftale med Arriva med henblik på en videre drøftelse og beslutning vedr. den kollektive trafikbetjening af Nr. Nebel og Oksbøl, der i dag betjenes af Vestbanen, herunder drøftelse med Varde Kommune. Samtidig tilrettelægges tidsplanen således, at der kan træffes endelig politisk beslutning om Vestbanen i løbet af første halvår 2010.

At kontrakten med den nuværende operatør forlænges i en periode på 1½ år.

At finansieringen af meromkostningerne ved kontraktforlængelse, udover de ekstra 10 mio. kr., som regionen har afsat fra 2011, sker over tilskudsrammen til Sydtrafik.

At udvalget vedr. udarbejdelse af ny regional udviklingsplan anmodes om at udarbejde forslag til proces for det videre arbejde, herunder dialog med Varde Kommune og vurdering af muligheder og konsekvenser af Varde Kommunes indstilling om fortsat togdrifts betydning for erhverv, uddannelse og miljø.

Forhåbentlig når politikerne i Region Syddanmark frem til det eneste fornuftige løsning: At videreudvikle jernbanen.

Følg med og meld dig ind i Facebookgruppen Bevaring af Vestbanen.

Kilde: Jyskevestkysten, Region Syddanmark

Dobbeltspor til Nordvestbanen

I starten af marts måned vedtog Folketinget L86:

Lov om anlæg af en udbygning af Nordvestbanen mellem Lejre og Vipperød

§ 1. Transportministeren bemyndiges til at anlægge en udbygning af Nordvestbanen mellem Lejre og Vipperød med et ekstra spor.

Stk. 2. Kort over jernbanestrækningen Lejre-Vipperød og placeringen af det nye spor fremgår af bilag 1.

§ 2. Beskyttelsesmæssige hensyn efter naturbeskyttelsesloven og bevaringsmæssige hensyn efter museumsloven, for så vidt angår arealer, der er nødvendige for gennemførelsen af det i § 1 omhandlede anlæg, varetages alene af transportministeren efter denne lov. Kort over naturlokaliteter og kort over kulturhistoriske forhold, for så vidt angår det i § 1 omhandlede anlæg, fremgår af bilag 2 og 3.

§ 3. Transportministeren bemyndiges til ved ekspropriation at erhverve de arealer og ejendomme m.v., der er nødvendige for gennemførelsen af det i § 1 omhandlede anlæg.

Stk. 2. Ekspropriation sker efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Stk. 3. Transportministeren kan, når der foreligger særlige personlige grunde og efter anmodning fra ejeren, ekspropriere en ejendom, der berøres særlig indgribende af projektet, før tidspunktet for de ordinære ekspropriationer.

Stk. 4. Erstatningen fastsættes af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

§ 4. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Banedanmark går i gang med at bygge de 20 kilometer spor i 2012 og det forventes at åbne i 2015. Samtidig vil det være muligt at sætte farten op til 160 km/t og dermed kan man spare 6 minutter på turen fra København til Holbæk.

Kilde: Folketinget, Banedanmark

1000 Hector Rail-tog gennem Danmark

Siden Hector Rail i starten af 2008 kørte sit første godstog over Øresundsbroen er 1000 andre fulgt efter og betyder, at motorvejene er sluppet for mere end 35.000 lastbiler.

Kilde: Hector Rail.

Med tog fra Kina til Europa

For halvandet år siden trillede det første godstog fra Kina ind på godsbanegården i Hamborg. Turen tog 17 dage for de mere end 10.000 kilometer og nu begynder planerne om et tilsvarende passagertogprojekt at tage form:

Med højhastighedstog vil det være teknisk muligt at gøre turen på kun to døgn, men kineserne er gået i gang med forhandlinger med de omkringliggende land om at etablere hele tre netværk: Et i Sydøstasien, et mod centralasien og et til Rusland og videre til Vesteuropa.

Projektet kan være klar i 2025.

Et spændende projekt, der fortjener opbakning. Godstoget viser at det kan lade sig gøre allerede i dag, så det handler bare om at komme i gang.

Kilde: Politiken.

DSB Lounge i Århus

Sidste år åbnede DSB en Lounge på Odense Banegård for rejsende på DSB 1' og nu er turen kommet til Århus H. Loungen er målrettet erhvervskunder og hænger sammen med det nye lyntog, der kører mellem København H og Århus H på 2 timer og 40 minutter fortæller regionschef Jørgen D. Rasmussen:

Den nye DSB 1' Lounge ligger godt i tråd med vores Non Stop Ekspres, der kører direkte mellem Århus og København på 2 timer og 45 minutter med adgang til internet og god forplejning på turen. Loungen giver mulighed for at være effektiv før, under og efter rejse.

Den nye lounge er indrettet ved siden af billetsalget.

Jeg har selv anvendt loungen i Odense og det fungerer fortrinligt.

Kilde: DSB. Foto: DSB

Med DSB i Tyskland

DSB har købt sig ind i den tyske togtrafik ved købe 50 pct. af aktierne i togselskabet VIAS, der har hovedsæde i Frankfurt. VIAS driver Odenwaldbanen ved Franfurt og skal fra december også drive Rheingrau, der løber fra Franfurt til Koblenz. Dermed skal DSB køre mere end fire millioner togkilometer i Tyskland. Adm. direktør i DSB Søren Eriksen siger:

Med DSB’s entré i Tyskland bygger DSB nu videre på den succes, vi allerede har opnået i Sverige, som vi betragter som vores andet hjemmemarked. Selvom det tyske marked er meget komplekst og anderledes end det svenske, kan man godt sammenligne vores strategi i Tyskland med den, vi med succes har benyttet i Sverige. Vi starter med at sætte vores lokale fodaftryk og komme til at kende markedet, og med det nye medejerskab får vi et hurtigere fodfæste og skaber herved den bedst mulige platform for fremtidig vækst.

Sammen med den tyske partner (RATH) vil DSB anvende erfaringerne fra det samarbejde til at vinde yderligere kontrakter i Tyskland.

Sammen med de kontrakter, som DSB har vundet i Sverige gennem 2009 (Västtrafiken og Krösatåg) er DSB meget langt med sin internationale strategi. Fra 2011 vil DSB faktisk køre flere strækningskilometer i Sverige end i Danmark.

Kilde: DSB.

Ny Transportminister

I forbindelse med regeringsrokaden fik transportområdet igen ny minister: I stedet for Lars Barfoed er Hans Christian Schmidt blevet udnævnt til Transportminister.

Hans Christian Schmidt har tidligere været miljøminister og gjorde den gang primært kendt for at tilgode se sin gamle arbejdsplads og modtog i denne forbindelse en næste fra Statsrevisorerne på baggrund af en redegørelse fra Rigsrevisionen. Og allerede nu er borgmesteren i Tønder, Venstremanden Laurids Rudebeck (V), der er borgmester i Tønder og dermed næsten nabo til Hans Christian Schmidt, der kommer fra Vojens klar med ønskeseddelen og udtaler til JyskeVestkysten:

Jeg er utroligt glad hver gang en Venstremand bliver udnævnt til minister, men jeg er særligt glad for, at det er Hans Christian Schmidt, der nu skal være transportminister. Han kender vores behov, og han ved hvad et motorvejsspor til Tyskland vil betyde for vores region og i særdeleshed for erhvervslivet.

Det er efter min mening hverken tegn på fornyelse eller handlekraft at pege Hans Christian Schmidt som Transportminister. Der er fortsat utrolig mange opgaver på transportområdet der skal løses.

Kilde: JyskeVestkysten. DR

Møllevinger på toget

I december afgik der fra Aalborg til Nyborget prøvetog fra CFL Cargo med møllevinger. Hver vinge er mellem 45 og 49 meter lange og vejer 10 tons. Her i februar forventes det, at tog med 15 af disse møllevinger vil begynde at køre.

Kilde og foto: CFL Cargo.

Et ældre MX.

Mens vintervejret fortsætter og sneflokkene kommer vrimlende, så skal sporene holdes fri for sner og tog skal undsættes og det sker med diesellokomotiver, hvor journalisterne altid får flettet "ældre" eller "gammel" ind.

Det er jo heller ikke sært, da vi i Danmark ikke ejer mange lokomotiver længere, men har valgt at anvende lette togsæt, der er meget sværere ved at holde sporene fri for sne. De eneste lokomotiver, der kan anvendes er faktisk de næsten 50 år gamle MY- og MX-lokomotiver, som ejes af en lang række private operatører.

Hvis DSB og lokalbanerne fortsætter med at afhænge materiel, så bliver det snart svært at få trukket togsættene fri og i øvrigt holde banerne fri for sne.

5 år på bloggen

Her i februar er det fem år siden jeg skrev det første indlæg på denne blog og siden er det blevet til mere end 600 indlæg og det mest læste indlæg handler om direkte forbindelse mellem København og Berlin.

I gennemsnit er det blevet til et par indlæg om ugen og det vil jeg forsøge at fortsætte med.

Fortsat god læselyst og husk at tage toget.

Med venlig hilsen

Jokum

En Århushistorie

På Århus Havn er snart klar til at bygge et stort nyt hovedbibliotek, kaldet Multimediehuset. Multimediehuset bygges tværs over Grenåbanen og det er der som sådan heller ikke problemer med..

Men hov, der er jo tale om en jernbane og for enden af Grenåbanen ligger Grenå Havn, hvor firmaet Danish Biofuel er gået i gang med at bygge en ny stor bioethanolfabrik og denne fabrik vil gerne være muljørigtig og dermed bruge jernbanen til transport af bioethanol for de afstande, hvor det ikke kan betale sig at anvende hhv. lastbil eller skib, men beioethanol er - i lighed med benzin og andet - omfattet af reglerne for farligt gods og kan åbenbart være et problem. Rådmand i Århus Marc Perera Christensen (V) siger til JP Århus:

Min principielle holdning er, at der ikke skal køre store, ildelugtende tankgodsvogne med bioethanol ind gennem vores hovedbibliotek, boligområder og det bynære havneareal. [..] Det er i hvert fald det oplagte terrormål.

Det er utroligt hvordan banegods kan mistænkeliggøres i dette land, hver dag kører der flere tusinde tanklastvogne rundt og en hel del kører for forbi rådmandens eget kontor, men det bliver ikke problematiseret. Fordi der f.eks. en gang om dagen kommer et godstog forbi med tankvogn, så er der altså ikke et problem. I stedet skulle rådmanden måske være glad for, at der er virksomhederm, der ønsker at reducere deres Co2-forbrug ved at tage toget i stedet for lastbilen.

At rådmanden formår at hive terrortrusler ind gør det hele til en ren århushistorie.

Kilde: JP Århus.

Næste stoppested 1960

Når Sporvejsmuseet slår dørene op for sin 2010-sæson d. 24. april, så bliver det med en særudstilling om 1960, som bl.a. var det år, hvor København fik de første af den sidste generation sporvogne, Düsseldorferne og de første kvindelige konduktører - kaldet spordesser.

Det er endnu en god grund til at besøge museet ved Skjoldnæsholm. Museet drives i øvrigt af frivillige kræfter med et begrænset offentligt tilskud.

Kilde: Sporvejsmuseet.

LinIe 18

På bogblogger.dk har jeg skrevet en kort omtale af Sporvejshistorisk Selskabs udgivelse om linie 18. Læs den her.

SJ kvidrer

Det store og statsejede svenske togselskab SJ er begyndt på at kvidre via internetservicen Twitter. Dermed kan SJ svare direkte på spørgsmål fra brugerne af Twitter. omkring 1.200 følger SJ's kvidren og den kan man følger her.

Det kan være et godt initiativ, men umiddelbart ser det meget ud som der udelukkende henvises til at brugerne kan kontakte kundeservice og er det så ikke lige meget?

Kilde: SJ

Fra Oslo til Bergen

På 100 års dagen for åbningen af jernbanen mellem Oslo og Bergen viste den norske fjernsynsstation NRK 2 en rejsefilm på 7 timer og 16 miniutter. Filme viste strækningen, som den tager sig ud fra lokomotivførerens plads forrest i toget. Hele 1,2 millioner nordmænd så med på et tidspunkt af filmen og i gennemsnit så 175.000 hele filmen.

Ovenfor findes et sammendrag på 7 minutter, men hele filmen kan findes på NRK's hjemmeside her.

På svensk fjernsyn har der længe kørt et populært underholdningsprogram På Spåret, hvor deltagerne på baggrund af lignende optagelser skal gætte hvilken by, der toget er på vej ind til. Se det er public service!

Kilde: NRK.

På sporet af 2009

På Bogblogger.dk har har jeg skrevet en anmeldelse af årbogen for alle jernbaneinteresserede: På sporet af 2009.

Vestbanens fremtid

Jeg har tidligere skrevet om den truende lukning af Vestbanen, der kører mellem Varde og Nørre Nebel, men efter at Varde Byråd har ønsket at bevare banen er der kommet usikkerhed i Region Syddanmark. Det er Socialdemokraterne der netop pga. byådets indstilling har ønsket at udsætte beslutningen. Det fortæller DR Syd.

Kommunens anfører til et brev til Region Syddanmark:

• at Vestbanen i over hundrede år har betjent et geografisk stort landområde på knap 500 kvadratkilometer svarende til ca. 40 % af arealet i den nye Varde kommune.
• at Vestbanen i hele den periode og i dag er med til at understøtte og udvikle den lokale bosætning og erhvervsfremme i sit opland.
• at Vestbanens fortsatte drift uden besvær kan holdes indenfor den økonomiske ramme, som Region Syddanmark på grund af Vestbanens eksistens er tildelt via bloktilskud fra staten.
• at Vestbanen udgør en transportform, som både Infrastrukturkommissionen og andre statslige organer finder egnet og opprioriteringsværdig af hensyn til mobiliteten og infrastrukturen i denne del af Danmark.
• at Vestbanen medvirker til at skabe mobilitet for sit opland ved at sikre en jernbanebaseret opkobling på det overordnede jernbanenet.
• at Vestbanen i en tid med stigende brændstofpriser og et stort forpligtende fokus på miljøet udgør et oplagt alternativ og supplement til den transportform, som baserer sig på privatbiler og busser.
• at Vestbanen ved fortsat drift vil imødegå en betydelig slitage på de kommunale veje fra en ny alternativ busdrift.
• at Vestbanens fortsatte drift vil hindre, at trafiksikkerheden på de kommunale veje bliver forværret ved den alternative overgang til busdrift.
• at Vestbanen rummer mange spændende udviklingspotentialer ved påbegyndelse af en samdrift med de statslige jernbanestrækninger i området, hvorved der kan opnås langt bedre adgang til uddannelsesinstitutionerne i Esbjergområdet samt forbedrede og moderne transportmuligheder for de mange øvrige pendlere i denne del af Region Syddanmark.

Vestbanen drives frem til 31. december 2010 af Arriva.

Jeg er - ikke overraskende - enig med Varde Byråd i deres argumenter.

Kilde: DR Syd.

Bring tager toget

Den norske transportvirksomhed Bring (der ejes af det norske postvæsen, Posten) begyndte i november måned at få sine transporter fra Oslo til Rotterdam transporteret med tog i stedet for bil. Det er selskabet TX Logistik, der står for transporten, men det er Hector Rail der leverer lokomotivkapaciteten fra Oslo til Padborg.

Hele turen gennem de fem lande tager mindre end 30 timer og i første omgang afgår der et tog om ugen i hver retning og hvert tog vil erstatte 32 lastvognstog

Kilde: Hector Rail.

Med Veolia fra København til Stockholm

Efter SJ's succes med at køre direkte tog mellem Stockholm og København kommer der nu yderligere konkurrence. Det er togselskabet Veolia, der vil lade sine eksisterende tog mellem Stockholm og Malmö Syd fortsætte til København H.

Veolia ville have indsat togene allerede fra januar, men først skal vognene ombygges, således at de lever op til de danske regler. Lokomotiverne vil fortsat blive fremført af Hector Rail, der i forvejen har godkendte lokomotiver, der kan køre i Danmark og med danske strøm og sikkerhedssystemet.

Det bliver interessant at følge konkurrencen, men i første omgang, så bliver det nok primært de svenske passagerer til lufthavnen, der får glæde af den.

Kilde: Epn.dk. Foto: Marco Andersson/Veolia.

Unfair konkurrence?

DSBFirst, der driver togtrafikken på Kystbanen og over Øresundsbroen, bliver nu anklaget for unfair konkurrence. Anklagen er baseret på at DSB i forbindelse med udarbejdelsen af deres bud kun opererer med en overskudsgrad på 3 pct., hvorimod Arriva beregner det dobbelte siger Arrivas direktør Johnny Hansen:

Altså vi har jo regnet med det dobbelte. Vi kunne ikke byde med tre procent. Det er risikoen i det her tilbud alt for stor til.

Ikke overraskende bakker Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen op om anklagerne, han siger til DR Nyheder:

For at sikre ens vilkår for dem, der byder på en opgave med togdrift, skal vi fremover kalkulere med en overskudsgrad på mindst 5 procent i de bud, som DSB giver, fordi det er en statsejet virksomhed med skatteydernes penge i ryggen

Myndighederne har tidligere afvist en klage fra SJ over udbudet og Arriva har også droppet sin klage. Der er derfor ikke noget at komme efter i denne histore. Venstres kommentar virker i dette også malplaceret: Hvis DSB får stillet krav om at overskudsgraden skal være mindst 5 pct, så bliver det da let for f.eks. Arriva at sætte sin overskud til f.eks. 4,9 pct og hvad har staten så sparet her?

Kilde: DR Nyheder.

S-tog på Kystbanen

Der har siden DSB First overtog trafikken på Kystbanen været problemer med rettigheden og i dag holdt Transportminister Lars Barfoed møde med Trafikstyrelsen, Banedanmark, DSB First og DSB for at forsøge på at få styr på problemerne. Lars Barfoed siger:

De forskellige aktører på Kystbanen vil i en task force ledet af Trafikstyrelsen nu udarbejde helt klare disponeringsplaner, som giver Banedanmark mulighed for at gribe ind og sikre at opståede forsinkelser hurtigst muligt neutraliseres samt at der kan gives præcis information til kunderne. Det er systemer og arbejdsgange, der har virket med succes på S-togssystemet, og de erfaringer gør vi nu brug af på Kystbanen... Det blev i dag derudover besluttet at indhente ekstern ekspertbistand, som sammen med aktørerne på strækningen skal analysere og anvise mulige løsninger til en forbedret regularitet. Dette arbejde vil først og fremmest have fokus på udformningen af køreplanen og andre tiltag, der kan øge køreplanens robusthed eksempelvis afgangsprocedure, samt fælles regularitetsmålsætninger for aktørerne. Jeg forventer, at der i begyndelsen af det nye år foreligger et resultat af dette arbejde.

Transportminister udtaler herefter:

Det vil endvidere blive overvejet, om Kystbanen og Øresundstrafikken på længere sigt skal organiseres anderledes efter den nuværende kontraktperiodes udløb i 2018. Blandt andet vil det indgå i mine overvejelser, om Kystbanen skal inddrages i S-togssystemet for at skabe en mere robust drift.

Pendlerne har fortjent at togene på Kystbanen kører til tiden. Det store problem er, at man har koblet en dansk og en svensk regionalbetjening sammen, så man uden problemer kan komme fra Helsingør til Karlskrona, uden at skifte tog undervejs. Hvis man for alvor vil komme problemerne til livs, så skal ændre på togsystemerne, så der er et Helsingør - København H - Kastrup og et Østerport - København H - Malmø og videre ud i Sverige.

Det virker alt andet lige meget mærkværdigt, at koble Kystbanen og S-togene sammen. Det vil kræve massive omlægninger af kørestrøm mv, at få det til at hænge sammen. Men ministeren skal da have point for kreativiteten.

Kilde: Transportministeriet.

Skal Vestbanen lukkes?

Jeg skrev sidste år om Region Syddanmarks planer for Vestbanen, der kører mellem Varde og Nørre Nebel, men nu viser det sig, at der reelt er to alternativer for banen:

1. En lukning og indførelse af busdrift
2. En hjemtagning, således at Vestbanen a/s selv driver banen

Det er vurderingen at en lukning vil medføre omkostninger til busdrift på mellem 8 og 12 millioner, afhængigt af hvordan busdriften implementeres. Derimod vil en fortsat togdrift med en renovering af spor og signaler koste omkring 18 millioner kroner. I dag modtager Region Syddanmark omkring 33 millioner kroner i bloktilskud, baseret på længden af lokalbanestrækninger i regionen. Frem til 31.12.2010 driver Arriva banen.

Måske kan det i et isoleret økonomisk perspektiv være billgere at lade busser overtage driften, men i et miljømæssigt perspektiv, så vil busdriften medføre et øget udslip af CO2, da det vil kræve væsentligt flere busser at transportere det samme antal passagerer, som der kan være i et tog. Det er for mig uforståligt, hvordan man kan lade være med at tænke klimaet ind på transportområdet. Det er stærkt problematisk for den danske regering, at man vil tillade et øget CO2-udslip i Vestjylland, samtidig med at man er i gang med klimatopmødet i København. Hvor er Regeringens reelle vilje til forandringer til gavn for klimaet?

På Facebook er der oprettet en Gruppe, der viser befolkningens modstand mod planerne.

Kilde: Jyllands-Posten.

Softwaren i IC4 virker bedre end forventet

Efter DSB i maj måned indgik et forlig med AnsaldoBreda om leveringen af IC4 har DSB og AnsaldoBreda arbejdet med konfiguration af togets software, således at togene dels kan kobles og dels ikke fejlmelder sig hele tiden og det arbejder har vist sig at medføre færre fejl end hidtil antaget af DSB. Adm. direktør Søren Eriksen siger:

Tidligere i forløbet har vi overvejet at starte helt forfra med togets centrale computere. Men vi har siden konstateret, at AnsaldoBredas computerløsning på det IC4-togsæt, som er godkendt til sammenkobling, var langt bedre og mere robust end forudset. Det har vi dels selv erfaret, og vi har tillige fået det bekræftet af en ekstern og uvildig ekspert.

DSB er i gang med at opbygge sin egen organisation, som skal stå for det fortsatte vedligeholdelse af softwaren, men i et fortsat samarbejde med AnsaldoBreda.

DSB har indtil videre fået leveret 16 IC4-tog.

Gad vide, hvad der dækker over begrebet "bedre end forventet"? At den virker i det hele taget?

Kilde: DSB. Foto: Jens Hasse, Chili foto

11.000 med s-toget om natten

I sidste weekend begyndte S-togene - som tidligere omtalt - at køre om natten og der var i alt 11.000 der valgte at gøre og der var en god stemning fortæller s-togsrevisor Charlotte Svindborg:

Det gik rigtig godt. Der var mange mennesker med, faktisk flere end vi umiddelbart havde regnet med. Folk var meget glade for, at der var natkørsel og sagde, at de havde ønsket sig det i mange år. De fleste var godt fulde, men der var rigtig god stemning.

Når julefrokosterne for alvor kommer i gang i den kommende weekend skal der nok være flere passagerer. Spørgsmålet er hvordan passagertallet ser ud for Movias natbusser, når man nu kan vælge at tage S-toget på de længere strækninger?

Kilde: DSB.

Nu kommer dobbeltdækkervognene

For et års tid siden skrev jeg om de nye dobbeltdækkervogne, som DSB har bestilt og nu er de første 12 modtaget af DSB og allerede indsat. Nu mangler de resterende 33 og herefter forventer DSB at kunne udfase de sidste af de blå Bn-vogne, som i næsten 40 år har kørt Sjælland tyndt.

Som trækkraft har DSB 32 driftsklare ME-lokomotiver. Men DSB kan ikke anvende sine 6 elektriske EA-lokomotiver, da de ikke har det ZWS-fjernstyringsmodul, som dobbeltdækkervogenene har.

Kilde: DSB. Foto: Pressefoto af ABs 7900 fra Bombardier.

26 personpåkørsler i år

Antallet af personpåkørsler er stærkt stigende. I år har der indtil videre været 26 personpåkørsler med dødelig udgang. Det er mere end tre gange mere end sidste år. Udover påkørslerne med dødelig udgang har der været 103 gange været episoder, hvor det har været tæt på og endelig er der ni gange, hvor biler er blevet påkørt.

For DSB's medarbejdere er hver personpåkørsel en for meget og det betyder meget for arbejdsmiljøet. Willie Nordahl Jensen, daglig sikkerhedsleder i DSB, siger til Nyhedsbureauet Newspaq:

Vi oplever, at nogle lokomotivførere får post traumatisk stress efter en personpåkørsel og ikke kan vende tilbage i arbejde,"

Udover de store personlige konsekvenser for lokomotivførerne er det også forbundet med store omkostninger for os øvrige passagerer. Der findes ikke tekniske løsninger på problemet, men udelukkende en holdningsændring hos os danskere: Et tog bruger op til 700 meter på at stoppe, så det er ikke toget, der får problemet...

Kilde: Avisen.dk

Ny S-togsstation syd for Hillerød

I forbindelse med planlægningen af et nyt hospital syd for Hillerød har Dansk Folkeparti skabt usikkerhed om placeringen, der gerne skal ligge i nærheden af en togstation. Til Berlingske Tidende siger gruppeformand Henrik Thorup:

F.eks. skal en masse planlægningsmæssige ting bringes på plads omkring fingerplan og by- og landzone, hvis det nye hospital skal placeres på en mark ved Overdrevsvejen, som Hillerød Kommune ønsker. Dertil kommer, at et nybygget hospital skal kobles sammen med etableringen af en ny S-togsstation mellem Allerød og Hillerød, og det er der ikke afsat penge til i det trafikforlig, som blev indgået i foråret i Folketinget.

Netop ved Overdrevsvej ligger både S-banen og lokalbanen mellem Hillerød og Hundested. Det vil altså være en optimal placering for borgerne i Nordsjælland, i det langt fleste vil kunne tage toget direkte til hospitalet.

Det er korrekt, at stationen ikke fremgår af aftalen, men en station på 240 meter (to s-togsæt er ca. 160 meter) regner Trafikstyrelsen med koster omkrig 35 millioner, inkl. forplads, elevatorer og trapper og åbenbart kan Regeringen godt se pointen med en ny station.

Kilder: Berlingske Tidende.

7000 cykelpladser ved Hovedbanegården

Det Radikale Venstres Teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondam forslår at udvide Tietgensbroen med plads til op mod 7000 cykelpladser. Udgangspunktet er at DSB, Københavns Kommune, Dansk Cyklist Forbund og Banedanmark har holdt det indledende møde og Klaus Bondam fortsætter:

Vi har holdt det indledende møde og der skal inden for de næste par måneder arbejdes hen mod at udskrive en egentlig konkurrence, bl.a. ved at undersøge, hvor mange cykelparkeringspladser, der er behov for i fremtiden, se på trafikstrømmene og analysere en finansieringsmodel, hvor staten, Københavns Kommune og private fonde kan bidrage.

Alternativt skal der også være plads til en ny busterminal.

Kilde: MetroXpress og Klaus Bondams hjemmeside.

S: S-banetunnel og letbaner

Socialdemokraterne i København har fremlagt en plan for en sammenhængende offentlig trafikplanlægning. Med udgangspunkt i en betalingsring omkring København forslår Socialdemokraterne følgende forslag:

• Letbane fra Herlev Hospital til Rådhuspladsen via Brønshøj, Nordvest og Nørrebro og videre til Rigshospitalet og Nærum.
• Letbane fra Amagerbrogade og Rådhuspladsen og videre til Hvidovre Hospital.
• En s-togstunnel fra Københavns Hovedbanegård til Ryparken, som en række forskere på DTU forslog for to år siden.
• Anlæg af en havnetunnel
• Flere parkér og rejs-anlæg, som skal ligge udenfor betalingsringen og dermed gøre det muligt for flere pendlere at skifte til enten metro, letbanerne eller toget.

Kilde: Socialdemokraterne i København.

For 33 milliarder kroner dansk jernbane

Banedanmark har opgjort en såkaldt infrastrukturbalance for det statsejede jernbanenet og den er opgjort til 33 milliarder kroner, men hvis man skulle anskaffe den på ny, så ville prisen være omkring 92 milliarder kroner. Adm. direktør i Banedanmark Jesper Hansen siger:

Balancen betyder, at vi kender virksomheden, og dens værdi ned i detaljen, og at vi har fået et solidt overblik over, hvor meget vi ejer helt ned på elementniveau.

Og elementniveau er balancen på: F.eks. ejer Banedanmark 1976 køreledningsanlæg, 103 elevatorer, 2 rulletrapper, 550 perroner, 1714 broer og 4029 skinner.

Og hvad kan vi så bruge det til?

Kilde: Banedanmark.

Svenske togbilletter er faldet 7 pct.

De svenske jernbaners, SJ, billetpriser er fra 2005 til 2008 faldet med 7 procent. Det fortæller en ny analyse fra Statistiska Centralbyrån. Fra 1995 til 2005 steg priserne omvendt med 50 pct. Det er indførslen af variable billetpriser, hvor priserne stiger frem mod afgang, der er årsagen til faldet fortæller Kommunikationsdirektør Elisabeth Lindgren:

Vad som är ännu viktigare är att ingen betalar mer än tidigare men däremot så betalar fler än 80 procent av resenärerna betydligt mindre om man reser exempelvis mellan Stockholm och Göteborg. För oss handlar det om att fylla tågen oavsett om det är hög- eller lågkonjunktur. Metoden är att sätta ett biljettpris som resenärerna är beredda att betala för. Prismodellen är lika effektiv i en lågkonjunktur när resenärernas betalningsvilja är lägre. Vi anser att det är bättre att många reser och betalar lite mindre än att få reser och betalar mycket.

Det svarer til situationen på flybilletter med varierende priser afhængigt af rejsetidspunkt og bestillingstidspunkt. Hvis det kan betyde flere togpassagerer, så er det vel fornuftigt, men skaber en forvirrende prisstruktur for os passagerer. DSB ligger en hel del bag SJ, men er kommet godt med DSB Orange.

Kilde: SJ.

skift fra el-bil til el-tog

DSB og Better Places har indgået en aftale, således at DSB ved stationerne vil opstille ladestationer til brug for elbiler og samtidig stille lejebiler til rådighed for passagererne. I 2010 vil der, som et pilotprojekt, på Høje Tasstrup og Skanderborg Statioer blive opstillet ladestationer. Adm. direktør i DSB Søren Eriksen siger om aftalen:

Med aftalen kigger vi ind i fremtiden – en fremtid, hvor vi skal have reduceret den alt for høje CO2-udledning. Til det formål kan toget og elbilen hånd i hånd bidrage med rigtigt meget. Samtidig byder vi her ind med løsninger på de store trængselsproblemer, og endelig, tror jeg, at travle pendlere i dag, i stedet for at sidde og hyperventilere bag rattet i de uendelige motorvejskøer, sætter pris på at kunne arbejde online i toget, læse en avis eller en god bog og have kvalitetstid til sig selv. Samarbejdet kombinerer det bedste ved de to transportformer og giver os en fantastisk mulighed for at kunne trække endnu flere kunder over i toget

Se filmen om samarbejdet her.

Dagsværkere kommer gratis med toget

Når gymnaiseeleverne d. 4. november dagsværker, så kan de gratis tage toget. DSB har nemlig indgået en aftale med Operation Dagsværk om at give de elever der deltager i Operation Dagsværk gratis transport, når de vælger at arbejde frivilligt på dagsværkdagen, hvor der samles ind til Zimbabwe.

Samtidig ansætter DSB en række dagsværkere, der skal gøre rent på stationerne. En dagsværker koster kr. 300 for fem timers arbejde.

Kilde: DSB.