DSB og abesten

Den konstituerede administrerende direktør for DSB, Søren Eriksen, fyret direktøren for datterselskabet DSB S-tog, Benny Würtz. Det skyldes resultatet af en undersøgelse om den såkaldt asbest-sag, hvor togpersonale har kørt rundt i førerrum med abest i loftet. Undersøgelsen dokumenterer nemlig (analysens konklusioner for perioden 1989 - 1997, s. 21):

• at DSB S-tog ikke overholder asbestbekendtgørelsen mht. registrering af indvendige
  asbestholdige materialer, som er beskadiget eller indebærer risiko for
  udsættelse af asbest, herunder underretter sikkerhedsorganisationen herom,
• at DSB S-tog ikke overholder asbestlovgivningen ved at foretage den nødvendige
  genforsegling, foretage den nødvendige instruktion af ansatte samt sikre brug af
  værnemidler og velfærdsforanstaltninger,
• at der ikke foreligger registreringer af ansatte, der har arbejdet med asbest, efter
  at forseglingen var afsluttet i 1988, og at der ikke er tilbudt helbredsundersøgelse,
  hvilket ikke er i overensstemmelse med asbestlovgivningens krav,

Det er ganske klart, at DSB's topledelse ikke har haft andet valg end at fyre Benny Würtz. Men nu står DSB stort set uden ledelse: Efter Keld Sengeløvs død og nu fyringen af Benny Würtz, så er der kun konstituerede direktører tilbage. I den kommende tid står DSB overfor klare udfordringer i forhold til f.eks. udbudet af Kystbanen.

Kilder: DSB.

Nye tider for kombiterminalerne

Jeg har tidligere omtalt de to kombiterminaler i hhv. Taulov og Høje Taastrup og problemerne med at de kan givne den kombinerede trafik et løft. Fredag d. 26. januar indgik DSB, der ejer terminalerne, og Railion, der anvender dem, en aftale om en arealtilpasning, der betyder et fald i lejen på omkring 40 procent.

Herudover er DSB og Railion blevet enige om hvem der har ansvaret for den løbende vedligeholdelse og den nødvendige genopretning.

I løbet af 2007 skal det fremtidige ejerskab af kombiterminalerne afklares mellem DSB, Railion og Transport- og Energiministeriet. Udgangspunktet må være at Banedanmark overtager ejerskabet i lighed med den øvrige infrastruktur.

Kilder: Transport- og Energiministeriet, Railion.

Internet i toget

I løbet af i år bliver det muligt for passagerer i enkelte tog mellem København H og Korsør at koble sig på internettet. Det sker på baggrund af en aftale mellem DSB og TDC. Såfremt forsøget bliver en succes - altså at der er nok brugere der vil betale for adgangen til TDC Hotspot, der koster 1 kr. i minuttet, dvs. omkring 60 kroner for hele turen til Korsør - så vil der også komme internet i togene på de øvrige DSB-strækninger.

Kilde: DSB.

Status på IC4

På de vidtstrakte sporområder ud for Århus H kan man være heldig at opleve et af DSB's nye IC4-tog (den tekniske beregnelse er litra MG) holde eller måske endda se det bevæge sig ved egen drift. Men vi mangler fortsat at se det det i drift og ikke mindst drift med passagerer.

Transport- og Energiminister Flemming Hansen giver løbende Folketingets Trafikudvalg en orientering om status på indsættelsen af IC4-togene.

Status er fortsat at togene kun må køre i såkaldt lukket spor (altså hvor der ikke findes andre tog). For at togene kan køre i blandet drift uden passagerer, dvs. hvor toget kører som materiel tog uden passagerer men blandt andre tog, så kræver det at problemer med feljmeldedisplayet som er placeret i førerrummet bliver løst. Herudover skal der foretages ændringer i forhold til dørsystemet.

Endelig er der driften med passager, der starter med regionaltrafik mellem Århus H og Aalborg. Her mangler der fortsat at blive afklaret en række spørgsmål mellem AnsaldoBreda og Trafikstyrelsen.

På DSB's hjemmeside kan man læse følgende vedr. Seneste status på IC4: "DSB rapporterer løbende til Transportministeriet og Folketingets Trafikudvalg om fremdriften i IC4-projektet. Transportministeriet får besked, når der er afgørende nyt om projektet. Vi har ikke yderligere kommentarer til medierne for nærværende."

Vi venter fortsat på leveringen og afventer, hvornår togene kommer ud at køre.

Kilde: Transport- og Energiministeren: Status på IC4. 27. januar 2007. Trafikudvalget, Alm. del - Bilag 210.

Sidste tur med 2. generation

Gennem 40 år har 2. generations S-togene kørt rundt på de københavnske strækninger og transporteret mange millioner passagerer.

Men nu er det slut. Lørdag d. 3. februar har det sidste 2. generations S-tog sin tur på linje B og B+. Køreplanen er som følger:

Tog 20131 - linje B
Htå afg 10.00
Kh afg 10.27
Hot ank 10.55

Tog 20234 - linje B
Hot afg 11.03 - et anden generations togsæt
Kh afg 11.34
Htå ank 12.00

Tog 60137 - linje B+
Htå afg 12.10 - et anden generations togsæt
Kh afg 12.37
Hot ank 13.05

Tog 60241 - linje B+
Hot afg 13.13 - to anden generations togsæt
Kh afg 13.44
Htå ank 14.10

Htå kl 14.15 - Særtog fra spor 12 i Htå til DVK, her vil det være muligt at tage billeder af både 2., 3. og 4, generationstogene.

Tognene kører i almindeligt planløb, så der er adgang, så længe man husker at købe billet inden man stiger på toget.

Læs mere hos Dansk Jernbaneklub, der også står for arrangementet. Billedet er venligst lånt hos Morten Aagaard, der har en glimrende side med togbilleder.

Arealreservationer

Miljøministeriet har fremlagt Fingerplan 2007, forslag til landsplandirektiv for Hovedstadsområdet. Forslaget indeholder en del reservationer for nye stationer mv.

Transportkorridor
I en linje fra Køge Bugt Motorvejen via Ring 4, Øst for Ganløse, Nord for Allerød og videre til Helsingørmotorvejen har der siden 1982 været fastlagt en transportkorridor. Korridoren ”..er en langsigtet arealreservation til fremtidige, i dag ikke kendte eller besluttede overordnede infrastrukturanlæg, som er af betydning for hele hovedstadsområdet.”

Jernbaner og stationer
Planen indeholder følgende reservationer til jernbaneanlæg og nye stationer:

• København-Ringsted via Roskilde eller Køge
• Metrocityringen (Københavns og Frederiksberg kommuner)
• En skinnebåren kollektiv trafikforbindelse, letbane, fra Glostrup til Lyngby med evt. forlængelse mod nord og mod syd (Lyngby-Tårbæk, Gladsaxe, Herlev, Glostrup, Brøndby, Vallensbæk og Ishøj kommuner)
• Dobbeltspor på Nordvestbanen mellem Lejre og Vipperød (Lejre Kommune)
• Overhalingsspor på S-banen mellem Ny Ellebjerg og Hundige (Københavns, Hvidovre, Vallensbæk, Ishøj og Greve kommuner) og mellem Hellerup og Holte (Københavns, Gentofte, Lyngby-Tårbæk og Rudersdal kommuner). Det er fortsat ikke helt gået op for mig, hvad planen de her overhalingsspor egentlig skal gøre godt for.
• S-togstation Ølsemagle (Køge Kommune), Stationen skal også kunne betjene banen mellem København og Ringsted.
• S-togstation Store Rørbæk (Frederikssund Kommune)
• S-togstation Hillerød/Allerød (Hillerød eller Allerød Kommune), Ved anlægget af nordbanen som S-bane er der forberedt en del steder, hvor stationen kan ligge. De ses som jordanlæg mellem sporene.
• S-togstation Priorparken (Brøndby Kommune), mellem Brøndbyøster og Glostrup. På sydsiden findes der i dag et sidespor til Priorparken og et nedlagt sidespor til Post Danmarks Pakkecenter.
• S-togstation Trylleskoven (Solrød Kommune)

Det bliver spændende at følge, hvornår planerne her bliver til virkelighed.

Kilde: Forslag til Fingerplan 2007 – Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning. Udgivet af Miljøministeriet. 2007.

Syd for Tønder

Ude på marsken går jernbanen mellem Bramming og Tønder og fra Tønder fortsætter banen ned over grænsen og til Nibøl i Sydslesvig. Turen tager 20 minutter og i 2006 kørte mere end 41.000 med strækningen, der befordres af NOB (Nord-Ostsee-Bahn), der er en del af Veolia Transport, der i Danmark driver bustransport og i Sverige driver togdrift

Nu ønsker NOB at kunne forlænge driften til Esbjerg, men det er ikke muligt at Arriva har retten til at køre tog på strækningen.

Kilde: JyskeVestkysten.

Tog i Danmark

Selvom det med internettjenester som www.rejseplanen.dk er blevet lettere at finde sin rejse, så er der alligevel noget over at bladre i Tog i Danmark, som samler samtlige togstrækninger i Danmark, hvor der kører passagertog, dvs. både DSB, Arriva og lokalbanerne. Men det er åbenbart ikke hver dag, at stationspersonalet sælger denne køreplan: Da jeg spurgte på Værløse Station, så måtte jeg næsten vise ekspedienten hvad jeg talte om.

Køreplanen er delt efter strækninger, således at samtlige tog, der kører på en given strækning er vist, der gør det let at planlægge sin rejse og mange steder er vist forbindelsestog, f.eks. plan 80, der viser tog mellem Odense og Esbjerg, her vises der også tog fra København og tog mod Varde eller planen for Frederikshavn - Skagen, der viser at man med et tog fra København H kl. 9.50 kan være i Skagen kl. 16.37. Herudover kan man finde praktiske informationer om planlagte sporarbejder og hvor lang tid man skal bruge for at skifte tog på en station eller fra tog til bus.

Hvis man udover passagerplanen ønsker at se samtlige tog, der kører i planløb i Danmark, så kan man her på Banedanmarks hjemmeside finde tjenestekøreplanerne, der viser både gods- og materieltog i hele landet.

Tog i Danmark, gyldig 7.1.2007 - 5.1.2008. Udgivet af DSB Planlægning og Trafik, 2007. Pris: kr. 25,00 og kan købes på betjente stationer.

Slangerupbanens Turistbog

I 1906 åbnede Slangerupbanen, der udgik fra København L (Lygten) ved Frederikssundsvej og Nørrebro Station og til Slangerup via Farum. I 1954 lukkede den yderste del af banen fra Farum til Slangerup og banen skiftede navn til Hareskovbanen, endelig i 1977 åbnede banen som S-bane og blev omlagt fra Emdrup Station via Ryparken til Svanemøllen.

Tilbage i 1930erne var Slangerupbanen en af de bedste privatbaner til at reklamere for banens opland og dermed sikre passagerer og banen går da også gennem en lang række naturskønne områder med Hareskoven, skovene vest for Farum og ikke mindst Furesøen øst for Farum. Derfor udgave banen også en række turistbøger om banens opland og en af dem er nu blevet skannet ind og lagt på internettet. Find den her og læs mere om banen og evt. også om Buddinge Station eller om Erhards Jakobsens planer for en ombygning og forlængelse til Jarmers Plads.

Bahn TV

Hvis man forstår tysk og interesserer sig for jernbaner, så kan Deutsche Bahn TV været et godt sted at starte. Stationen er DB's egen og sendes bl.a. i togene, men den streames også på internettet. Følg med her.

Pladsproblemer over Øresund

I TV-Avisen onsdag aften var der et længere indslag om Øresundsbroen og de efterhånden ganske mange der krydser broen hver dag og med journalisternes traditionelle bilfokus, så havde journalisten stillet sig op på ved betalingsanlægget og talt med en række bilister.

Det selvom jernbanetrafikken over Øresund faktisk er en endnu større succes i de første ni måneder af 2006 foregik der mere end 5,3 millioner rejser eller lidt under 20.000 om dagen (hvilket i øvrigt er en stigning på 18 pct. i forhold til samme periode i 2005, læs mere i mit indlæg).

Den stigning forventes at fortsætte over de kommende år. Det viser nye beregninger fra Øresundsinstituttet. I løbet af de kommende 4 år forventes der 10.000 flere pendlere og det vil betyde trængselsproblemer i myldretiderne mellem København og Malmø. I 2010 kan 3.500 pendlere blive efterladt på perronerne i Malmø, på grund af mangel på pladser i togene.

I 2011 åbner Citytunneln mellem Malmø C og Øresundsbroen (læs mit indlæg om den her) og den vil gøre det 15 minutter hurtigere at komme mellem Kastrup og Malmø. Men det betyder ikke at trængslen vil blive mindre allerede i 2013 vil der mangler 3.500 pladser. Det skyldes at tunnelen er bygget til 15 tog i hver retning i timen og det maksimum forventes strækningen at nå på dette tidspunkt, dels pga. flere tog over broen og dels fordi Skånetrafikken forventes at udvide sin togdrift på flere strækninger.

Umiddelbart kunne man sætte ekstra togsæt på, så der bliver mere plads, men det er ikke alle perroner er dimensioneret til så lange tog (det gælder f.eks. Nørreport og Trianglen (i Malmø, ny station i Citytunnelen) ellers skal man lade nogle af togene køre via kontinentalbanen (der hvor de kører i dag). Dette kunne evt. anvendes til myldretidstog, der kun kører mellem f.eks. Malmø C og København H.

Kilde: Øresundsinstituttet, pressemeddelelse (åbner som pdf-fil).

DSB Pendler Rejsegaranti

1. januar trådte DSB's nye Pendler Rejsetidsgaranti i kraft. Hvis du har et pendlerkort enten til DSB eller et af trafikselskaberne og rejser på en DSB strækning, så kan du få refusion hvis toget er meget forsinket.

Det er ganske simpelt at tilmelde sig. Det kan man gøre via DSB's hjemmeside her. Vælg den strækning, du anvender mest og hurtigt og enkelt er du sikret kompensation, hvis toget på den valgte strækning er meget forsinket (læs reglerne).

Kh – Ar på 2 timer?

Mit arbejde kræver for øjeblikket en del ture mellem København H og Århus H og det bør tage lyntoget 2 timer og 50 minutter at tilbagelægge denne strækning. Det hænder at det tager længere på baggrund af hastighedsnedsættelser, signalproblemer eller andet godt. Ved køreplanskiftet søndag d. 7. januar 2007 øges rejsetiden imidlertid til 3 timer og 1 minut.

6-by samarbejdet, der består af Københavns, Århus, Aalborg, Odense, Esbjerg og Randers Kommuner, har fremlagt et forslag til hvordan man, via en opgradering og udbygning af skinnenettet kan få etableret en ny form for køreplan baseret på timemoduler, 1 time mellem København og Odense, 1 time mellem Odense og hhv. Esbjerg og Århus. Altså to timer for at komme fra København til Århus.

Rapporten peger i første omgang på at Danmark har det tredje mest udnyttede jernbanenet i Europa og samtidig har vi de næstlaveste hastigheder og rejsetiden mellem København og Århus er siden Storebæltsforbindelsens indvielse steget med 13 pct.

Rapporten peger dels på at bygge den nye jernbane mellem København og Ringsted via Køge. Det skal fjerne store dele af de kapacitetsproblemer, som toget i dag har på strækningen mellem København og Høje Taastrup. Herudover skal der foretages nybygninger af strækningen mellem Odense og Middelfart og på strækningen mellem Fredericia og Århus. På de øvrige strækninger skal banen rettes ud, så kurverne ikke er så skarpe.

IC4-togene kan køre 200 km/t, hvis de får mulighed for det, men det kun på få og relativt korte strækninger at toget kan komme op i denne fart, som oftest kommer toget ikke over 160 km/t.

Det er en ambitiøs plan og den kræver investeringer på omkring 20 milliarder kroner, men så kan vi give jernbanen et tiltrængt løft der kan få toget ind i det 21. århundrede. De eksisterende strækninger har i princippet ikke ændret sig siden skinner blev lagt for mere end 100 år siden og den gang revolutionerede toget Danmark, senere blev det motorvejene, der revolutionerede trafikken og mobiliteten. Nu er det på tide, at jernbanen igen kan revolutionere trafikken.

Kilde: 6-by samarbejdet - om hurtige tog mellem byerne. Forfattere: Alex Landex og Otto Anker Nielsen, Center for Trafik og Transport, på opdrag af: 6-by samarbejdet. Udgivet november 2006. Findes som Trafikudvalgets bilag 155, alm. del.