søndag, november 09, 2008

4 millioner tons gods på skinner

Det svenske godsselskab Green Cargo og den svenske stålproducent SSAB har indgået en 10-årig logistik aftale for transporten af stål mellem fabrikkerne i Borlänge, Luleå og Oxelösund. Der skal køres tre daglige tog mellem Borlänge og Lulelå og to daglige tog mellem Borlänge og Oxelösund. Hvis stålet i stedet skulle være kørt med lastvogne, så ville det kræve mere end 300 daglige transporter.

Green Cargo skal investere i 16 nye elektriske lokomotiver, der skal reducere energiforbruget med mere end 15 procent. Samtidig udskiftet Green Cargo motorerne i de diesellokomotiver, der anvendes internt på SSAB's fabrikker. Det betyder at C02-forbruget falder med 20 pct og udslippet af partikler falder med 60 procent.

Aftalen har en samlet værdi af 2,5 milliarder SEK.

Kilde: Green Cargo

Ingen kommentarer: