onsdag, februar 01, 2012
Mere brug for rejsekortet
Til maj udvides med busserne i city og på Amager og i juli gælder det også for busserne i Nordsjælland. Senere i 2012 gælder det for alle DSB's og Arrivas tog i hele landet. Der er i alt 92.000 der anvender rejsekortet og heraf er vi 1.781 pilotkunder i Hovedstadsområdet.
Indtil videre har mine rejser været forholdsvis afgrænsede, men nu kan man forsøge med mere avancerede rejser:-).
Kilde: Rejsekort.dk
torsdag, september 20, 2007
Mere om rejsekortet
Du rejser i din blog et helt relevant spørgsmål, nemlig hvorvidt rejsekortet kan betyde mulige 'propper' på stationerne, når passagerer tjekker ind og tjekker ud. Jeg kan oplyse, at vi har lavet udførlige analyser og spidsbelastningsberegninger på netop check ind og check ud for at undgå 'propper'. Derfor sørger vi for at afstemme både antal og placering af check ind- og check ud-kortlæsere på de respektive stationer, så de kan klare store spidsbelastninger. Selve målsætningen med rejsekortet er netop at gøre det endnu nemmere at rejse med tog, bus og metro.På Taastrup Station spottede jeg, alene ved den ene indgang, da også 4 terminaler, så der er åbenbart tænkt over spidsbelastningerne. Nu ser jeg frem til at afprøve systemet og vil naturligvis løbende følge med i forsøget og dets resultateter og skrive om det her på Infrastruktur.
mandag, december 19, 2011
Rejsekort
Da jeg har et periodekort med seks zoner, så er det ikke hver dag jeg kommer til at bruge det, men på en kortere tur i søndags med Metroen fik jeg muligheden og lagde derfor kortet i min pung og drog af sted.
På Amagerbro tjekkede jeg ind ved en stander, ved at føre min pung hen foran det blå punkt og det virkede uden problemer - Jeg havde frygtet, at jeg skulle have kortet op ad pungen.
I metroen var der kontrol og jeg viste mit kort til personalet, der ikke gjorde mere, men sagde ok til det. Det undrer mig så lidt: Hvorfor kan jeg nøjes med at vise et kort, uden at det bliver tjekket?
Efterfølgende stod jeg af på min ankomststation og tjekkede ud og standeren fortalte mig prisen på turen og, hvor mange penge, som jeg har tilbage.
Det første tur foregik uden problemer, nu glæder jeg mig til at komme længere ud på Sjælland og prøve det rigtig af.
tirsdag, juli 26, 2011
Stationen i skoven
Hareskov Station blev, netop fordi den ligger smukt midt i Hareskoven, et forbillede for, hvordan man kan anlægge mindre stationer og holdepladser uden at ødelægge omgivelserne, f.eks. blev toilet- og depotbygningen placeret i en udgravning ved underføringen.
Men efterhånden har DSB udvisket den gamle enkelthed og tilføjet en lang række elementer, der i høj grad forstyrrer, som man kan se af dette billede:
Fra venstre kan vi se
- Den nye automat til brug for rejsekortet (den nuværende billetautomat er placeret lidt længere nede i sit eget skur),
- Herefter følger der to affaldscontainere til aviser,
- Ind- og udtjekningsautomater til rejsekortet
- To informationsskærme (der ikke virker!), der herfra skjuler flapskiltet med det næste tog
- Stempelmaskiner til klippekort, der af uransagelige årsager er malet blå
- Stempelmaskine til papirbilletter - der vist nok, måske fortsat skal bruges for rejser med DSB udenfor Hovedstadsområdet.
- Hvorfor har DSB ikke placeret den nye rejsekortautomat inden i den servicezone, der i forvejen er overdækket.
- Hvorfor bliver de skærme, der ikke virker ikke fjernet?
- Hvorfor blander man farveskalaerne sammen? Det kunne være fint nok med en grå farve, men hvorfor skal der være noget blåt?
- Herudover så er DSB S-tog i gang med fjerne urerne (eller de er ikke fjernet, de går bare ikke) på sine stationer.
Eget foto.
onsdag, februar 27, 2008
Hvornår kommer Rejsekortet?
Men Rejsekort forhandler for øjeblikket med leverandøren East-West om en ny tidsplan. Projekt Rejsekort blev startet i 2001 og i 2005 bliver East-West valgt som leverandør.
Kilde: Comon.
torsdag, september 13, 2007
Rejsekort
I dag var jeg forbi Taastrup Station og her er DSB gået i gang med sætte terminaler op til brug for kortlæsere til det nye Rejsekort, der skal erstatte de eksisterende takst- og betalingssystemer. I første omgang bliver systemet afprøvet af kunder på strækningen mellem Taastrup og Holbæk.Når systemet kommer i drift, så skal man gøre følgende, fortæller DSB's hjemmeside:
Når du begynder din rejse, tjekker du ind ved at holde rejsekortet hen på det blå punkt på én af de mange check ind-kortlæsere, der er placeret på perronerne og i busserne. Kortlæseren aflæser kortet og fortæller med tekst og lyd, at du med dit check ind er registreret. Det tager kun en brøkdel af et
sekund. Du skal lave et check ind, hver gang du skifter transportmiddel.Når din rejse er færdig, og du er nået frem til dit bestemmelsessted, skal du tjekke ud på samme måde, som du tjekkede ind. Denne gang ved en af check ud-kortlæserne.
Så du skal altså tjekke ind, hver gang du skifter transportmiddel, men kun tjekke ud én gang: når rejsen er færdig.
Rejsekortet forventes at blive sat i drift Øst for Storebælt i 2009 og vest for Storebælt i 2o1o.
Det lyder smart og kan formentlig forenkle noget, men jeg frygter når mere end 100 mennesker skal nå at "stemple" forbi på en S-togsstation, mens toget holder, hvornår er det mit bip, som maskinen kommer med? Samtidig tror jeg, at der kommer mange uafsluttede rejser, når folk glemmer at stemple ud. Men det må afprøvningen jo vise.
fredag, april 09, 2010
Zoner
Systemet blev indført en gang i 1970erne, så det er da mærkeligt, at man bo i Hovedstadsområdet uden overhovedet at have sat sig ind i de gældende regler.
Når rejsekortet på et tidspunkt er helt implementeret, så vil dette selv regne rejsens pris.
mandag, marts 30, 2009
En ikke-historie: Billetpriser
En billet til København koster kr. 94,50, mens en billet til Ringsted kan erhverves for kr. 84, men hvis man køber et klippekort, så koster rejsen til København kun kr. 40.50 og bliver derfor markant billegere end turen til Ringsted.
Tidligere på året var Forbrugerstyrelsen ude med en tilsvarende sammenligning, mellem almindelige billetter (herunder Ungdomsbilletter) og billig billetter (f.eks. DSB Orange), der - ikke overraskende - viser at DSB Orangebilletter er billigere end almindelige billetter.
Siden Hovedstadsområdet blev indført som takstområde i starten af 1970erne har reglerne jo været de samme, så denne historie kan de dovne journalister hente frem en gang hvert andet år og så kan de jo grine af de bureaukratiske statsbaner. Men det er jo Folketinget, der har bestemt reglerne og dermed må ansvaret jo placeres der. Når rejsekortet indføres, så forsvinder problemet. Det har altid været sådan at til rejser indenfor et takstområde, så gælder takstsystemet indenfor området, altså her Movias regler for Hovedstadsområdet (Takstområde H), men ved rejser over en takstgrænse (altså her til Movias Takstområde V) gælder DSB's rejseregler.
fredag, januar 20, 2012
Rejsekort II
Rejsen med S-toget er der ikke meget at berette om, men da jeg skulle stå af bussen, så virkede ingen af de to automater ved udstigningsdøren. Jeg henvendte mig derfor til chaufføren og han kunne omdanne den ene indtjekningsautomat til en udtjekningsautomat.
For en optimal løsning, så burde automaterne kunne håndtere både ind- og udtjekning - som de f.eks. gør i Dubai, hvor der findes et næsten tilsvarende rejsekort.
