Først er vi ved Amager Strand Station, som skærer over Italiensvej. Billedet er taget mod syd fra den vestlige side af stationen. Uret går og der mangler kun en nedtælling til næste tog...
Ved følge sporet syd på, så kommer vi til et sidespor ved Formosavej, hvor arbejdskøretøjerne i øjeblikket holder. I baggrunden ses en stibro, der går på tværs af banen. Langs med banen findes der en hel del under- og overgange, der skal gøre det muligt for de omkringboende at komme på tværs af banen.
Her er vi nået til Kastrup Station med Wencks gamle stationsbygning i baggrunden.
Metroen ender for enden af Terminal 3, men togene kommer til at holde helt ude over godsbanen mellem Tårnby og forbindelsen til Sverige (den ses i midten af billedet), der hvor metrotoget holder. Fra perronen kan man komme tørskoet ind i lufthavnen og til stationen Københavns Lufthavn, Kastrup (DSB's station), mens metrostationen bare hedder Lufthavnen. Bag stationen ligger Hilton
Tværs over Øen med regionaltoget til Ørestad og så lige en tur ned forbi Vestamager Station, hvor man kan se den kommende informationstavle med tiderne for turen til Lufthavnen:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar