I forlængelse af DSBFirsts sejr på udbudet af Kystbanen og trafikken over Øresund, så vil DSBFirst og Skånetrafiken på fredag underskrive en kontrakt om at DSBFirst også skal stå for den såkaldt lensoverskridende trafik, dvs. trafikken fra Malmø til Göteborg, Karlskrona og Allvästa. Den trafik køres i dag af SJ.
Med den nye kontrakt vil DSB, inkl. DSBFirst, køre 12 millioner togkilometer i Sverige, det svarer til 25 pct. af trafikken i Danmark. Kontrakten lyder på omkring 300 millioner om året og sikrer at DSBFirst bliver den eneste operatør på øresundstrafikken, hvor den i dag er delt op mellem DSB og SJ.
Med denne nye kontrakt vil DSB være halvvejs i mål med at 20 pct. af omsætningen skal komme fra udenlandske aktiviteter i 2010.
Kilder: Berlingske Tidende, DSBFirst.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar