mandag, maj 14, 2012

TUS - nye, gamle farver

Hvis man bruger Flintholm som skiftestation, så vil man for øjeblikket se, at halvdelen af stationen har fået et nyt design. Det er en pilottest på et nyt fælles trafikinformationssystem, der skal kombinere frafikinformationen for de efterhånden mange operatører i den kollektive transport i København (DSB, DSB S-tog, DSB Øresund, Metroselskabet, Movia, Lokalbanen).

Grundlæggende er en række skilte skiftet ud og gjort mere neutrale med hvid baggrund og tekst i sort og pile i rød:


Herudover består konceptet af følgende elementer:
  • En samlet infozone, hvor informationen er samlet
  • Et 3D informationskort, der viser vej rundt på terminalen
  • Afgangsskærme, der viser alle transportformer og deres destinationer, disse placeres i inforzonen
  • Her og Nu skærme, der viser afgangene her og nu og som er ved skiftevejene. 
  • Stationsmarkør, der viser at der her er en terminal

Tankegangen og nogle af elementerne er også anvendt i forbindelse med informationsdi på Nørreport og ved Odense Banegård Center.

Efter selskaberne nu har brugt formuer på at udvikle deres egen identitet og fået tilstræbt et designcirkus og eller lavet et kaos så vender man nu tilbage til noget, der ligner DSB's gamle sorte og hvide skilte, hvor den røde farve også var anvendt til pile. 

Kilde: TUS. Eget foto.

3 kommentarer:

Lasse Storgaard sagde ...

Jo jo, men man har også hele tiden haft en afdeling der har arbejdet med brugervenlighed af deres systemer (digitale som analoge). Det kan være at den afdeling endelig har fået lov til at trumfe lidt. Det vil uden tvivl hjælpe.

Maja Højgaard sagde ...

Jeg har godt nok løbet forbi mange gange og undret mig over hvad den rød hvide cirkel på pæl betyder. Er det et signal omdelt nye design?

Unknown sagde ...

@Lasse: Du har helt ret. Mere brugervenlighed vil være godt.
@Maja: Ja. Det er markøren. Den viser at der her er en terminal og med mindre runde felter, hvilke trafikformer der er på denne terminal - uanset om der er tale om bus, tog, metro, den kommende letbane eller Lokalbanen.