tirsdag, januar 08, 2008

Om transport og arbejde

Bilisternes organisation FDM har fremlagt en undersøgelse som viser at 20 procent af bilisterne vil arbejde mere, hvis trængelsesproblemerne blev mindre. Adm. direktør Thomas Møller Thomsen siger til Berlingske Tidende:
Jeg synes, det er interessant, at hver femte bilist er indstillet på at arbejde mere, hvis der ikke var trængselsproblemer. Især i en tid hvor der mangler hænder og hoveder på arbejdsmarkedet. Undersøgelsen giver selvfølgelig kun et fingerpeg, men den siger noget om, at folk betragter arbejdstid og transporttid som det samlede antal timer, de vil være væk fra deres familie og fritidsinteresser,

Omvendt mener 80 procent altså ikke, at de vil arbejde mere, selv hvis trængselsproblemerne forsvandt.

Man kunne faktisk vende problematikken om: 44 procent af de danske husstande har i følge Danmarks Statistik ikke en bil. Jeg tror at der mange af de langtidsledige og andre grupper med perifær tilknytning til arbejdsmarkedet befinder sig i denne gruppe. Hvis der var bedre og billigere muligheder for at tage tog eller bus, så ville de også lettere komme ud på arbejdsmarkedet. Som reglerne er i dag, så skal en ledig tage et anvist arbejde, hvis den daglige transporttid for vedkommende er under 4 timer i alt.

Kilde: Berlingske Tidende.

Ingen kommentarer: