Mandag d. 16. marts afgik der et godstog fra Ljubljana, Slovenien, og kun 37 timer senere rullede det ind i Istandbul, Tyrkiet. Det er næsten den halve tid i forhold til hvor lang tid, det ellers tager. Den primære årsag til den korte tid var at toget blev fremført af et elektrisk lokomotiv, der kan håndtere flere strømsystemer og et almindeligt diesellokomotiv, der kørte på de strækninger, der ikke var elektrificeret. I 2014 forventes det, at turen på 1577 kilometer kun kommer til at tage 25 timer, når en række forbedringer af skinnenettet er blevet anlagt. Dermed kommer turen med toget til at være dobbelt så hurtig, som bilen, der tager næsten 60 timer for den samme strækning.
Det er fælles anstrengelser fra togfirmaer og jernbaneejere i de seks lande, som toget kørte igennem, der har fået tiden, så langt ned og det viser at vejen frem til effektiv logistik er, at jernbanerne samarbejder. Tidligere har DB vist vejen ved at få et tog fra Kina til Europa på 17 dage.
Kilde: DB. Foto: Uwe Miethe/MRCE Dispolok GmbH
Ingen kommentarer:
Send en kommentar