onsdag, oktober 29, 2008

Status på IC4

Transportministeren orienterer løbende Folketingets Trafikudvalg om udviklingen om IC4:

IC4 kører uden et fast indsættelsesmønster, men i udgangspunktet sker det et par gange om ugen. DSB har dog været nødsaget til at aflyse nogle få planlagte afgange i landsdelstrafikken, fordi der har kunnet konstateres større og mindre fejl på togsættene. DSB ser med alvor på, at disse fejl ikke er blevet rettet, hvilket har medført en utilstrækkelig driftskvalitet. Dette er meddelt AnsaldoBreda skriftligt, og der har desuden været afholdt møder mellem DSB's ledelse, ledelsen af AnsaldoBreda og moderselskabet Finmeccanica. I den forbindelse er det gjort klart fra DSB's side, at driftskvaliteten af togsættene til landsdelstrafikken skal forbedres.
Ved samme lejlighed har DSB indskærpet betydningen af det stillede ultimatum.

Trafikstyrelsen oplyser, at AnsaldoBreda den 1. september 2008 har fremsendt en oversigt og en redegørelse for de udestående punkter i forhold til en endelig typegodkendelse. Trafikstyrelsen har stillet spørgsmål til validiteten af oversigten og på den baggrund har AnsaldoBredo den 17. september 2008 fremsendt en ny oversigt.

Fortsat proces
Næste driftmæssige fase er, at IC4 indsættes som lyntog mandag-torsdag. Dette vil ske i takt med, at driftskvaliteten forbedres, og at der leveres flere togsæt. Det er aftalt, at næste processuelle skridt er, at Trafikstyrelsen kan udstede en typegodkendelse (en endelig eller en, der er betinget af aftalt løsning af specifikke
udeståender) for enkeltkørende togsæt. Ud over de to allerede indsatte togsæt kan et tredje togsæt indsættes i landsdelstrafik under forudsætning af, at der foreligger en liste over alle udestående punkter, som er gennemgået af TÜV. Spørgsmålet om udestående punkter blev drøftet på møde den 25. september 2008 mellem DSB, AnsaldoBreda og Trafikstyrelsen.

Forud for tilladelsen til at flere end tre togsæt kan køre i landsdelstrafik skal eksponeringen af risici, proces mod en betinget typegodkendelse samt vurdering af listen over udestående punkter tages i betragtning.

Den endelige typegodkendelse af sammenkoblede togsæt vil komme efter typegodkendelsen af enkeltkørende togsæt. Den detaljerede proces herfor er ikke på plads endnu. Det er hensigten, at processen skal granskes af den uafhængige assessor. Trafikstyrelsen har anmodet AnsaldoBreda om at fremlægge kommissoriet
for, hvad assessor skal gøre med henblik på godkendelse i Trafikstyrelsen.


Det taler vel for sig selv.

Kilde: Trafikudvalget Alm. del, bilag 26.

søndag, oktober 26, 2008

Metroen og Amsterdam

For øjeblikket er der en stor diskussion om den kommende metrocityring i København og herunder om byggeriet kan betyde at de historiske huse i København vil falde sammen. De samme problemer har de haft i Amsterdam.

Jeg ved for øjeblikket ikke helt nok til at skrive nærmere, men jeg har været i Amsterdam og har her fotograferet de huse, der har været tæt på at styrte sammen.

tirsdag, oktober 21, 2008

DSB i Linköping

DSB Togvedligeholdelse har vundet opgaven med at sørge for revision og tillægsarbejder på blandt andet gear, bogier, hjul og motorer for ÖstgötaTrafiken, der driver den lokale trafik i det svenske len Östergötland (Der ligger på østkysen af Sverige, nord for Småland). Aftalen løber frem til 2014,

Kilde: DSB. Foto: Östgotatrafiken

tirsdag, oktober 14, 2008

Pladsmangel på Øresundsbroen stopper godstogene

Transitgodset mellem Sverige og Tyskland, gennem Danmark, er i massiv vækst, siden 2005 er antallet af godstog fordoblet fra 19 til 40 og det er den maskimale kapacitet på Øresundsbroen. Sektionschef i Banedanmark Lasse Toylsbjerg-Petersen siger til DR Nyheder:
Der er ikke mere plads på skinnerne. Så de nye ansøgere må over på lastbiler[...] Proppen er helt klart Øresundsbroen. Vi arbejder på at sætte godstogenes hastighed op fra 100 km/t til 120, så vi kan presse lidt flere tog igennem. Men det er der ingen, der har erfaringer med i Europa endnu, så vi ved ikke, hvornår det er muligt

Forhåbentlig behøver godset ikke at komme på lastbiler, men kan forhåbentlig overføres til færgerne mellem Sverige og Tyskland. Hvis der allerede er problemer nu, hvad sker der så ikke, når broen over Femern Bælt bliver bygget? Vi må snart i gang med at forberede en tunnel mellem Helsingør og Helsingborg, så vi ikke stopper udviklingen langs med Øresund.

Kilde: DR Nyheder.

Nye vogne i slutningen af 2009

Jeg har tidligere nævnt DSB's arbejde med at få nye vogne til den sjællandske lokaltrafik og nu har DSB indgået aftale med Bombardier om at få 45 nye vogne til den sjællandske regionaltrafik, Vognene er af samme type, som DSB allerede har lejet 67 af.


Oprindeligt arbejdede DSB med at få 40, men der kommer altså 5 yderligere og samtidig lejer DSB yderligere 3 ICE-TD-togsæt, som skal anvendes i trafikken til Tyskland. Med disse nye vogne og togsæt forventer DSB endelig at kunne udfase de Bn-vogne, som blevet malet blå for et par år siden.

Spørgsmålet er nu om DSB indkøber nye lokomotiver eller renoverer de gamle ME-lokomotiver, men det kommer formentlig an på prisen.

Kilde DSB. Foto: Pressefoto af ABs 7900 fra Bombardier.

mandag, oktober 13, 2008

Regeringen svigter pendlerne

I dag lå der følgende e-mail fra DSB S-tog:

13. okt kl. 11:38Sådan kører S-togene
Der mangler desværre lokomotivførere i dag.

Linje A: kører hvert 10. minut fra kl. ca. 11.30
Linje B: kører hvert 10. minut
Linje C: kører hvert 20. minut i de hvide tider
Linje E: kører hvert 10. minut fra kl. ca. 12
Linje F: kører hvert 10. minut
Linje H: kører hvert 20. minut

Tidligere på dagen var halvdelen af S-togene aflyst. Årsagen til at der mangler lokomotivførere er, som jeg har tidligere har beskrevet, at regeringen har besluttet at placere halvdelen af pladserne som lokomotivfører i Tønder og ikke ønsker at flytte pladserne, selvom behovet for lokomotivførere er størst i København.

Regeringen svigter fuldstændig os pendlere. Regeringens ord om at de prioriterer den kollektive transport er kun hule ord.

søndag, oktober 12, 2008

Flybrændsel med toget sparer 5.000 tons CO2.

I august kørte tog nr. 1ooo mellem Gävle Hamn og Brista (tæt på Arlanda) med flybrændstof. Hver uge afgår der 12 tog med flybrændstoft og hvert tog sparer 31 lastvogne. På et år giver det en CO2-besparelse på næste 5.000 tons.
Kilde: Green Cargo. Foto: Peter Lydén/Green Cargo.

Mere biobrændsel

For en måneds tids siden omtalte jeg aftalen mellem Hector Rail og SCA Skog om at transportere biobrændsel fra skovene i Norrland til biobrændselsværker rundt om i Sverige og nu kan Green Cargo præsentere en aftale med Igelsta Kräftvarmeværk i Södertälje. Green Cargo skal transportere biobrændsel fra skovene i Småland og Norrland til en jernbaneterminal i Nykvarn, der ligger lige udenfor Södertälje. Herfra sørger Green Cargo for at brændslet kommer ad landevejen resten af vejen til varmeværket.Ved at bruge toget reducerer varmeværket sit CO2-forbrug med 95 pct. i forhold til, hvis det var transporteret på landevejen hele vejen. Der vil køre fire tog om ugen og det forventes at de vil transportere 200.000 tons biobrændsel om året.

Kilde: Green Cargo. Foto: Stig Almqvist/Green Cargo. Billedet viser fra venstre: Sören Belin, vicedirektør i Green Cargo, Leif Bodinsson, vicedirektør i Söderenergi, Anders Silverbåge, vicedirektør i Brinova, Anders Lago, Besstyrelsesformand i Söderenergi, Effe Östman, ansvarlig for terminalen i Nykvarn.

Med godstog til Kina

I januar kørte et prøvegodstog den lange vej fra Kina til Hamborg og nu er de første kundetog begyndt at rulle: D. 6. oktober ankom det første tog med containere fra Fujitsu Siemens til Hamborg og dermed er Trans Eurasia Express åbnet og efter det kinesiske nytår i februar 2009 forventer DB Schenker (DB's godselskab, der også ejer det meste af Railion) at indsætte to ugentlige godstog på den 10.000 kilometer lange rejse gennem 5 lande. Turen tager 17 dage og det er væsentligt hurtigere end den tilsvarende tur med containerskib.K
Kilde: DB Schenker. Foto: DB AG/Ralf Kranert.

Over Kattegat?

En fast forbindelse over Kattegat er fortsat til diskussion. Senest har Region Midtjylland fået Rambøll til at udarbejder en rapport, der viser at det vil være en god samfundsøkonomisk investering at anlægge en ny forbindelse over Kattegat. En del af rapportens grundlag er de samfundsøkonomiske investeringer og sparede investeringer i eksisterende infrastruktur. Det hedder i rapporten:
For de samfundsøkonomiske besparelser vedrørende infrastruktur er der foretaget et forsigtigt skøn. Aflastningen på forbindelsen fra Århus over Odense til København vil i starten blive på godt 10.000 årsdøgnkøretøjer, som kan anslås til den halve værdi af en udvidelse med to spor, hvilket vil andrage et beløb på i størrelsesordenen kr. 35 mia. Med trafikudviklingen vil der igen kunne spares en udvidelse efter ca. 30 år. I tillæg hertil kommer besparelserne vedrørende vejvedligeholdelse som følge af den kortere afstand, som den overførte trafik skal passere. Der vil desuden, som tidligere nævnt, være besparelser på op til kr. 16 mia. på jernbanenettet. Her er forsigtigt regnet med en samlet værdi på sparede vejudvidelser mm på kr. 50 mia.
Vedr. de besparelser, som kan findes på jernbanenettet, så hedder det tidligere:

De strækninger, hvor der allerede i dag er kapacitetsproblemer, er København - Ringsted, Vestfyn og Århus - Skanderborg. En opgradering af disse strækninger skønnes at koste kr. 16 mia. Der er ikke i øjeblikket vedtaget investeringer, men udbygning af strækningen København - Ringsted er ved at blive undersøgt. De øvrige strækninger mellem Århus og København vil med øget togdrift også få kapacitetsproblemer.

En Kattegatforbindelse betyder en fordobling af kapaciteten mellem Øst- og Vestdanmark, og da der ikke skal køre godstog, vil passagerkapaciteten blive mere end fordoblet. En del af investeringerne i den nuværende baneforbindelse vil derfor kunne spares.

Jeg har stor forståelse for de bredere perspektiver i en forbindelse over Kattegat. Men jeg finder det noget problematisk, at man for at få økonomien i et projekt, der tidligst kan være færdigt om 30 år, til at hænge sammen vil fjerne de helt nødvendige investeringer i udvidelser og forberedringer af det eksisterende jernbanenet. Udvidelsen mellem København og Ringsted er nødvendig allerede i dag for at sikre kapacitet til togene og det er også fortsat nødvendigt med forbedringer på Fyn, herunder det udsatte overhalingsspor i Tommerup, Samtidig er det uforståligt at man ikke vil indregne godstog på banen over Kattegat. Med en effektiv elektriciferet bane til Århus, vil det blive mere konkurrencedygtigt at få gods transporteret på skinner.

Kilde: Region Midtjylland.

lørdag, oktober 11, 2008

Transporten i det nye folketingsår

I tirsdags åbnede Folketinget og Statsminister Anders Fogh Rasmussen afgive sin årlige åbningstale og hvad kan vi så vente på transportområdet i det kommende år? I åbningstalen er ordet jernbane nævnt 1 gang:
Vi vil investere i bedre transport og infrastruktur. Transportsektoren skal tage hensyn til klima og natur. Og danskerne skal ikke spilde tid i køer på motorvejen eller vente forgæves på toget. Derfor vil regeringen om kort tid præsentere et samlet grønt transportudspil. Vi vil investere massivt i kollektiv transport. Vi vil udbygge vejnettet. Og vi vil styrke hensynet til naturen, når vi anlægger veje og jernbaner.
På Transportministerens område kommer der følgende forslag:

Ændring af lov om offentlige veje (Sikkerhedsforanstaltninger i jernbaneoverkørsler) (Okt I)
Forslaget vil indebære en ophævelse af regler om, at det er en vejbestyrelse eller vejmyndighed, som udarbejder forslag om sikkerhedsforanstaltninger i jernbaneoverkørsler. Bestemmelsen foreslås erstattet af en bemyndigelse til transportministeren til at fastsætte regler herom.

Ændring af lov om trafikselskaber og lov om jernbane (Takstkompetence og regler om kundgørelse m.v.) (Okt I)
Lovforslaget vil indebære en præcisering af fordelingen af takstkompetence mellem trafik-selskabet og jernbanevirksomhederne, der bygger på en opdeling af trafikselskabets område i takstområder. Lovforslaget indeholder endvidere en sproglig præcisering af loven for så vidt angår en finansieringsmodel for Movia. Endelig indeholder forslaget nogle mindre tekniske ændringer af lov om jernbane.

Lov om projektering af fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark (Dec I)
Lovforslaget vil indeholde en bestemmelse om, at Folketinget meddeler samtykke til, at traktaten mellem Danmark og Tyskland om en fast forbindelse over Femern Bælt kan ratificeres på Danmarks vegne. Lovforslaget vil endvidere indeholde en bemyndigelse til transportministeren til at træffe dispositioner, som er nødvendige for projektering, forberedelse og myndighedsgodkendelse af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark. Endelig vil lovforslaget indeholde en bemyndigelse til transportministeren til at organisere projekteringen og andre nødvendige dispositioner ved at etablere et eller flere statsejede selskaber. Forslaget indgår i regeringsgrundlaget ”Mulighedernes samfund” fra november 2007.

Lov om anlæg af motorvej mellem Funder og Låsby (rute 15) (Dec I)
Lovforslaget vil indeholde en bemyndigelse til transportministeren til at anlægge motorvej mellem Funder og Låsby (Silkeborg) i Kombilinien. Forslaget indgår i regeringsgrundlaget ”Mulighedernes samfund” fra november 2007.

Ændring af lov om jernbane (Ændringer som følge af EU’s 3. jernbanepakke m.v.) (Dec I)
Lovforslaget vil indeholde ændringer som følge af EU’s 3. jernbanepakke. Forslaget vil desuden vedrøre mindre justeringer af bl.a. reglerne om ikke erhvervsmæssig jernbanedrift (veteranbaner), infrastrukturforvalterens ansvar og lokomotivføreruddannelsen.

Ændring af lov om postbefordring (Fuld åbning af postmarkedet) (Jan II)
Lovforslaget gennemfører direktiv 2008/6/EF med henblik på fuld realisering af det indre marked for posttjenester i Fælleskabet.

Lovgivning som opfølgning på regeringens udspil vedrørende bedre infrastruktur – bæredygtig transport
Regeringen vil i efteråret fremlægge et omfattende udspil på transportområdet, herunder vedrørende klimaindsatsen for transportsektoren. Udspillet vil blive drøftet med de politiske partier. Der vil på denne baggrund blive fremsat lovforslag på området. Forslaget indgår i regeringsgrundlaget ”Mulighedernes samfund” fra november 2007.

Transportministeren vil give Folketinget redegørelse om:

• Redegørelse om fremtidens godstransport (Mar I)

Kilde: Statsministeriet.