mandag, juni 27, 2005

Fyringer i Banedanmark

Nu har Finansudvalget vedtaget at fyre 146 medarbejdere i Banedanmark Entreprise. Det kommer til at koster 156 millioner kroner. Det skriver Nyhedsbrevet 3F i dag.

Midt i de værste forsinkelser og hastighedsnedsættelser mener Regeringen, De Radikale og Dansk Folkeparti, at fyre banearbejdere i stedet for at lade dem forbedre de danske skinner.

I mens kan vi pendlere vente på et tog der altid kommer for sent.

søndag, juni 26, 2005

Fehmer Bælt Broen kommer

I fredags holdt den danske og den tyske transport minister møde om bl. a. den planlagte faste forbindelse over Fehmer Bælt.

Ministrene var enige om at en stråtagsbro med 4 vejspor og 2 jernbanespor er den bedste og formentlig billigste måde, at få samlet Lolland og Fehmern. Udgangspunktet er nu at få finansieringen på plads, både af broen og af de store landanlæg. Man regner med at landanlæggene på begge sider, bliver lige så dyre som selve broen. På den danske side, skal der bl.a. være dobbelt spor fra Næstved og til Rødby, bl.a. over Storstrømsbroen.

Nu mangler de to regeringer kun at blive enige om, hvordan finansieringen skal være.

Når broen er vedtager går der ca. 10 år før vi kan køre direkte til Tyskland.

onsdag, juni 22, 2005

Prisstigninger

Jyllands-Posten skriver i dag om de stigende benzin-priser og stigningerne på priserne i den kollektive trafik. Prisen på benzin er reelt faldet med 15 pct., hvorimod prisen på bus og tog er steget med mellem 38 og 86 pct.

I den forbindelse udtaler Transport- og Energiminister Flemming Hansen i en pressemeddelelse, at:
”Regeringen finder det vigtigt, at prisudviklingen i den kollektive trafik
fremover holdes i ro, og jeg skal bemærke, at i forbindelse med den vedtagne lov
om trafikselskaber lægges der op til et loft over takststigningerne i hele den
kollektive trafik. Her regner vi med at tage udgangs-punkt i det
takststigningsloft, som gælder i den statslige togtrafik i dag. Spørgsmålet
belyses yderligere i det udvalg om fremtidens takstsystemer, som regeringen har
igangsat.”
Tidligere har Regeringen fjernet 400 mio. kr. i billettilskud. Et tilskud som har betydet at det i løbet af de par år er blevet markant dyrere at bruge bus og tog. Læs mere om stigningerne her.

Det interessante er at Flemming Hansen nævner takststigningsloftet, som fungerer på den statslige togdrift. I aktstykke 187 - Rejsekort A/S, indskydelse af kapital og lån fra DSB og Ørestadsselskabet I/S samt køb af rejsekortudstyr m.v. skriver selv samme minister i punkt 3, at:
DSB har endvidere forudsat, at der i forbindelse med overgangen fra de
gamle til de nye prissystemer frigøres DSB fra trafikkontraktens
takstrelationsloft, der sikrer, at ingen billet stiger mere end
nettoprisindekset + 15 pct. i årene fra 2006.
På den ene side taler Regeringen om et takststigningsloft og på den anden side, så frigør man DSB fra det. Samtidig fremgår det ingen steder, hvordan dette takstloft skal finansieres, hvis et udbud er blevet væsentligt dyrere, så er det ikke muligt at lade passagererne betale i kraft af stigende priser, men kun gennem besparelser i antallet af busser.

Det hænger ikke sammen. Regeringen snakker og i mens udhules den kollektive transport – til skade for os, der bruger tog og bus hver dag.

tirsdag, juni 21, 2005

Biogas og smalspor

Jeg har i et tidligere skrevet om et biogas-projekt på Lemvigbanen. Nu har svenskerne overhalet projektet og vil til efteråret sætte et biogastog ind på strækningen mellem Linköping og Västervik, kaldet Tjustbanan.

I løbet af kun 4 måneder er det lykkedes ombygge en skinnebus fra diesel til biogas. Ved at anvende biogas vil det være muligt at gennemføre forbedringerne på strækningen til væsentlig billigere pris, enten man ellers har forventet.

Tjustbanan har i øvrigt en interessant set med danske øjne, da flere af DSB’s gamle MY-lokomotiver i dag kører med godstog på strækningen. Heriblandt det lokomotiv, som blev anvendt i Lars von Triers Dancer in the Dark.

Derudover er der en del af strækningen, som faktisk har 3 skinner: De to almindelige og et ekstra til brug for smalsporsbanen mellem Västervik og Hultsfred.

søndag, juni 19, 2005

Dobbeltblok sveller

Berlingske Tidende skriver lørdag d. 18. juni 2005 om et problem med 702 km. spor med sveller bestående af to separate betonstykker (som sporene er fastgjort på) og med en jernstang mellem dem. Problemet er at denne jernstang er begyndt at tære og dermed er der ikke længere noget, der holder sporene sammen, når der skinnerne udvider sig i varmen. Når skinnerne udvider sig, kan der opstå solkurver, så kan togene (af hensyn til sikkerheden) ikke køre så hurtigt. Svellerne blev anvendt i 1970erne bl.a. i på Køge Bugt banen og det er da også her problemet er størst.

I artiklen udtaler Venstres trafikordfører Gitte Lillelund Bech følgende:

”Der er afsat millioner til genopretningen af skinner i trafikaftalen. Men vi har ikke afsat penge af til dette her, fordi Banedanmark ikke tidligere har rejst problematikken over for os.”

Den genopretning, som Gitte Lillelund Bech omtaler starter jo først i 2010, som jeg tidligere har beskrevet det. Det kan da ikke komme som en overraskelse for Venstres trafikordfører at der er problemer med de danske skinner, når gennemsnitsalderen er 30 år, så skal der da ske vedligeholdelse. Udtalelsen viser at regeringen ikke reelt er interesseret i jernbanen.

Samtidig vil Banedanmark fyre banearbejdere og bruge 100 millioner kroner på fratrædelsesgodtgørelser. Både medarbejdere og penge kunne bruge mere fornuftigt på at udbedre de værste skader på skinnenettet, så vi pendlere ikke skal vente i mange år på forbedringer.

torsdag, juni 16, 2005

Amtrak

I USA foregår der også diskussioner om jernbanens fremtid. Senest har Amtrak jernbanedrift på 35.400 kilometer spor, til mere end 500 stationer i 46 amerikanske delstater. Amtrak ejer kun 1.175 km spor, resten ejes af delstater eller af fragtselskaber. Amtrak er et privat firma, som staten betaler for køre tog og udarbejde køreplaner mv.

Forslaget går ud på at opdele Amtrak i tre: For det første et firma som vil vedligeholde spor mv. i den nordøstlige korridor (mellem Washington D.C. og Boston, Massachusetts) For det andet et firma som skal køre tog og endelig en statsvirksomhed, som vil eje Amtrak-navnet og udleje de kanaler (altså køretid), som Amtrak i dag har på jernbaner ejet af andre (primært godsjernbaneselskaber). Opdelingen svarer til den opdeling, som vi i Europa har gennemført over de sidste 5 år – underligt nok at Europa her er mere liberaliseret end USA…

Finansieringen af jernbanedrift overgår fra det føderale niveau til delstaterne, som herefter selv kan bestemme hvordan togene skal køre. Ved investeringer i spor og tog vil der være 50 %’s finansiering fra regeringen i Washington.

tirsdag, juni 14, 2005

Effektiviseringer i Banedanmark

Entreprise, som er den del af Banedanmark som – i åben konkurrence med andre leverandører – udfører renovering og udbygning af det danske jernbanenet.

Tidligere har Entreprise vundet mange af Banedanmarks udbud, men som følge af færre opgaver specielt på det tyske jernbanenet, så er der for øjeblikket et overskud af jernbanefolk og materiel, og det medfører naturligt nok et pres på prisen. Det betyder at Banedanmark Entreprise i dag har for mange medarbejdere i forhold til de opgaver, som Entreprise har.

Derfor ønsker Transport- og Energiministeriet og Banedanmark at fyre 500 medarbejdere i Entreprise, hvoraf halvdelen er tjenestemænd.

Finansieringen af fyringerne (tjeneste mænd skal have en rådighedssum i 3 år) sker ved at Banedanmark sælger anlægsmateriel, biler mv. for 31 mio. kr. (heraf skal en del anvendes til leasing af de samme biler), færre indkøb af nyt materiel og endelig yderligere effektiviseringer af Banedanmark for 100 mio. kr.

Netop effektiviseringer i Banedanmark er et område, som jeg har skrevet om tidligere her på bloggen. Banedanmark skal selv levere størstedelen af forbedringerne på jernbaneområdet i forvejen og nu skal der indenfor den samme ramme også skal findes 100 mio. ekstra til rådigsbeløb.

Derudover så virker det problemfyldt at man tager en midlertidig besparelse på et par udbud og anvender dette beløb som udgangspunkt hvordan markedet udvikler sig fremover, specielt når besparelsen er opnået på baggrund af færre arbejder i Tyskland.

Læs Aktstykket på Folketingets hjemmeside.

torsdag, juni 09, 2005

Konkurrence på banen

Konkurrencestyrelsen har offentliggjort sin nye Konkurrenceredegørelse 2005. I redegørelsen er der et afsnit om Infrastrukturer, herunder jernbanenettet. I konklusionen hedder det, at:

”Der bør ske offentligt udbud af en større del af togtrafikken i Danmark. Man bør desuden fra dansk side presse på for at harmonisere tekniske og sikkerhedsmæssige krav, så forskellene ikke virker som tekniske barrierer for grænseoverskridende jernbanedrift. Ejerskabet til DSB bør på lang sigt administreres i Finansministeriet frem for i Transport- og Energiministeriet.”

Det er klart at udbud af jernbanetrafik betyder bedre kvalitet og en lavere pris. Det viser eksemplet fra Arrivas overtagelse af trafikken i Midt- og Vestjylland, dog kræver det at udbyderen har styr på køreplanerne for den øvrige drift, som det fremgår af et tidligere indlæg.

Fælles regler for teknik og sikkerhed vil også gøre det lettere at få flere tog på tværs af landegrænser. Øresundstogene viser hvor svært det er, at få tog til at køre smertefrit på tværs af landegrænser. Flere internationale forbindelser vil gøre togene mere konkurrencedygtige på de lange strækninger, f.eks. til Europas storbyer.

Derudover kan man forestille sig mere lokalkørsel, f.eks. mellem Hamborg – Flensborg – Padborg – Sønderborg – Fredericia eller på den anden side af Jylland, mellem Husum – Niebüll – Tønder – Esbjerg. Mulighederne er utallige og kan bidrage til integrationen i Slesvig.

Men kan vi se frem til lavere priser med udbud. Nej – i stedet for at tilbyde lavere priser, så betyder udbudet kun at staten sparer penge, da subsidieringen af jernbanen fra stat sættes ned:

”Som følge af den kraftige subsidiering må det forventes, at en øget konkurrence især giver sig udslag i højere kvalitet, mere effektiv drift, lavere omkostninger og dermed lavere subsidier end i egentlig lavere priser. Det viser erfaringerne fra UK også. Prisen er derfor ikke brugt som udgangspunkt for hvilke lande, Danmark er sammenlignet med.”

Problemet er dog fortsat at pengene ikke bliver indenfor jernbanesektoren, men ender i statskassen. Derfor står vi danskere med de nyeste tog og de ældste skinner. Det hænger ikke sammen.

tirsdag, juni 07, 2005

Forsinkelser, Forsinkelser, Forsinkelser...

I Politiken stod der i går (mandag d. 6. juni 2005) følgende historie 900.000 togpassagerer forsinket på rejsen.

Det er ikke en hemmlighed for os pendlere, at togene ikke har kørt til tiden i den første del af året. Der går næsten ikke en dag uden at der signalproblemer, sporskifteproblemer e.lign.

Det interessante i historien er det sidste afsnit, hvor Banedanmarks direktør Jesper Rasmussen udtaler at:

»Det danske skinnenet er gennemsnitligt ti år ældre end det europæiske. Og gennemsnitsalderen vil stige frem til 2010, men vi kan ikke skifte hurtigere ud uden at blokere jernbanetrafikken«.

Efter 2010 så regner man med, som jeg skrevet i et tidligere indlæg, at gennemsnitsalderen falder med 0,8 år til 29,7 år.

Det interessante i udtalelsen er at årsagen til at det ikke kan gå hurtigere er blokeringen af togtrafikken. Med forsinkelser og nedsatte hastigheder, som der f.eks. netop er fastsat på strækningen Bramminge - Tønder, så er blokeringen, at der ikke bliver investeret i jernbanenettet.