For øjeblikket har DSB fået 7 togsæt leveret og de fordeler sig på følgende måde:
- 3 togsæt benyttes i driften til kørsel i landsdelstrafikken på strækningen mellem København og Aalborg.
- Et togsæt anvendes til at teste en ny softwarepakke. Trafikstyrelsen har modtaget dokumentation for, at fejl vedrørende styring af motorer (powerpacks) og nogle falske fejlmeddelelser på førerbordet, er blevet rettet.
- 3 togsæt er ved at blive gjort klar til drift.
Herudover gennemføres der test på yderligere 1 togsæt forud for levering til DSB.
I slutningen af januar foretog Trafikstyrelsen en betinget typegodkendelse af IC4. At typegodkendelsen er betinget skyldes en række mindre ikke sikkerhedskritiske forhold skal bringes i orden indenfor en kortere periode.
Vi venter i spænding på d. 1. maj for at se om vi i det hele taget får IC4 på de danske skinner.
Kilde: DSB, Trafikstyrelsen, Folketinget. Foto: Jens Hasse, Chili foto/DSB.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar