fra transport - Et oplæg om reduktion af CO2-udledningen fra transporten.
Omkring den kollektive trafik vil Venstre:
- Opprioritere investeringerne i den kollektive trafik, så den bliver til et mere attraktivt alternativ til bilen. Derved skal den kollektive trafik i de kommende år spille en større og større rolle – især i byområderne.
- Gøre det mere attraktivt at vælge den kollektive trafik frem for privatbiler, fx med tog til tiden, bedre trafikinformation, mere komfort mv.
- Skabe bedre rammer for at tage bilen til nærmeste station og derfra fortsætte med toget, bl.a. gennem etablering af flere ”parker-og-rejs”-anlæg ved de større pendlerstationer.
- Motivere til samkørsel i privatbiler og til øget brug af delebils-ordninger, eksempelvis gennem særlige parkeringspladser og flere kampagner.
- Undersøge mulighederne for forsøgsvis kørsel med særlige pendler-transitbusser i motorvejenes nødspor i myldretiden.
og på godsområdet vil Venstre:
- Gøre forsøgsordningen med modulvogntog permanent, hvis der som ventet kommer positive erfaringer ud af forsøget, samt arbejde målrettet for at fremme udbredelsen af modulvogntog til hele EU.
- Udbrede kendskabet til brændstofbesparende tekniske løsninger.
- Undersøge økonomiske incitamenter, der kan motivere transportvirksomheder til at satse endnu mere på CO2-reducerende tekniske løsninger.
Sikre en udbygning og forbedring af kombiterminalerne i Høje Taastrup og Taulov, så
der skabes bedre rammer for at flytte godstransport fra vej til bane. - Tage initiativ til, at der i EU kommer fokus på bedre vilkår for godstransport på bane, herunder ved udbygning af sporkapacitet og gennem bedre slottider til gods på bane.
- Investere i en ”havnepakke”, der skal sikre bedre veje og baner frem til kajen ved en række udvalgte danske havne.
- Understøtte initiativer, som er medvirkende til at flytte trafik og transport fra myldretiden til andre tidspunkter af døgnet, hvor presset på vejnettet er mindre.
- Gennemføre lovgivning, der giver kommunerne mulighed for at stille krav om mere miljøvenlige taxaer, der kører længere på literen og som er udstyret med partikelfilter.
Det er ganske fornuftige tanker, som Venstre er kommet frem med. Spørgsmålet er om der kommer penge med? Og om regeringen og dens støttepartier reelt ønsker at prioritere den kollektive transport. Det mangler vi endnu at se.
Kilde: Venstre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar