- Nye vendespor ved Østerport, Hellerup, København H, Bagsværd. Pris: 20-50 mio. kr. pr. styk.
- Overhalingsspor ved Glostrup og Herlev. Pris: 20-30 mio. kr. pr. station.
- Mulighed for at køre hurtigere ind og ud af stationer. Pris: to mio. kr. pr. station.
- Ekstra perronspor ved Køge, Ballerup og Høje Taastrup. Pris: 15-25 mio. kr.
- Dobbeltspor på Farumbanen ved Fiskebækbroen: Pris: 50-70 mio. kr.
- Tekniske løsninger, så S-togene kan køre med tættere interval. Pris: 2-10 mio. kr. pr. tiltag.
- Tekniske løsninger, så S-togene kan køre hyppigere, når det ene af de to spor er spærret i forbindelse med sporarbejder, og tog i begge retninger skal deles om det åbne spor. Pris: 35 mio. kr. pr. station.
Det Radikale Venstres trafikordfører Martin Lidegaard har ifølge Berlingske Tidende aldrig hørt om der er en del af S-banen der er enkeltsporet, selvom han har været trafikordfører i 6 år og fortsætter:
Det kommer bag på mig, at der skulle være den form for flaskehalse på S-togsnettet. Det er vi aldrig blevet præsenteret for, men det lyder som noget, vi bør høre om meget hurtigt. Hvis vi virkelig kan give S-banen et løft ved hjælp af overkommelige investeringer, er det med at komme i gang.
Jeg bliver gang på gang overrasket over Folketingets trafikpolitikere: Fiskebækbroen (der ligger på den yderste del af Farumbanen) har været enkeltsporet siden S-banen til Farum blev åbnet i 1977. Måske skulle Folketingets Trafikudvalg bruge deres DSB Frikort til en tur på S-banen og opleve turen selv? Jeg skal gerne være turguide.
De forslåede tiltag lyder ellers rimelig fornuftige. Jeg har dog svært ved at se, hvorfor der er behov for yderligere perronspor på endestationerne end de to findes på de nævnte stationer.
Kilde: Berlingske Tidende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar