lørdag, august 26, 2006

Wildcard rabat?

I dag kan unge under 26 købe et DSB Wildcard eller et Arriva4you kort, som giver rabat på togrejser i Danmark - dog ikke rejser lokalt i et trafikselskabs område - og i udlandet. Herudover er der rabatter på andre arrangementer.

Men Socialdemokraterne ønsker at kortene skal udvides, så alle der er studerende kan købe kortet og dermed opnå rabat på togrejser. Dermed vil ordningen for unge svare til ordningen for pensionister, der kan få et legitimationskort, hvis man er fyldt 65 år og dermed opnå samme rabat som de unge. Men hvis man er under 65 år og får en social pension efter de danske regler, så kan man opnå den samme rabat.

Der er igangsat en underskriftsindsamling, som opfordrer til at alle studerende skal have rabatten:

http://www.cfrederiksen.underskrifter.dk

onsdag, august 23, 2006

Til vej eller jernbane

Administrerende direktør Thomas Møller Thomsen i bilisternes organisation Forenede Danske Motorejere, FDM, skriver i FDM's Nyhedsbrev, at der skal sættes penge af til vejene i forbindelse med finansloven:
Når finanslovsforhandlingerne går i gang er et af FDMs ønsker til politikerne,
at de husker at sætte penge af til en udvidelse af vejene. Bilisterne betaler
hvert år to-tre gange for vejene, samtidigt med, at køerne bare bliver længere
og længere, fordi der ikke hidtil har været en tilstrækkeligt langsigtet plan
for udbygningen af vejene.

Som jeg flere gange har skrevet her på bloggen, så afsættes der mange midler til vejnettet i Danmark og mens, der har været en stigning i udgifterne pr. kilometer på 15 pct. til vejnettet, så er det tilsvarende beløb pr. kilometer faldet med 5 pct.for jernbaner.

Samtidig bruger FDM det traditionelle argument med at bilisterne betaler to-tre gange for vejene. Spørgsmålet er om det overhovedet er korrekt?

På baggrund af statistikbanken.dk er jeg kommet frem til følgende tal for 2004:

Investeringerne i vejnettet, inkl. Storebælts- og Øresundforbindelserne (og deres jernbanedel): 10,868 mia. kr.
Afgiften på motorkøretøjer: 8,861 milliarder kroner.

Der anvendes altså flere penge på investeringer i vejnettet end der reelt kommer via de direkte afgifter. Jeg ved godt at bilisterne betaler en lang række andre afgifter for benzin og meget andet.

Kilde FDM's Nyhedsbrev: Sæt penge af til vejene nu!

tirsdag, august 22, 2006

Fra Køge til Ringsted

For øjeblikket diskuterer politikerne om der skal bygges en jernbane fra København via Køge og videre til Ringsted. Men der har faktisk gået en jernbane fra Køge og til Ringsted og denne strækning har Thomas Nørgaard Olesen skrevet en bog om.

Privatbanen Køge-Ringsted Jernbane (KRB) åbnede i 1917 0g blev nedlagt i 1963. Banen havde aldrig den store mængde af trafik, i banens sidste leveår blev der transporteret 66.013 passagerer og kørt 14.295 tons gods. Hvilket svarer til antallet i banens første leveår.

I de sidste år skete de 5 daglige dobbeltture, hvor langt de fleste skete med en skinnebus, som mange andre danske privatbaner anvendte og blev bygget på togfabrikken Scandia i Randers (i dag Bombardier Transportation).

Når banen ikke overlevede så skyldes, at den blev anlagt for sent og nedlagt for tidligt. I 1917 begyndte bilerne så småt at overtage trafikken og først i starten af 1980erne blev S-banen til Køge åbnet. Hvis jernbanen til Køge var åbnet 20 år før, så havde banen haft en betydelig rolle som fødelinje til S-banen.

Bogen indeholder en omfattende beskrivelse af banens historie, fra forberedelsen, over anlægget, driften og frem til nedlæggelsen. Herudover omfatter bogen i gennemgang af linjeføringen med beskrivelse af standsningsteder og en gennemgang af materiellet, som blev anvendt af jernbanen. For den interesserede i privatbanernes historie er bogen god og vældig interessant læsning.

Thomas Nørgaard Olesen: Køge-Ringsted Jernbane. Nr. 55 i Dansk Jernbaneklubs bogserie, 2004.

fredag, august 18, 2006

Rejsegaranti

I dag er DSB, Arriva og Transport- og Energiministeriet sammen med Forbrugerraadet blevet enige om, hvordan vi togpendlere fremover skal have kompensation, hvis toget er forsinket. Reglerne vil også gælde andre operatører, der kører på statens jernbanenet.

Hos DSB er reglerne opdelt i en Basis Rejsegaranti og en Pendler Rejsegaranti, herudover gennemfører DSB S-tog sin egen Pendler Rejsegaranti.

Basis
Hvis ens tog er forsinket mere end 30 minutter, så træder garantien i kraft på følgende måde:

30 min. = 25 % af billettens pris,
60 min. = 50 % af billettens pris,
90 min. = 75 % af billettens pris og
120 min. = 100 % af billettens pris

Eller en ny billet til en tilsvarende rejse. Man skal indsende en blanket, sammen med billetten til DSB, som efterfølgende vil overføre beløbet til ens bankkonto. Ordningen træder i kraft 1. oktober 2006.

Pendler
Her er det rettigheden der indgår som præmis for den strækning, som ens DSB Pendlerkort gælder til. Tog der er aflyst eller mere end 6 minutter forsinkede indgår i beregningen. For hver procent under 90, som rettigheden ligger på vil man få refunderet 1 pct. af sit pendlerkorts værdi. Ordningen forventes at træde i kraft 1. januar 2007, det skyldes at DSB ikke længere skal betale til Transport- og Energiministeriet men direkte til passagererne.

S-tog Pendler
Her skal man som pendler tilmelde sig en given S-togs strrækning og her får en refunderet procenter af ens periodekort, hvis rettigheden ligger under 97,5 pct, som er udgangspunktet for DSB S-togs kontrakt med Transport- og Energiministeriet. Ordningen forventes at træde i kraft 1. januar 2007.

Det bliver spændende at se, hvor meget vi passagerer får udbetalt i kompensation efter de nye regler.

Kilde: DSB

lørdag, august 12, 2006

Infrastrukturkommission, ja tak!

Det Konservative Folkepartis trafikpolitiske ordfører Henriette Kjær foreslår, at der nedsættes en Infrastrukturkommission. Kommissionen skal skabe overblik over, hvordan og hvor der skal investeres i den danske infrastruktur, både når det gælder jernbane og veje. Samtidig skal kommissionen se på følgevirkningerne af den stigende trafik.

Kommissionen skal bestå af 12 - 14 uafhængige eksperter og skal være færdig med sit arbejde allerede om et år, hvorefter kommissionens arbejde skal indgår i de politiske forhandlinger om en ny investeringsplan.

Det er befriende at trafikpolitikerne endelig indser, at der er behov for en sammenhængende politik på transportområdet. Jeg har i et tidligere indlæg her på bloggen påvist, at investeringerne i vejtrafikken i perioden 1998 - 2003 er steget med 15 pct., mens den på jernbanesiden er faldet med 3 pct.

Kommissionen må også tage udgangspunkt i at sikre fremtiden for både vores veje, broer og jernbaner.

Kilde: Det Konservative Folkeparti Pressemeddelelse: Infrastruktur gearet til et samfund i vækst

mandag, august 07, 2006

MG

DSB's nye såkaldte IC4-togsæt (litra MG), der fortsat rider DSB og transportministeren som en mare, er nu sat i tjenestekøreplanenen som materieltog og dermed kan vi forhåbentlig forvente at togene vil begynde at køre rundt på de danske skinner.

Der er følgende togløb og køreplanen starter i slutningen af denne måned.

M7156, afg. Århus H (Ar) 6.51, ank. Fredericia (Fa) 7.54
M7119, afg. Fa 9.35, ank, ankomst Ar 10.40
M7046, afg. Ar 12.57, ank. Odense (od) 14.51
M7171, afg. Od 16.21, ank. Ar 17,51
M7037, afg. CPh 12.08. ank. Od 13.45.
M7186, afg. Ar 19.24, ank. Fa 20.25
M7197 aff. Fa 22.41, ank Ar 23.45
M7702, afg. Lih 7.04, ank. Aalborg Ab 7.09
M9146, afg. Od 15.10, ank. Cph 16.56
M9175, afg. Cph 19.52, ank. Slagelse (Sg) 21.2o
M9180, afg. Sg 22.35 og ank. Cph 23.43.

Det skal blive spændende, hvornår de begynder at køre med passagerer.

Kilde: Banedanmark: Tjenestekøreplan Øst, rettelsesblad nr. 3. Banedanmark: Tjenestekøreplan Vest, rettelsesblad nr. 2. Samtlige tjenestekøreplaner kan findes her.

torsdag, august 03, 2006

Transportministeren og Harry

Efter at have været væk i omkring en måned, så dukkede Transport- og Energiminister Flemming Hansen i dag op og forklarede sig omkring problemerne med det danske jernbanenet og forklarer DSB:
Så må de skære en af Harry-reklamerne væk og så i stedet informere om, at der er et problem på den og den strækning, og at det skyldes det og det. Så vil alle have set det, og alle vil have forståelse for det.

Transportministeren blander sig altså direkte i selve driften af DSB, når han forklarer hvordan DSB skal anvende deres reklamebudget. Senere siger han:
DSBs direktion skal være mere synlig. Det er toppen, folk gerne vil se. Han (Keld Sengeløv, red.) må gerne være synligere.
Nu gives der så råd direkte til DSB's administrerende direktør om, at han skal være mere synlig.
For 3 måneder siden slog Flemming Hansen fast, at 25 pct. af DSB skal sælges inden 2o10 (læs mit indlæg om det her) og nu blander han sig direkte i den daglige drift af DSB. Det hænger på ingen måde sammen, at få DSB til ligne et aktieselskab (DSB følger reglerne i årsregnskabsloven og har betegnelsen selvstændig offentlig virksomhed) og med en bestyrelse, der tegner virksomheden og så opfører transportministeren sig som om DSB fortsat var et generaldirektorat som i 1980erne. Det hænger på ingen måde sammen.

Samtidig er de borgerlige politikere også ude efter DSB. Venstres trafikordfører Gitte Lillelund Bech siger til TV 2 om Keld Sengeløv:
Det må bestyrelsen vurdere. Men jeg synes da, at bestyrelsen skal vurdere meget nøje, hvad der er sket hen over sommeren, både med hensyn til IC4 og med hensyn til, hvordan man tackler situationen med de forsinkede tog.
Det er uansvarligt, at de politikere der på den ene side, siger at de ikke er ansvarlige for problemerne, det er da DSB og Banedanmark, nu kommer med gode råd til hvordan DSB og Banedanmark skal agere med en presset økonomi, som de samme politikere er ansvarlige for.

Sidste år gik Banedanmarks direktør Jesper Rasmussen, da han manglede opbakning fra transportministeren, er det i år Keld Sengeløv, der kommer til at mangle opbakningen.

Kilder: Berlingske Tidende, TV 2.