onsdag, maj 20, 2009

DSB bygger IC4 færdig

DSB har indgået forlig med AnsaldoBreda om leverancen af IC4 og IC2-togsættene, således at DSB selv bygger togene færdige. Forliget indeholder følgende elementer:

  • at AnsaldoBreda skal levere IC4 og IC2 i en aftalt konfiguration,
  • at AnsaldoBreda frikøber sig fra dele af deres forpligtelse i henhold til den eksisterende kontrakt, at der gøres op med parternes gensidige krav som følge af forsinkelsen, hvilket indebærer, at DSB modtager en betydelig kompensation, samt
  • at der aftales en ny tidsplan med tilhørende sanktioner for manglende leverance.
  • Ved denne løsning, kan DSB selv fastsætte det videre ambitionsniveau for IC4 og IC2 toget. DSB vil få lejlighed til at ombygge/ændre
    uhensigtsmæssigheder, ligesom DSB kan beslutte at indbygge ikkekontraktuelle dele i toget. DSB kan endvidere købe bistand til udførelsen af sin opgave.
Aftalen betyder endvidere at AnsaldoBreda skal levere de restende togsæt efter en samlet plan: i dag har DSB modtaget 15 togsæt og frem til 1. april 2010 modtager DSB yderligere to togsæt, da AnsaldoBreda først i starten af 2010 får sat den endelig serieproduktion i gang og herefter skal AnsaldoBreda levere 3 togsæt om måneden, således at alle togsæt er leveret i 3. kvartal 2012.

Kompensation
Forliget betyder at DSB får en kompensation på i alt 2,25 milliarder kroner, som fordele på følgende måde:
  • 0,8 mia. kr. til færdiggørelse, opgradering og forbedring af toget,
  • 0,7 mia. kr. til erstatningsmateriel med videre og
  • 0,5 mia. kr. til en ambitiøs rettidighedsplan for fjern- og regionaltog (der skal reducere DSB's forsinkelser med 50 pct. i 2020).
  • 0,25 mia. kr. har DSB allerede modtaget i henhold til aftale fra november 2005
Samtidig er der indgået yderligere bodsaftaler, hvis AnsaldoBreda ikke kan levere togsættene efter den nye plan, så kan DSB ophæve kontrakten.

DSB's samlede vurdering er derfor:
DSB's eksterne advokats vurdering af ovenstående kontraktuelle forhold er, at der til dato ikke er konstateret et forhold, der alene kunne føre til en ophævelse af kontrakten. Det er ligeledes vurderingen, at fejlmængden og karakteren heraf formentlig ikke vil kunne berettige en ophævelse uden betydelige konsekvenser.
Det er ganske fornuftig aftale, som DSB og AnsaldoBreda har indgået og den sikrer os danskere nye og velfungerende togsæt i løbet af relativt kort tid. Hvis DSB har ophævet kontrakten, så havde vi dels oplevet en meget langt juridisk slagsmål og vi kunne først i 2022 have nye tog, da de skal afvente elektrificeringen. Samtidig er det værd at bemærke at AnsaldoBreda har påtaget sig det fulde ansvar for miseren.

Kilde: DSB.

1 kommentar:

Sebastian sagde ...

Tjah, lad os nu se - klausulen om, at de alligvel kan ophæve denne aftale, er jo så enten unødvendig, fordi de igen vil forsvare sig med samme begrundelse som i slutningen af ovenstående indlæg, eller udtryk for, at de alligevel ikke stoler på AB's evne til at levere togene.

Ja det kan da godt være, at vi ville komme til at vente til '22 på elektricificerede strækninger; men mon ikke det alligevel var mere hensigtsmæssigt rent miljø- og alt muligt andet -mæssigt at satse på det?

Eneste gode, som jeg kan se ved aftalen, er, at der skal bruges dansk arbejdskraft i Randers. (ja sådan lød det da i radioen i formiddags)