søndag, maj 13, 2007

Togsurfer død

En farlig leg er begyndt at brede sig blandt unge mennesker: De kravler op på togene og forsøger at surfe med toget. Men frirumsprofilen (altså den plads der er fra toget til broer eller signaler) på oven på et tog er ikke særlig stor og det betød at en ung mand (efter kommentarerne på YouTube, så er der ham her) fra Vestjylland blev dræbt lørdag aften ved Tarm på strækningen mellem Lem og Ringkøbing. Lokomotivførerne har ingen mulighed for at se om der er folk oven på toget, så derfor gik der også en del tid, før det blev opdaget.
Både DSB og Arriva oplever flere og flere af denne slags forsøg og det er ikke det eneste problem, som togselskaberne oplever, også dyr og mennesker på sporet skaber problemer, som jeg tidligere har skrevet om.


Prøv at se videoen. Det er fuldstændig uforståeligt for mig, at man overhovedet forsøger det der. Toget kører omkring 12o kilometer i timen og man er død hvis man falder af.

Kilde: DR (der i øvrigt kalder lokoføreren for en togfører. Arriva anvender ikke togførere og det kan faktisk være noget af problemet fordi togfører står på perronen og giver signal til kørsel og demed har et andet overblik end lokomotivføreren, som skal føre toget.

Ingen kommentarer: