DR's historie fortsætter nemlig:
Men nu meddeler DSB, til flere politikeres store overraskelse, at ikke alle togene kommer ud at køre i maj, selv om de skulle blive godkendt af myndighederne.
DSB meddelte i en pressemeddelelse fra maj sidste år, at:
"AnsaldoBreda har fået en frist til maj 2009. Til den tid skal for det første
alle 14 enkeltkørende IC4-togsæt være godkendt og sat i drift mellem
landsdelene..."
Pressemeddelelsen har været citeret i flere medier og fremlagt for Folketingets trafikudvalg. Men i dag vil DSB ikke garantere, at alle 14 tog kommer til at køre med passagerer inden udgangen af maj.
DSB's adm. direktør Søren Eriksen siger til DR:
Nej det væsentlige er om toget er klar til indsættelse i landsdelstrafikken. Og
kunderne får jo ikke mere ud af, at vi skifter mellem 14 togsæt eller mellem 3
togsæt. Det vigtige for kunderne er, at de kan køre med IC4 i det løb, der nu
engang er sat ind, og at det kører stabilt, så de er fremme til tiden - og det
er det, der er vores fokus.
Det ville da være mærkeligt at kræve samtlige togsæt på skinnerne samtidig. Normalt er der jo altid togsæt til rengøring eller i reserve. Jeg mener at DSB i første omgang skal sikre et fuldt og stabilt togløb med IC4.
Kilde: DR Nyheder.
2 kommentarer:
Vi må se at få forbudt dieseltog på de strækninger vi i dyre domme har elektrificeret. Med IC4 kan det endda ikke længere lade sig gøre at køre hybride el/diesel togsæt (IC3+IR4), da man har valgt en exceptionelt forældet teknologi. Det bedste ville have været hvis IC4 aldrig var bestilt, det næstbedste hvis de aldrig var leveret.
Vi har da lov at håbe lidt endnu på, at de ikke når det med de der IC4'ere.
Send en kommentar