Jeg har tidligere skrevet om et evt. udbud af S-banen. Nu er brancheforeningen Dansk Kollektiv Trafik (DKT) på banen med en række ikke offentliggjorte beregninger om hvor meget, det er muligt at spare om året. Det skriver TV 2 Politik i dag.
DSB får, jf. kontrakten mellem Trafikministeriet og DSB, 2,5 milliarder kroner om året for trafikken.
DKT mener at der kan spares 25 pct. eller omkring en milliard kroner ved et udbud af samtlige danske togstrækninger. Underligt nok mente Arriva i forbindelse med den tidligere nævnte artikel om udbud af s-togene, at Arriva kun kan spare omkring 10 pct. på driften. Arriva har bestyrelsesformandsposten i DKT og er det eneste togselskab (bortset fra Metro Service), der er medlem.
Jeg har intet mod at der bliver foretaget et udbud af togtrafikken. Men besparelsen skal anvendes indenfor jernbaneområdet, f.eks. til investeringer i nye eller forbedrede strækninger eller flere tog.
Når selve analysen bliver offentliggjort vil jeg kommentere den her på bloggen.
mandag, oktober 24, 2005
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar