tirsdag, november 18, 2008

København - Ringsted - Myter og fakta

9 kommuner (Greve, Høje Taastrup, Ishøj, Holbæk, Lejre, Roskilde, Odsherred, Solrød og Vallensbæk) er tilhængere af at udvidelsen af banekapaciteten mellem København og Ringsted skal ske ved at man anlægger et 5. spor mellem Hvidovre og Taastrup. I den forbindelse har de samlet det de kalder Myter afsporer debat om jernbanemilliarder:


Myte: En Femern Bro gør det nødvendigt med nybygningsløsningen.
Fakta: Trafikstyrelsens beregninger viser, at begge løsninger kan dække
kapacitetsbehovet, når Femern Broen åbner. (Miljøredegørelse 1, s. 24-25)

Det 5. spor medfører at det kun er kapaciteten mellem København og Roskilde der udvides og at der vil være plads til 4 - 5 ekstra tog i timen eller i alt 17 pr. time, da dette er kapaciteten på København H.

Myte: 5. sporsløsningens kapacitet er opbrugt med det samme.
Fakta: Trafikstyrelsens beregninger viser, at 5. sporet kan dække kapacitetsbehovet til efter 2030. (Miljøredegørelse 1, s. 24-25 og s. 34)

Det mener jeg ikke, at man kan læse ud af redegørelsen. Det er fortsat kapaciteten på København H, der er flaskehalsen og hvis man ikke planlægger at udvide den, så har de ret, men en bedre kollektiv transport og en forbedret køreplan giver nye trafikale muligheder og det er problematisk at borgmestrene kun ser isoleret på den eksisterende køreplan.

Myte: Nybygningsløsningen er en forudsætning for en rejsetid på en time mellem København og Odense.
Fakta: Rejsetiden med nybygningsløsningen mellem København og Odense er 66 minutter. Rejsetiden med 5. sporsløsningen er 4-6 minutter længere. (Miljøredegørelse 1, s. 32-34).
Det er korrekt. Men en tredjedel af forsinkelserne vil forsvinde med Nybygningen (Miljøredegørelse 1, s. 27). Det er ikke kun transporttiden, der er interessent, men ligeså meget at toget ankommer til tiden og her skaber det 5. spor ikke den fornødne ekstra plads.
Myte: Med nybygningsløsningen kan vi få højhastighedstog til Berlin.
Fakta: I maj i år udtalte daværende transportminister Carina Christensen til Ingeniøren: Højhastighedstog er alt for dyrt, og der er ikke noget kundegrundlag.
Der er naturligvis ingen sammenhæng mellem togsystemerne til Berlin og udbygninen af trafikken i Danmark. Men godstrafikken vil få bedre muligheder med nybygningsløsningen og pendlerne fra f.eks. Nykøbing Falster vil få 10 minutter kortere til København.

Myte: 5. sporsløsningen vil betyde kaos for de rejsende i 5 år.

Fakta: I 95 pct. af anlægsperiodens 1.825 dage vil alle tog køre efter planen eller med forsinkelser på op til 7 minutter. (Miljøredegørelse 1, s. 67).

Men samlet set betyder anlægget af det 5. spor 6.611.000 spildte passagertimer, Nybygningen kræver kun 1.263.000 timer (Miljøredegørelse 1, s. 69). Samtidig vil 5. sporet betyde at godstrafikken i alt 790 dage vil være indskrænket og være lukket i 460 nætter (Miljøredegørelse 1, s. 67). Det kan være ødelæggende for godstrafikken på skinner gennem Danmark.

Myte: Nybygningsløsningen får ingen alvorlige konsekvenser for natur og kultur.
Fakta: Nybygningsløsningen påvirker i stort omfang natur og kultur, og
løsningen vil medføre permanente ændringer med tab af natur- og kulturværdier.
(Miljøredegørelse 1, s. 42-76).

Ja. Men det 5. spor medfører at 6.600 boliger vil være belastet af støj, men det kun drejer sig om 3.800. Et hvert infrastrukturprojekt har sine umiddelbare omkostninger, men de langsigtede postive effekter er større.
Myte: Nybygningsløsningen er den samfundsøkonomiske bedste løsning.
Fakta: En række meromkostninger er ikke medregnet, og indtægterne er sat højt. Fra 2005 til 2008 er nybygningsløsningens indtægter fx opskrevet med 7 mia. Nybygningsløsningens økonomiske værdi for samfundet er overvurderet. (Miljøredegørelse 1, s. 81 og Strategianalyse 2005, s. 22).
Måske. Men de langsigtede effekter at den nye bane er fortsat større end ved det 5. spor. Hvad er det for meromkostninger, der ikke er medtaget?

Selvom borgmestrene taler om myter og fakta, så mener jeg fortsat, at nybygningen er den bedste og mest fremtidssikrede løsning.

Kilde: Høje-Taastrup Kommune, Trafikstyrelsen.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

En udbygning med 5. spor vile samtidig kunne sikre at kombiterminalen i Tåstrup kan sikres en bæredygtig fremtid. Det er jo helt hul i hovedet at man skal til at etablerer endnu en kombiterminal i området omkring Køge fordi at man laver en anden skinneføring. Alene anlægsomkostningen til en ny kombiterminal i Køge anslås af Trafikstyrelsen til 2mia! Dette gør banen mellem over Ringsted endnu billigere set som en samlet investering.

Se mere på http://www.facebook.com/group.php?gid=31834177725 og støt kampen mod en kombiterminal i Køge - og dermed kampen for et 5. spor over Roskilde