mandag, marts 30, 2009

En ikke-historie: Billetpriser

Det kan være billigere at købe en billet fra Helsingør til Ringsted end fra Helsingør til Danmark, det fortæller Frederiksborg Amts Avis i dag og denne "nyhed" har bl.a. DR viderebragt, men der er jo ikke tale om hverken en nyhed eller for den sags skyld et problem:

En billet til København koster kr. 94,50, mens en billet til Ringsted kan erhverves for kr. 84, men hvis man køber et klippekort, så koster rejsen til København kun kr. 40.50 og bliver derfor markant billegere end turen til Ringsted.


Tidligere på året var Forbrugerstyrelsen ude med en tilsvarende sammenligning, mellem almindelige billetter (herunder Ungdomsbilletter) og billig billetter (f.eks. DSB Orange), der - ikke overraskende - viser at DSB Orangebilletter er billigere end almindelige billetter.


Siden Hovedstadsområdet blev indført som takstområde i starten af 1970erne har reglerne jo været de samme, så denne historie kan de dovne journalister hente frem en gang hvert andet år og så kan de jo grine af de bureaukratiske statsbaner. Men det er jo Folketinget, der har bestemt reglerne og dermed må ansvaret jo placeres der. Når rejsekortet indføres, så forsvinder problemet. Det har altid været sådan at til rejser indenfor et takstområde, så gælder takstsystemet indenfor området, altså her Movias regler for Hovedstadsområdet (Takstområde H), men ved rejser over en takstgrænse (altså her til Movias Takstområde V) gælder DSB's rejseregler.

1 kommentar:

Unknown sagde ...

En klip på klippekort koster kun 40,50 hvis man investere klippekort for alle zoner. Det gør man kun kører turen meget regelmæssigt. Der er andre alternativer. Fx.
- 24 timer billet - 120 kr - hvis man skal tilbage samme dag - 60 kr. pr vej
- Eller et blå klippekort - 130 kr. - 75 pr. vej (5 klip)