IC4 - nu med passagerer

DSB's IC4-togsæt er efterhånden været igennem de fleste tekniske testkørsler og snart er det tid for at passagererne kan benytte togene.

Når den tid kommer, så udgiver DSB en særlig køreplan for togene mellem Århus og Aalborg, der skal fremføres med IC4.

Det glæder jeg mig til, så er der en god årsag til at komme til Aalborg.

Kilde: DR Nordjylland

Carlsberg bliver på skinnerne

Bryggeriet Carlsberg, der i Danmark fremover kun vil brygge øl på sit bryggeri i Fredericia (når man kører mod Vejle, så kan man til højre lidt efter Fredericia se bryggeriet og med placeringen tæt på banen, så har Carlsberg da også anvendt skinnerne til transport af øl og råvarer mellem bryggeriet og lageret ved Høje Taastrup (togforbindelsen til bryggeriet i Valby blev lukket for en del år siden og resterne af sporet findes ved Enghave Station).

Men med de tidligere høje priser for Railions brug af kombiterminalerne (omtalt bl.a. i indlægget Ny tider for kombiterminalerne) har Railion ikke været konkurrencedygtig i forhold til den meget mere miljøbelastende biltrafik og aftalen var sagt op til 1. april.

Det er imidlertid lykkedes Railion og Carlsberg at nå til enighed om en ny aftale, der også fremover flytter øllet med toget. Fremover vil der dog kun være en daglig afgang, men dette tog kan Carlsberg fylde op selv.

Carlsbergs aftale viser, at det er muligt for toget at være konkurrencedygtige mod biltransporten, men det kræver bedre betingelser for jernbanen. F.eks. er det i Danmark væsentligt dyrere for at køre godstog end det er i f.eks. Norge eller Sverige. Det viser en undersøgelse, som European Conference of Ministers of Transportation (ECMT) har lavet. En togkilometer koster i Danmark 3 euro, hvor den i Sverige koster mindre end 1 euro.

Kilde: Carlsberg. ECMT: Train Access Charges.

TV i S-toget

Den danske it-virksomhed Mermaid Technology skal levere en intelligente skrærme til S-togene. Skærmene skal gøre det muligt for os passagerer at se nyheder, reklamer og trafikinformationer fra DSB i togene og på stationerne. På Østerport Station findes der i dag en skærm, der viser reklamer, men mon det er denne form, der skal udvides er ikke helt godt at vide. DSB fortæller ikke noget konkret og Mermaid Techology fortæller formentlig historien for at få et godt salg af sine aktier i forbindelse med sin børsnotering.

Vi passagerer kan så glæde os til at se TV2 News, mens vi venter på at komme ind på stationerne.

Kilder: Idag.dk, Mermaid Technology. Foto: René Strandbygaard.

København - Berlin med direkte tog

Fra december måned bliver det igen muligt at komme med toget direkte fra København H og Århus H til Berlin. Det sker når DSB og DB indsætter tyske togsæt af typen ICE-TD på begge strækninger. ICE-TD er dieseltogsæt på 4 vogne med cirka 200 pladser og de er bygget mellem 1998 0g 2000 og de har en maksimum hastighed på 200 km/t. Togene har været henstillet af DB efter en række tabte udbud. Togsættene udstyres med dansk ATC i løbet af 2007.

Med disse togsæt, så får DSB mulighed for at anvende de IC3-togsæt der i dag anvendes i trafikken i trafikken i Danmark.

I dag anvender omkring 330.000 passagerer togene årligt og DB forventer at dette stiger med 30 pct. frem til 2015. Rejsetiden fra København H til Berlin bliver fortsat omkring 6 timer, men den fra Århus H falder med en halv time. I dag er der i sommerperioden forbindelser fra København til Hamborg 6 gange om dagen og vinterperioden 3 gange.

Kilder: DSB, DB, Folketinget §20-spørgsmål 7095 i årgang 2005/2006, Hochgeschwindigkeitszuege (Tysk side om højhastighedstog, linket går til siden om ICE-TD).

Sex på sporet

Jeg har tidligere omtalt problemerne med at holde dyr og mennesker væk fra sporene. Men i Norge er problemet ikke dyr eller selvmordere, men derimod unge mennesker der har sex. Det skriver BT, som er baseret på en historie fra Norges Radio.

Hvordan de i Verdal i Norge tror at den tunnel, der skal åbne i 2009 skal løse det problem, det er så en anden historie.

LA 209

Hver dag når jeg tager toget til og fra mit arbejde i Værløse, så har S-toget kørt meget langsomt gennem en stor del af Hareskoven.

Ved et kig på Banedanmarks hjemmeside så kunne jeg konstatere, at der står følgende oplysninger under dagens LA, som viser de hastighedsnedsættelser er gældende pr. dags dato:

S-banen til Farum blev nyanlagt i 1977 og skal første renoveres i 2008, så mon ikke der kommer flere af den slags hastighedsnedsættelser i løbet af året.

Green Cargo køber en del af Railion Danmark

Green Cargo, der er den store svenske godstogsoperatør og som er ejet af den svenske stat, køber en del af Railion Danmark. Railion Danmark kommer fremover til at stå for trafikken mellem Sverige og kontinentet. Her kommer dels de eksisterende EG-lokomotiver og 23 nyindkøbte lokomotiver i brug. Når det fremover kun bliver et selskab, der står for transporten fra Sverige til Tyskland, så kommer toget til at stå bedre i konkurrencen med lastbiler og færger. Green Cargos eksisterende markedsandel halveres, når togene kører over en landegrænse.

Det nye selskab kommer fra starten til at køre 300 godstog, hvilket svarer til omkring 10.000 lastbiler. Green Cargo har i sin lokale svense trafik opnået en meget høj regularitet og det er denne regularitet, som det nye fælles selskab skal opnå på tværs af landegrænserne. I dag skal der skiftes lokomotiv 300 gange med der skal anvendes 150 lokomotivførere. Det er målet at der fremover kun skal anvendes 45 lokomotiver og 110 lokomotivførere.

Udover dette samarbejde så har Hector Rail, som tidligere skrevet, også investeret i nye lokomotiver. Konkurrencen om godset er stigende og godstogsoperatørerne sikrer jernbanen ny konkurrencekraft. Jernbanen er alt andet lige det mest miljørigtige valg for transport af gods.
Kilder: E24.se, Railion, Green Cargo.

På Svendborg Station

En gang var Svendborg en travl jernbaneby. Udover banen til Odense gik der jernbaner til Nyborg (man kan følge traceet bag ved 3F's gamle kursusejendom Svendborgskolen) og Fåborg. Men også Svendborg Havn leverede i 1971 10.000 godsvogne, bl.a. med færgerne til Ærø (denne trafik ophørte i 1994 og det sidste godstog kørte til Svendborg i 1997. I sin storheds tid var her 10 kilometer spor og 93 sporskifter. I dag består Svendborg Station af to perronspor og to perroner.

På den gamle godsstation er Nyborgvej blevet omlagt og nu er tiden kommet til en omlægning af personstationen og rutebilstationen. Den eksisterende hovedbygning, der er opført ved banens åbning i 1876 af N. P. C. Holsøe, bliver bevaret men en række udvidelser mod nord skal rives ned. Det er dog planen at den eksisterende stationsbygning ikke længere skal anvendes som station.

Den ombyggede station får tre perronspor (omtrent der hvor sporene allerede ligger i dag), der alle afsluttes med stopbomme - stationen ombygges altså til en rembroussementstation. Der anlægges nye perroner og den eksisterende perrontunnel nedlægges. Adgangen kommer altså til at ske ved nordenden, hvor der skal opføres en ny station og nord for denne bygning anlægges den nye rutebilstation.

Sporene på Svendborg Station er meget nedslidte og det er også længe siden at selve stationsbygningen er blevet renoveret (sidste gang der blev malet var i 1989-1990, hvor Poul Gernes malede farver i ventesalen. For mig er det noget uforståligt at det er nødvendigt at opføre en stationsbygning med en 80 kvm. stor ventesal i glas med 4 bænke og betalingstoiletter, når man allerede har en ganske velfungerende stationsbygning, der let kunne renoveres og bruges til formålet og når DSB Rejsebureau fortsat skal ligge i den eksisterende bygning. På perronerne skal der placeres 4 bænke mere, så der bliver 8 i alt.

24.5.2007: Opdateret, da Poul Gernes malede i ventesalen i 1989-1990 og ikke i 1984, som først skrevet.

Kilder: Lars Viinholt-Nielsen: Svendborgbanen i 125 år, SFJ-Bøger, 2001. http://www.fremtidenshavn.dk

Dansk Politik: Ministerium reklamerer for øl og sodavand

På hjemmesiden Dansk Politik, der fortæller om stort og småt fra den danske politiske verden faldt jeg over dette indlæg:

Dansk Politik: Ministerium reklamerer for øl og sodavand

Filmen kan man se her og den er i øvrigt produceret af Lynx/Vemøe, der er delvist ejet af A-pressen.

Nye lokomotiver til Hector Rail

Forleden skrev jeg om Railion, der har bestilt nye lokomotiver, der skal kunne køre direkte mellem Skandinavien og Tyskland og nu har Hector Rail også bestilt 10 nye lokomotiver, som skal kunne køre både dansk, tysk og svenske spor.

Det er lokomotiver af typen Traxx F140AC, som produceres af Bombadier Transportation, og Hector Rail har option på yderligere 10. Selskabet kører for øjeblikket tog i Sverige og Norge og det bliver årligt til 2,4 millioner togkilometer. Hector Rail blev etableret i 2004 og ejes af den norske shipping-familie Høgh.

Investeringer i lokomotiverne viser at der er behov for en udvidelse af jernbaneinfrastrukturen i Danmark, ellers kommer vi til at sande til i godstog

Med metroen til Lufthavnen

Til oktober åbner Metroens tredje etape fra Lergravsparken til Københavns Lufthavn Kastrup og nu er der kommet strøm på strækningen og de første metrotog er, uden passagerer, begyndt at tage strækningen i anvendelse og nu vender togene ude i banegraven nord for Øresund Station. Stationer og perroner er efterhånden klar og skiltene på stationerne fortæller at der endnu ikke er nedtælling til næste tog.

Selve strækningen er 4,5 kilometer lang og der er følgende stationer

• Øresund (ved Øresundsvej),
• Amager Strand (Italiensvej)
• Femøren (Hedegaardsvej)
• Kastrup (den gamle Kastrup Station)
• Lufthavnen (for enden af Terminal 3, hvis man går op ad trapperne i spidsen over mod Hilton-hotellet, så kommer indgangen til stationen til være for enden, mens selve perronen kommer til at ligge på broen over jernbanen og motorvejen til Sverige.

Med metroen kommer turen fra Lufthavnen til Nørreport til at tage 14 minutter. Hvis man sætter sig forrest i toget, så vil man have Lufthavnens kontroltårn, som fikspunkt hele vejen til Lufthavnen, sådan kan en flyrejse begynde. Man regner med i 2010 at have 250.000 passagerer hver dag.

Kilde: Metroens hjemmeside.

Bytrafik 1/2007

Bytrafik er medlemsblad for Sporvejshistorisk Selskab. Det nye nummer, der netop er udkommet, indeholder derfor også først en nytårshilsen fra selskabets formand Mikael Lund, der bl.a. kan fortælle at sæsonen 2006 var den næstbedste i museets historie med 32.818 besøgende og der er kommet 70 flere medlemmer til selskabet. Både museet og foreningen drives af frivillige, der lægger et stort arbejde i at vedligeholde og renovere sporvogne og busser og stå for museets drift.

Med to artikler om rejser, som selskabet har arrangeret til hhv. Rostock og Frankfurt, så er det interne stof i højsædet i dette nummer af Bytrafik. Om sporvogne er der dels en historie om sporvognsmotiver i Hong Kongs frimærker og mere interessant en beskrivelse af sporvognssystemet i Strasbourg:

I Strasbourg overvejede man i 1970erne og 1980erne om man skulle bygge en metro eller anlægge et sporvognsnet. Byrådet beslutter at anlægge sporvognsnettet og der er i dag 25,2 kilometer spor og man er i gang med at anlægge yderligere 15 kilometer. Herudover så planlægger man at lave et tram-train system, der kombinerer jernbane og sporvogne, så det bliver muligt at køre med sporvogn fra lufthavnen og til Europa-Parlamentets bygninger! I Strasbourg er det, med anlægget af sporvognsnettet og tilpasning af parkeringspladser i centrum, lykkedes at få flere at anvende den kollektive trafik.

Herudover indeholder bladet noter om sporvogne og ikke mindst letbaner og redaktionelt prioriteres letbaner over metrosystemet.

Bytrafik, februar 1/2007. Udgives af Sporvejshistorisk Selskab.

Nye lokomotiver til Railion

Den tyske godsoperatør Railion (der driver det meste godstrafik i Danmark og som er ejet af Deutsche Bahn) har bestilt op til 23 nye lokomotiver, der skal anvendes til godstrafikken mellem Sverige og kontinentet, dvs. gennem Danmark. Godstogene kører mere end 6 millioner tons gods hvert år.

I dag har Railion 13 EG-lokomotiver (som oprindeligt blev bestilt af DSB Gods), der kan køre på de forskellige spændings- og sikkerhedssystemer der findes i Sverige, Tyskland og Danmark. Dermed undgår man problemerne med at skifte lokomotiv i Padborg og Malmø. Læs mere om litra EG her.

Med de nye lokomotiver bliver Railion bedre stillet i konkurrencen med lastbiler og skibe om godstransporterne. Danmark er her kun interessant som transitland og dermed behov for yderligere kanaler til godstransport og her er der snart ikke meget plads, så behovet for en udvidelse af kapaciteten mellem København og Ringsted er på sin plads og i øvrige også behovet for en Femer Bælt Bro (ja - jeg har desværre skrevet det forkert en hel del gange).

Kilde: Railion.

Tog i sneen

Mens Danmark gemmer sig under sneen og giver problemer for trafikken over det meste af landet, så følger DSB S-tog sine beredskabsplaner for hvordan trafikken skal håndteres under en snestorm.

Jeg har på et tidligere tidspunkt behandlet disse planer og oplysninger fra DSB S-tog fortæller at pluslinjerne er aflyst og alle tog består af 2 af de lange togsæt (litra SA, opdelt i 8 dele). Dermed er vi i niveau 2:

Niveau 2: Togene kører som normalt (dog uden plustogene) og der ændres ikke
på antallet af vogne eller togsæt dagen igennem, alle tog kører med 8 vogne.

Ude i landet kan man opleve Banedanmarks 8 sneplove komme i sving og dermed kommer der også lokomotiver ud på strækningerne, men da Banedanmark ikke selv ejer trækkraft, så kommer f.eks. DSB Museumstogs MY 1101 på banen, på samme måde som i 2005, hvor den på fotografiet holder i Årslev. DSB's togsæt er nemlig ikke tunge nok til at fjerne sneen selv, så derfor er 4 MY-lokomotiver med i kampen mod sneen.

Fotografiet stammer fra DSB Museumstogs hjemmeside. Fotograf: Rasmus Skov.

Kilde: Transportnyhederne.

IC4 er på vej

I dag har Trafikstyrelsen givet DSB tilladelse til at køre med IC4-togene i såkaldt blandet trafik. Det betyder at toget allerede fra onsdag morgen er begyndt at køre mellem Århus og Aalborg. Toget kan fortsat ikke med passager, men blandt alle de øvrige tog, der kører på strækningen.

Herefter vil der være behov for yderligere test og ændringer til togets software, før vi passagerer endelig kan komme ud at køre med toget. Igen så vil de første sæt indgå i regionaltrafikken mellem Århus og Aalborg og det kan ske i måske allerede i starten af april måned.

Kilder: Epn.dk, DSB.

Parkering ved stationer

Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen foreslår at anlægge flere parkeringspladser ved stationerne for gøre det lettere for bilisterne at skifte til toget. Parkeringspladserne skal ligge tæt ved stationen og de skal finansieres ved at DSB sælger restarealer omkring stationerne, som ikke længere anvendes til togopgaver.

Det er sikkert en fin idé, men hvad får man ud af at sælge grunde tæt ved stationerne til privat for efterfølgende at bruge provenuet til at anlægge parkeringspladser på hvad der må antages at være de samme arealer?

At DSB ikke skal eje bygninger mv., men kun køre med tog, er ganske fornuftigt, DSB ejer i dag de fleste stationsbygninger og inventaret på perroner, mens Banedanmark ejer perroner og noget andet inventar på stationerne. Men ved bodelen mellem DSB og Banedanmark, så valgte man denne løsning og i følge DSB, så vil det svare til eksproriation, at tvnge DSB til at sælge arealerne.

Netop kombinationen af at pendlerne kan tage deres bil til den nærmeste togstation og her fra tage toget til byen er i øvrigt ganske god og disse findes allerede på en række stationer.

Kilde: TV2 Nyhederne.

Farvel til Femern Bælt Broen?

Som jeg konstaterede i et tidligere indlæg, så sætter den tyske trafikminister Wolfgang Tiefensee ikke broen over Femern Bælt øverst og de viste sig da også på dagens møde mellem Transport- og Energiminister Flemming Hansen og hans tyske kollega. Det er primært finansieringen af broen og landanlæggene, der skiller parterne. Det er Tyskland forventning, at der ikke gives tyske statsmidler til projektet, heller ikke form af statsgarantier. I stedet vil Tyskland prioritere jernbanen til Rostock og forbindelser på tværs af Tyskland.

Den endelige afgørelse om Femern Bælt Broen træffes i løbet af de kommende måneder.

Efter mødet er aftaleparterne i det danske trafikforlig (Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre) på banen med mere eller mærkelige forslag:

Dansk Folkepartis Walter Christoffersen kræver at projekteringen af anlægget afen ny jernbane mellem København og Ringsted via Køge (Læs mere i mit indlæg her) sættes i stå. Nu har anlægget af af denne bane ikke i sig selv noget med Femern Bælt Broen at gøre. Udvidelsen kræves for at klare udviklingen i det danske transportbehov og trafikken mellem Sverige og kontinentet.

Omvendt så mener Det Radikale Venstres Martin Lidegaard, at opgraderingen af jernbanen mellem Ringsted og Rødby Færge og Gedser kommer i gang. Her er Martin Lidegaard inde på noget. Hvis Tyskland forbedrer banen til Rostock og udvider færgehavnen, så kan det være, at der igen kan komme direkte tog mellem København og Berlin via Gedser.

Kilder: Epn.dk, Berlingske Tidende, DR Nyheder.

International Køreplan Syd

Jeg har tidligere skrevet om DSB's køreplan Tog i Danmark og i dag fik jeg fat i International Køreplan Syd, der viser de direkte tog mellem Danmark og det sydlige Europa og en lang række forbindelser mod f.eks. Storbritanien, Italien og Polen - og så kan man drømme sig ud i Europa uden for mange sikkerhedskontroller og væsker i små plastikposter:

London
Man kan tage toget fra København H kl. 17.38 til Hamborg, ankomst kl. 22.16, videre fra Hamborg Hbf kl. 22.47 til Bruxelles Midi, ankomst kl. 6.15 og videre med Eurostar, afgang 7.05 til London Waterloo, ankomst 8.26.

Zagreb
København H afgang 11.38 via Hamborg (ank. 16.16, afg. 17.01) og med endnu et skift i München (Hbf, ank. 23.04, afg. 23.40 og ankomst til Zagreb Glarni K. kl. 8.34.

Prag
Århus H afgang 7.04 ankomst Prag Hl.n. 19.34.

Rejsemålene er mange og langt de fleste kræver togskift i Hamborg. Der er tilsvarende udgivet en køreplan for forbindelser til Skandinavien.

International køreplan Syd, 22.01.2007 - 08.12.2007. Udgivet af DSB, Planlægning og Trafik.

Om modeljernbaner

I da jeg var barn havde jeg en modeljernbane i størrelse HO og fornyelig opdagede jeg en blog om netop modeljernbaner: MJ-blog. Danmark i model 1954. Her kan man læse om bygningen er vogne og lokomotiver og så der er anmeldelser af bøger og blade, der handler om jernbaner og modeljernbaner.

Occam, der står bag siden, har ganske interessant valgt at interessere sig for året 1954 og får dermed mulighed for både at anvende damplokomotiver og de nye MY-lokomotiver, der netop kom omkring dette år.

Følg med på MJ-blog og bliv klogere om en fascinerende hobby.

Dyr og mennesker på sporet

I denne weekend har der været to historier om adgang til sporene:

Dels er der den danske opfølgning på en svensk historie om videoovervågning af banestrækninger: Efter store problemer med hærværk på strækningerne gennem Lund og i den nordlige del af Malmø, der kostede Banverket omkring 1 million kroner om året, så satte man mere end 50 kameraer op og siden har man ikke opleveret hærværk mod spor og signaler. Herudover er det lykkes at forhindre 5 selvmord, hvor vagtpersonale har fået en potentiel selvmorder til at opgive sit forehavende. Undersøgelser viser at potentielle selvmordere i længere tid kredser omkring der, hvor de ønsker at begå selvmord og derfor lykkedes det for vagterne at finde dem og give dem den nødvendige hjælp - det er kun omkring 10 pct. der igen forsøger at begå selvmord.

I den danske dækning forsvandt hærværksdelen og det handlede nu kun om selvmord. De fleste stationer og sporområder har i dag videoovervågning og spørgsmålet er så om der skal sættes videokameraer op ved samtlige broer over spor? I Danmark overoplever DSB's lokoførere 110 tilfælde af selvmordsforsøg på strækninger.

Efterfølgende er det så blevet dyrenes tur: Hvert år rammer togene mellem 250 og 300 større dyr (køer, heste og hunde). Sidste år gik det i øvrigt udover en elg, som havde nået ringsted, inden det blev ramt af et intercitytog i fuld fart.

Det store spørgsmål er så om der skal sættes kameraer op, så der kan komme vagter ud og fjerne løsgående dyr fra sporet?

Problemet for Banedanmark er jo, at det er meget svært at hegne hele banen ind, så derfor startede Banedanmark og DSB i 2005 en kampagne som skal gøre personer, der færdes ved banen opmærksomme på, at et tog med der kører med 180 km/t er omkring 850 meter om standse. Herudover der flere og flere begyndt at anvende ikke autoriserede overgange og det skaber også flere problemer for lokoførerne.

Kilder: DR Syd, DR Nyheder, Sydsvenska Dagbladet, Banedanmark.