Nu kommer Femern Bælt Broen

Trafikministrene fra Danmark og Tyskland er blevet enige om at broen over Femern Bælt skal bygges. Aftalen præsenteres af ministrene for øjeblikket.

Men en 19, 5 kilometer lang bro mellem Rødby og Puttgarden og den bliver garanteret af den danske stat og betales af brugerne i lighed med forbindelserne over Storebælt og Øresund. Byggeriet kan starte omkring 2011 og broen forventes at være klar til indvielse i 2019.

Med vedtagelsen af den nye bro, så bliver behovet for en ny jernbane mellem København og Ringsted via Køge en nødvendighed, samtidig skal der ske en opgradering og hele sydbanen fra Næstved til Rødby, bl.a. med dobbeltspor over Storstrømmen.

Kilder: Berlingske Tidende, Danmarks Radio.

Femern Bælt besluttes fredag

På et møde mellem trafikministrene fra Danmark og Tyskland fredag afgøres det om der bliver en forbindelse over Femern Bælt.

Efter mere end 4 måneders åndeløs spænding, så kan vi snart få afklaret om der skal bygges en bro og så går der 10 år før vi kan komme over Femern Bælt uden færge.

En bro over Femern Bælt. Ja tak!

Kilde: TV2 Nyhederne.

DSB til salg?

Efter at DSB, i samarbejde med Firstgroup, har vundet udbuddet af øresundstogtrafikken, så er kravet om en privatisering af DSB begyndt at melde sig. Walter Christoffersen fra Dansk Folkeparti udtaler til Epn.dk:

En privatisering af DSB ligger lidt bedre til højrebenet nu, og jeg mener, at vi skal gå hele vejen fra start. Der er ingen begrænsninger, og det skal ske snarest muligt.

Udover Dansk Folkeparti og regeringen, så er også Det Radikale Venstre med i trafikforliget og her er der også nye toner. Trafikordfører Martin Lidegaard er:

..uideologisk. [...] Vi er til at forhandle med.

Transport- og Energiminister Flemming Hansen har nedsat en arbejdsgruppe, der skal afklare strategien om der skal flere udbud eller om det bedre kan betale sig at sælge DSB. Hvis DSB skal sælges så kræver det at tjenestemændene siger ja, da de skal frikøbes af deres tjenestemænd forpligtigelser. Det arbejde forventes at være færdigt i slutningen af 2007.

Forud for et salg af DSB må det være centralt er stationerne overgår til statsligt eje. Det kan ikke være meningen at Københavns Hovedbanegaard er ejet af et udenlandsk firma. DSBs opgave er at køre tog og ikke sælge biletter. I takt med flere udbud, så kan man komme i den situation, at DSB ejer stationsbygninger, hvor DSB ikke kører med tog, som det sker i Midt- og Vestjylland for øjeblikket.

Med den nye kontrakt, så er værdien af DSB højere end, hvis f.eks. DSB om tre år taber regionaltrafikken på Sjælland. Samtidig vil det være relevant at opdele klarere mellem intercitytrafikken og lokaltrafikken. En operatør der kører på f.ek. Fyn vil have større interesse i at få åbnet nye stationer end en nationaloperatør har.

Kilde: Epn.dk.

Containere til Aalborg Øst

Hvis man har været i Jylland i den senere tid, så vil man kunne se en række godstog med røde containere på, som har været på vej til Aalborg.

Det er Royal Arctic Line, som har fået bygget 600 nye containere i Kina og nu er det så på vej mod Aalborg og skibene til Grønland. I stedet for selv at få dem sejlet, så låner rederiet dem ud til at andre, som har behovet og dermed havner de forskellige steder i Europa og skal så resten af vejen til Aalborg og det sker med tog fra Hamborg. Det er Railion, der har transporten, men lader CFL Cargo kører toget i Danmark. Der er plads til 70 containere i hvert tog og der mangler omkring halvdelen, så der er fortsat tog i weekenden.

I Aalborg kører toget til Aalborg Øst, containerterminalen og Grønlandshavnen ligger.

Billedet er hentet her og er taget af Peer Foght i Århus. Enkelte oplysninger skyldes Railorama.dk.

CFL 1800 i Danmark

CFL Cargo er begyndt at hente egne lokomotiver til Danmark i stedet for kun at anvende de gamle MY- og MX-lokomotiver, som CFL Cargo har overtaget fra lokalbanerne.

Der er tale om lokomotiver af typen 1800, der skal fungere som ekstra trækkraft bag ved CFL Cargos lokomotiver der er udstyret med ATC. 1800-lokomotiverne har samme motor som MY og leveret i perioden 1963 - 1964.

På banefoto.dk findes der bileder af CFL 1806 i Padborg.

Billede fra rail.lu.

Øresundsudbudet

Arriva antyder at DSBFirst har givet et uforholdsmæssigt lavt bud på øresundstrafikken. Det skriver Epn.dk. DSBFirsts bud er omkring 680 millioner kroner billigere i kontraktperioden end Arriva siger adm. direktør i Arriva, Johnny Hansen, fortsætter:

...prisen svarer til, at hver gang vi kører med 100 tog, vil DSB kunne gøre det
samme med 81. Det er simpelthen for vanvittigt,

Ved udbuddet af trafikken i Midt- og Vestjylland, som Arriva vandt, blev DSB dømt ude på baggrund af for lav en pris.

Det er uklart hvorfor det børsnoterede Firstgroup med 74.000 ansatte og en omsætning på mere end 10 milliarder kroner skulle investere i togdrift omkring Øresund for at tabe penge. Jeg tror derfor at den forretningsplan som DSBFirst har lavet også hænger sammen. Passagervæksten på strækningen jo enorm og med flere passagerer, så bliver der automatisk også en bedre økonomi.

Kilde: Epn.dk.

DSBFirst vandt

OPDATERET:
Det bliver DSBFirst, som er ejet af DSB og det britiske transportselskab First, der kommer til at drive øresundstogene fremover. Det skriver DSB i en pressemeddelelse.

Med overtagelsen af hele øresundstogdriften, som sker fra køreplanskiftet i januar 2009, så kommer DSB til at blive den største skandinaviske togoperatør. Kontrakten løber frem til 31.12.2015 0g med en option frem til 31.12.2017.

DSBFirst planlægger en række tiltag, som - sammen med en fornuftig pris, staten sparer omkring 100 millioner om året på den nye aftale - har sikret DSBFirst ordren:

• Helsingør, Kokkedal og Tårnby Stationer bliver døgnåbne og der indrettes 7-Elevenkiosker på dem i stedet for de eksisterende Kort&Godt-butikker. Herudover kommer der 7-Eleven butikker på de øvrige stationer på Kystbanen, der kommer til at være åbne fra kl. 6 - 24.. Stationerne på den svenske side indgår ikke i udbuddet.
• Fjernsyn. I lighed med forsøget i S-togene, så opsættes der fjernsynsskærme i øresundstogene. Men i øresundstogene bliver det TV2 der skal levere indholdet. Historien melder ikke noget om, hvad der skal vises i togene i Skåne.
• Mere og tydligere videoovervågning i ventesale og på perroner.
• Herudover er der 22 tiltag, som skal sikre bedre regularitet.

DSB vandt sit hjerteblod og er blevet mere salgsklar for staten end tidligere. Den nye kontrakt giver en lavere betaling til DSB og det må være et krav at de penge bliver inden for jernbanesektoren, således at der enten kan investeres i nye stationer, flere tog eller indgå i beløbene til forbedringer af skinner og signaler.

Kilder: Sydsvenskan, DSB, Politiken, Skånetrafiken

Havnetunnel

For at få råd til en havnetunnel, så ønsker Martin Geertsen, der er Kultur- og Fritidsborgmester i København, at sælge de dele af Nordhavnen, som ikke i forvejen skal anvendes til at finansiere statens andel af metroens 4. etape. Martin Geertsen foreslår denne finansiering i stedet for bompenge, som Overborgmester Ritt Bjerregaard tidligere har foreslået. Tidligere har Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentsen været på banen med et forslag om at flytte havneaktiviteterne til Prøvestenen.


Med en havnetunnel fra Lyngbymotorvejen via Nordhavnen på bunden af havneløbet og med adgange ved Refshaleøen, Amager Boulevard, Enghavebrygge og endelig med opkørsel ved Sjællandsbroen og dermed adgang til motorvejsnettet.

Jeg er tilhænger af en havnetunnel, der kan flytte biltrafikken fra Københavns gader og ned under vandet. Men det kan fortsat ikke være rigtigt at de danske politikere overhovedet ikke tænker jernbane og havnevirksomhed sammen. En placering af en ny havneterminal ved Kastrup Lufthavn og dermed jernbanen vil være fremtidssikret.

Kilde: Dansk Politik.

Onsdag, kl. 13.00

Det er på onsdag kl. 13.00, at Trafikstyrelsen og Skånetrafiken offentliggører hvem der vinder udbudet af trafikken på Kystbanen, over Øresund og på dens skånske side og endvidere med option på driften af strækninger i de tilsluttende len i Sverige (fra Skåne til Göteborg, Kalmar eller Karlskrona). På den danske side er der tale om 4,8 millioner togkilometer, i Sverige 5,9 millioner togkilomter med yderligere 5,5 millioner togkilometer i optionen.

For DSB er der tale om hjerteblod, Kystbanen transporterer 20 millioner passagerer om året og står for 10 procent af DSB's samlede forretning. Såfremt DSB, der er gået sammen med den engelske togoperatør First i DSBFirst, mister togtrafikken, så er der tale om et alvorligt slag mod fremtidige indtjening for DSB og dermed prisen, når DSB bliver sat til salg.

Kilde: Berlingske Tidende.

Med Hector Rail via Femern

Jeg har tidligere skrevet om Hector Rail og deres nye lokomotiver, der kan køre både i Sverige, Tyskland og gennem Danmark og dem bliver der god brug for, da Hector Rail har skrevet en femårig kontrakt med den nederlandske godstransportør Van Dieren om det er Hector Rail, der skal levere lokomotiver og personale til 5 ugentlige transporter fra Nörrköping i Sverige til Herne i Sydtyskland. I dag er der 3 ugentlige transporter.

Togene kører jo gennem Danmark og med dels denne stigning og dels med Railions tilsvarende investeringer og den store miljøgevinst, der er med godstog i stedet for lastvogn, så må det forventes at stadig flere virksomheder vil omlægge sine transporter til jernbane og det kræver særlig kapacitet i Danmark, da mange transporter jo går fra Sverige til Tyskland.

Fra sammenfletningen mellem godsforbindelsen fra Øresundsbroen og hovedstrækningen mellem København H og Roskilde ved Hvidovre Fjern og til Snojhøj skal disse lange godstog dele pladsen med passagertog og lokale godstog, så det kniber snart med pladsen.

Med en ny jernbane over Køge og en fast forbindelse over Femern Bælt bliver det muligt at lade transittrafikken gå fra Øresundsbroen via Køge og videre mod Femern Bælt og Tyskland, uden at skulle den lange tur over Storebælt og med store muligheder for forsinkelser for den indenlandske trafik.

Femern Bælt Broen har aldrig været tænkt som et integrationsprojekt mellem Lolland og Femern, men som en aflastning for den internationale trafik gennem Danmark. Derfor er forbindelsen vigtig.

X32 på Helgoland

På Helgoland Maskindepot, hvor DSB Togkomponenter El-tog hører hjemme og som ligger ved siden af Svanemøllen Station, kan man få øjeblikket se en række Øresundstog (litra ET/X31K) med en anderledes bemaling, der har en rød stribe på langs af togsættet og teksten Göteborg - Kalmar- Karlskrona. Det er en særlig udgave af de almindelige Øresundstog (med litrabetegnelsen X32K), der har bedre benplads og en særlig caféafdeling og har kørt Kust til Kust i Sverige mellem Göteborg og Kalmar/Karlskrona.


Togene har ikke tidligere været i København, da DSB ikke har ønsket dette, på grund af den særlige indretning. Men nu er de under ombygning, så de kommer til at have samme indretning som de øvrige Øresundstog og det skyldes at Blekinge Kustbana, der går fra Kristiansstad til Karlskrona er genåbnet som en elektrificeret jernbane og her skal der indsættes øresundstog i de løb, der også indeholder Kystbanen på Sjælland. Selve turen fra København til Karlskrona tager 3 timer og 39 minutter.

Også tidligere har der været direkte forbindelser mellem København og Karlskrona og det var med Kustpilen, som bestod af togsæt af samme type som de danske IC3 (med litrabetegnelsen Y2).

IC4 på mandag

I dag var pressen inviteret med på prøvetur med IC4-togsættet og på mandag kommer toget i overvåget prøvedrift, hvilket betyder at det ikke er alle afgange der bliver med passagerer.

Når dette ene togsæt kører godt nok, så kommer turen til yderligere tre, og herefter skulle typegodkendelsen være på plads og endelig mangler der en godkendelse til at køre i tunnellen under Storebælt.

Kilde: DSB.

62 lokomotiver til Randers

Den eneste togfabrik i Danmark, Bombardier Transportation i Randers, har fået kontrakten på at renovere 62 diesellokomotiver for det svenske godstogselskab Green Cargo, der i øvrigt tidligere på året købte sig ind i Railion Danmark.

Diesellokomotiverne - af typen T44 der blev leveret i perioden 1968 - 1987 - bliver stort set skilt ad og samlet igen med nye motorer, der reducerer CO2-udslippet med 20 procent og partikeludslippet med 60 procent og samtidig får lokomotivførerne med arbejdsforhold i førerrummet (herunder et køleskab).

I første omgang er der tale om et antal prototyper, som der skal ombygges og der sker allerede her i 2007, senere, i perioden 2009 til 2013 kommer så selve ombygningen. Udover de allerede aftalte 62, så har Green Cargo option renovering af yderligere 40 lokomotiver.

Randersfabrikken kan se frem til omkring 100 nye timelønnede medarbejdere og 20 nye ingeniører. Tidligere i år fik fabrikken også en kontrakt på renovering af 30 regionaltog til de hollandske statsbaner og sammen med denne nye ordre, så er der tegnet kontrakter for en milliard til fabrikken i Randers.

Kilder: Green Cargo, Dansk Metal, Epn. Foto: Hans Hägerth, Järnväg.net

Har, km 19,9

Jeg har tidligere omtalt en hastighedsnedsættelse midt i Hareskoven, den eksisterer ikke længere, men toget kører fortsat med en nedsat hastighed, så hvad er der sket?

Jo. Med virkning fra d. 11. juni er der kommet en ny strækningsinformation (TIB) for strækningen mellem Svanemøllen og Farum og her viser det sig at strækningshastigheden som sådan over denne samme strækning er sat til 50 km/t. Hastighedsnedsættelsen var til 30 km/t.

Ganske fikst. Man reducerer antallet af midlertidige hastigheder ved simpelthen at ændre på strækningshastigheden. Men det kommer vi ikke meget hurtigere frem af.

Ud & Se med MY1126

I gamle dage var de danske intercitytoge sammen af lokomotiver og vogne og i år er det 50 år siden af lokomotivet MY 1126 blev leveret til DSB. Derfor arrangerer Jysk Veterantog, der i dag ejer MY 1126 en særtur rundt i Jylland:

Turen afholdes lørdag den 1. september, med afgang fra Fredericia kl. 09.22. Der køres via Vejle - Herning - Holstebro til Struer, hvor der bliver et ophold på godt en time. Fra Struer køres via Holstebro - Ringkøbing - Skjern - Herning - Vejle til Fredericia, hvor der er ankomst kl. 16.58.

Det koster kr. 250 for hele turen, der omfatter noget af det naturskønne Midt- og Vestjylland.

Mon ikke er bliver tid til en tur til det jyske d. 1. september. Jeg tror det.

Kilde: Jysk Veterantog.

Scandlines, Socialdemokraterne og Femern Bælt

I dag blev Scandlines AG solgt af sine ejere Transport- og Energiministeriet og Deutsche Bahn AG solgt til en konsortium bestående af Allianz Capital Partners GmbH, 3i Group og Deutsche Seereederei GmbH i Rostock for 11,6 milliarder.

Heraf tilfalder halvdelen den danske stat og det store spørgsmål er så nu, hvad de skal bruges til? Transport- og Energiminister Flemming Hansen vil i først omgang placere dem i statskassen, trafikordførerne fra Venstre og Det Konservative Folkeparti mener at de skal gå til finansieringen af nye signaler på det danske jernbanenet. Den Socialdemokratiske trafikordfører Magnus Heunicke er omvendt af den holdning, at pengene skal bruges i Vestdanmark:

hvis Østdanmark får en Femernbro, vil vi bruge et betragteligt beløb af
scandlinespengene til at tilgodese konkrete projekter vest for Storebælt.

Magnus Heunicke er valgt på Sjælland, så hvorfor han nu er blevet bannerfører for den jyske trafikmafia må stå hen i det uvisse. Først og fremmest må det være et krav at pengene fra salget anvendes til forbedringer af jernbanen og herefter foretage de nødvendige prioriteringer af ny og forbedret jernbaneinfrastruktur uanset om det er i Jylland, på Fyn eller Sjælland. Der er masser af projekter at tage fat på.

Kilder: Transport- og Energiministeriet, TV2 og Socialdemokraterne.

Køreledningsnedfald

Tirsdag aften faldt en køreledning ned på perronen mellem spor 5 og 6 på København H og ramte 7 personer, der blev indlagt på Rigshospitalet, men som nu er udskrevet. Hvorfor køreledningen faldt ned undersøger Havarikommissionen for øjeblikket.

Sidste år skete det i alt 32 gange (12 gange på S-togsnettet og 20 gange på fjernbanen) at en køreledning faldt ned og ingen gange er det gået ud over mennesker. Af de 32 køreledningsnedfald skyldes de 12 strømaftagerne på togene, 17 skyldes vejret, fugle eller hærværk og endelig er der 3 der skyldes Banedanmarks anlæg (master, ophæng og tråd). Banedanmark mener ikke, at de kan gøre meget mere for at forhindre nedfaldene. Kim Andersen, der er områdechef i Banedanmark siger til 24timer (her citeret efter 180Grader)

Der vil altid falde køreledninger ned. Vi kan lære meget af de her hændelser, men vi kan ikke gøre mere, end vi gør nu,”

Det er så ikke nok for Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen, der til 180Grader siger, at:

Vi skal have sikret, at det her overhovedet ikke kan ske, og derfor undrer det mig, at Banedanmark ikke kan gøre noget.

Det er første gang i Danmark at passagerer er blevet ramt af en nedfalden køreledning og der har kørt el-tog i Danmark siden 1934 og hver dag anvender 400.000 S-toget uden at det har skabt problemer tidligere og ledningerne undersøges tre gange om året, netop for at undgå fejl.

TV-Avisen havde en "panik-indslag" med 3 togpassagerer, der lige pludselig var blevet meget bange for køreledningerne og et interview med Banedanmark, som næsten måtte love at samtlige køreledninger bliver set efter i løbet af denne uge. For mig er det uforståligt, at Venstres trafikordfører finder årsag til at blande sig her, når der er masser af andre udfordringer på jernbanen, som fortjener mere opmærksomhed: Høje priser for godstog, skinneproblemer og manglende beslutninger om nyanlæg af jernbane mellem København og Ringsted via Køge, dobbeltspor på nordvestbanen og muligheden for at genåbne stationer.

Kilder: 180Grader, Banedanmark, DSB.

Tilladelse til IC4

Tirsdag eftermiddag fik DSB endelig Trafikstyrelsens tilladelse til at sætte et IC4-togsæt i drift med passagerer, som tidligere omtalt. DSB skal bruge de næste dage til få togsættet endelig i orden og prøve dem mere af i samspil med den øvrige drift, så DSB ved at de kommer til at virke, når de første passagerer sætter sig ind i togsættet og det kan blive et tidspunkt i næste uge. Det siger DSB's administrerende direktør Søren Eriksen:

Jeg er selvfølgelig meget glad for, at vi nu endelig har fået tilladelse til at køre med passagerer med IC4-toget. Det har vi ventet på i lang tid, også for lang tid, og det er klart utilfredsstillende. Men nu glæder vi os til at kunne køre med kunder i mellem Århus og Aalborg – formentlig fra en gang i næste uge.

Togsættet indsættes i to almindelige togløb mellem Århus H (Ar) og Aalborg (Lindholm, Lih) efter følgende plan, i følge Jernbanen 2/2007:

Tog 3101

Afg. Ar 04.54,

Ank. Lih 06.46

Tog 3122

Afg. Lih 08.00

Ank. Ar 10.00

Tog 3137

Afg. Ar 14.22

Ank. Lih 16.12.

Tog 3160

Afg. Lih 17.00

Ank. Ar 19.00

Næste stop: Århus H og IC4.

Kilde: DSB.

Den nye S-togskøreplan

For mere end et år siden omtalte jeg DSB's planer om en ny S-togskøreplan og nu er den udkommet. Med alle de ny 4. generationstogsæt, så er det muligt for togene at accelerere hurtigere fra stationerne. Det betyder at selvom linje H får 4 nye stationer (samtlige tog vil nu standse på samtlige stationer inden for Ringbanen), så vil det være 1 minut hurtigere at køre strækningen mellem København H og Frederikssund.

Linjestrukturen forenkles, da +-togene udgår og der generelt bliver ti minutters drift på samtlige strækninger i hverdagene (mandag til lørdag, søndag og om aftenen er der 20 minutters drift), baseret på tre grundlinjer:

A (Hundige-Farum),
B (Høje Taastrup-Holte) og
C (Frederikssund-Klampenborg)

Og disse suppleres med yderligere tre hurtiglinjer:

Linje E (Køge-Hillerød), der kører hvert 10. minut om dagen og hvert 20. minut om aftenen og på søndage.
Linje H (Frederikssund-Østerport), der både dag og aften kører hvert 20. minut. Bliver 4 minutter hurtigere end linje H er i dag.
Linje Bx (Høje Taastrup-Farum) med 20 minutters drift. Som den eneste linje i den nye køreplan kører linje Bx kun i myldretiderne

Endelig fortsætter ringbanen (linje F) at køre hvert 5. minut på hverdage og hvert 10. minut om aftenen, lørdag og søndage.

Kildedal Station (mellem Måløv og Veksø) vil fremover kun blive betjent mandag til lørdag i dagtimerne. Dermed går DSB S-tog væk fra princippet om at alle stationer betjenes hvert 20 minut alle ugens dage.

Generelt kan vi passagerer se frem til en bedre S-togs produnkt, når vi har lært de nye tider. Jeg arbejder i Kirke Værløse og anvender derfor S-toget mellem Nørreport og Værløse. I dag tager turen med linje H 32 minutter og med H+ 26 minutter. Fremover vil det med linje A tage 31 minutter eller med linje Bx 28 minutter.

Kilde: DSB. Selve køreplanen kan findes her.

Med tog eller fly?

En flybillet mellem København og Århus er ikke meget dyrere end en togbillet. Det skriver Netavisen 180Grader. En billet tur/retur koster med toget 644, hvorimod flybilletten koster 680, baseret på en søgning på hjemmesiden Flybillet.dk, og flyvetiden er 35 minutter, mens toget tager lidt mere end 3 timer.

Beregningerne på flybillet.dk er baseret på et tilbud og derfor mener DSB at man skal beregne i forhold til DSB's billige billetter, kaldet DSB Orange. Men som tidligere beskrevet så er DSB's medarbejdere ikke gode til at fortælle om de Orangebilletter.

Det er jo altid interessant at sammenligne priser og forbindelser. Med flyet ender du i Tirsrup og har en times tid til Århus, ligesom du ender i Kastrup Lufthavn og ikke direkte i centrum.

Jeg har forsøgt en tilsvarende udregning først på SAS' hjemmeside og her viser prisen sig for en enkelt billet til Århus i morgen kl. 12 at koste enten kr. 805 (på Economy) eller kr. 1.125 (Economy Flex) for en enkelt billet. En tur med DSB koster kr. 322 (Standard) eller kr. 473 (DSB 1.). Man kan også vælge den nævnte DSB Orange, som skal bestilles mere end en uge i forvejen og koster kr. 160.

Generelt er problemer at billetsystemerne bliver mere og mere komplekse, så det er svært for os passagerer at overskue dem. Flyselskaberne er blevet gode til at lave forskellige billettyper og forskellige særlige regler og dem er togselskaberne ved at lære at anvende.

Mulighederne i indenrigsflyvningen kan min gode ven Andreas Krog i øvrigt fortælle mere om i et andet indlæg.

Kilde: Netavisen 180Grader.

IC4 - lige om lidt

Nu skulle være ganske vist: DSB's stærkt forsinkede IC-4 tog kan allerede om en uges tid være godkendt til drift med passagerer. Herefter skal DSB bruge en uges tid på at få det sidste på plads og så kan et togsæt være drift med passagerer mellem Århus og Aalborg.

Det er Trafikstyrelsens sikkerheds chef Lars Munch, der kommer med den vurdering:

Det vi kigger på nu er sikkerheden på toget. Vi skal have den sidste
dokumentation til at falde på plads for at sikkerheden er i orden til at køre
med passagerer. Den tror jeg, at vi er færdige med inden for en uge.

Når det første tog kører med passagerer, så kan de restende togsæt blive opdateret og blive godkendt. Når der er fire godkendt, så kan de sættes sammen og blive typegodkendt og endelig skal de godkendes til tunnelkørsel.

Mon ikke et par dage af sommerferien skal bruges til at tage til Århus og Aalborg? Jeg tror det.

Kilde: Danmarks Radio.

Spor på Amager III

Jeg har tidligere været hen ad Islands Brygge og langs Amagerbanen. Hvor Amagerbanen gik i gamle dage ligger nu metroens tredje etape og den åbner d. 28. september 2007 og banen er faktisk godt på vej og fulgte i dens spor for et par uge siden. Det er muligt at følge med på Google Maps, hvor jeg har markeret placeringen af fotografierne.

Først er vi ved Amager Strand Station, som skærer over Italiensvej. Billedet er taget mod syd fra den vestlige side af stationen. Uret går og der mangler kun en nedtælling til næste tog...

Ved følge sporet syd på, så kommer vi til et sidespor ved Formosavej, hvor arbejdskøretøjerne i øjeblikket holder. I baggrunden ses en stibro, der går på tværs af banen. Langs med banen findes der en hel del under- og overgange, der skal gøre det muligt for de omkringboende at komme på tværs af banen.

Her er vi nået til Kastrup Station med Wencks gamle stationsbygning i baggrunden.

Metroen ender for enden af Terminal 3, men togene kommer til at holde helt ude over godsbanen mellem Tårnby og forbindelsen til Sverige (den ses i midten af billedet), der hvor metrotoget holder. Fra perronen kan man komme tørskoet ind i lufthavnen og til stationen Københavns Lufthavn, Kastrup (DSB's station), mens metrostationen bare hedder Lufthavnen. Bag stationen ligger Hilton

Tværs over Øen med regionaltoget til Ørestad og så lige en tur ned forbi Vestamager Station, hvor man kan se den kommende informationstavle med tiderne for turen til Lufthavnen:

Miljøbelastning på tog og vej

De fem store europæiske jernbanegodstransportselskaber Railion, Green Cargo, SBB, SNCF og Treniitalia er gået sammen om en internetside, hvor det er muligt at beregne hvor meget CO2, som en transport udleder: EcoTransIT.

En beregning på at flytte 40 tons gods fra København til Århus viser at toget kun udleder halvt så meget CO2 end en lastbil og det er kun forbi man kun kan køre med dieseltog, hvis der var mulighed for at køre el-tog så ville udledningen være en femtedel. Udover tog og lastbil, så kan man også sammenligne med fly og skib.

Kilde: Railion.