Nu handler siden her ikke meget om færger, men da jeg i går spadserede over Langebro, så blev jeg nødt til at finde ud af noget mere om den færge, der ligger ved den gamle kajplads 114. I dag hedder færgen Spectrum of Scanidavia og er en festfærge, der ligger til kaj rundt om i Skandinavien for at holde fest.
Oprindeligt hed færgen Broen og blev bygget i 1952 i Frederikshavn og indsat på overfarten Korsør - Nyborg af DSB som bilfærge, men blev i 1966 overført til Kalundborg - Århusoverfarten og samtidig omdøbt til Kalundborg. Her sejlede den frem til 1992, hvorefter den blev solgt til private og har efterfølgende fungeret som diskotekskib i Århus og nu som sejlende natklub, der bl.a. har været i Oslo og den næste måned altså i København.
Sporene til venstre i billedet er den gamle Københavns havnebane. Det er også her, at Færgen Sjælland (tidligere under navnet Dronning Ingrid) lå en gang, hvor den var studie for Danmarks Radios ungdomsredaktion og restaurantskab. I dag hedder færgen Princess Selandia, ligger ved Town Quay, Buccleuch Dock, Barrow-in-Furness og er rent faktisk til salg.
Det er sådan set trist, at vi i Danmark ikke formået at lave et færgemuseum til minde om den gang vi sejlede over sund og bælt.
Eget foto.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Det var den 6.marts 1966 at BROEN skiftede navn til KALUNDBORG, og den 22.maj 1966 at den blev indsat på Kalundborg-Kolby Kås-Aarhus,
ikke i 1962
med venlig hilsen
Morten Salicath
Dansk Færgehistorisk Selskab
@Morten: Tak for oplysningen. Det har jeg rettet.
Send en kommentar