mandag, juli 18, 2005
Gode Tog til Alle?
I forbindelse med kontrakten mellem DSB og Transport- og Energiministeriet om trafikkøb er det en forudsætning at der skal køre 25 pct. flere tog om året, stort set allerede fra 2006. Det skriver Berlingske Tidende i dag.
Forudsætningen for den intensiverede kørsel er at DSB får leveret nok af de nye IC4 tog. Problemet er at DSB først i slutningen af i år modtager de første togsæt til test af DSB. Når de nye IC4-togsæt bliver indsat frigøres de nuværende IC3 (Litra MF), der - efter en renovering - vil blive indsat på Sjælland til erstatning for de lokomotivtrukne røde vogne (f.eks. litra Bn og ABs.
Efter kontrakten, så skal DSB betale en bøde, hvis DSB ikke kan leve op til kontrakten. Derfor kan DSB komme i den situation at DSB skal betale en bøde for ikke at køre et bestemt antal fordi materiellet ikke er på plads. I den forbindelse udtaler Det Radikale Venstres trafikordfører Martin Lidegaard:
"Hvis det betyder, at staten står til at spare penge, fordi DSB ikke kan leve op til sin kontrakt, så må vi kræve, at disse penge føres tilbage til den kollektive trafik på andre områder"
Som jeg tidligere har beskrevet det i et indlæg, så har Det Radikale Venstre selv været med til at udsulte DSB ved - gennem trafikaftalen - at kræve ekstra ordinært udbytte fra DSB, der gør at DSB langtsomt udsultes. Det er rart, at det åbenbart nu er gået op for Det Radikale Venstre at jernbanen ikke kan klare den nuværende udsultning, men kræver nye investeringer.
Selvom det først er i løbet af 2006 at de nye IC4 tog kommer, så er der alligevel grund til at glæde sif. DSB skriver i en pressemeddelelse, at de første IC4 tog kommer ud at køre i 2006 og Lyntogene forlænges til Frederikshavn. Men først omkring 2007/2008 forventes det at IC4 har overtaget hele lyn- og intercitydriften.
I mellemtiden kan man så håbe på, at der kan blive renoveret skinner og signaler, så de nye tog bruge forbedringerne til noget.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Hej Jokum
Du har helt ret i at det er på tide at RV erkender, at deres handlinger længe har modstredet deres floromvundne ord om off. trafik.
Sommerens solkurver og deraf følgende forsinkelser og aflysninger har for alvor afsløret at det er vanvittigt at investeringerne ikke er tilstede i trafikforliget. Det virker besynderligt på mig, at man i budgetteringen ikke har kunnet forudse merudgifterne til sporreperationer - eller i det mindste har lært af mange års offentligt trafikbudgettering, at stramme budgetter ikke kan holde med mindre, der er tænkt ekstrabevillinger eller uforudsete udgifter ind. Det helt åndsvage er at det jo ikke er uforudsete udgifter. Det kommer jo ikke som en overraskelse, at det danske skinnenet er over 30 år gammelt. Trafikforliget indeholder ganske vist en aftale om skinneudskiftning således at man fra 2010 nedbringer den gennemsnitlige skinnealder med - så vidt jeg husker - knap 1 år. Det er åbenbart, at det er ´too little - too late´.
Vi må simpelthen kræve de nødvendige investeringer nu.
Send en kommentar