På Østbanen, der udgår fra Køge og kører til hhv. Rødvig og Fakse Ladeplads, kommer der til næste år nye tog. Togene er af samme type - Lint - som er indsat på Lokalbanens strækninger i Nordsjælland.
Med de nye tog kan rejsetiden nedsættes, således at togene mellem Køge og Rødvig bliver hele syv minutter hurtigere. Det skyldes også at trinbrættet Grubbersholm nedlægges.
Samtidig samles de forskellige jernbaneselskaber i to: Således at der kommer til at være et selskab for togtrafikken i Region Hovedstaden; altså privatbanerne i Nordsjælland og et for banerne i Region Sjælland (Vestsjællands Lokalbaner, Lollandsbanen og Østbanen). Fusionerne mellem selskaberne forventes at give synergier for syv millioner kroner
Kilde: Transportnyhederne, Movia.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Hej Jokum
Spændende med ét sjællandsk selskab - nu var vi ellers lige ved at vende os til fusionen mellem OHJ og HTJ.
Jeg kan ikke finde noget info om, hvor de har tænkt sig administrationen skal foregå. De tre selskaber er jo godt spredt, men jeg håber da at man ligger det i Holbæk, hvor VL ligger nu, da selskabet har langt de fleste passagerer af de tre(så vidt jeg husker har Østbanen cirka 800.000, LB cirka 900.000, og VL 1.700.000)
En helt anden ting: Hvad blev der af planen om at køre Østbanen og Lille Syd som et fælles selskab? Er det helt dødt?
Send en kommentar